“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”

Hvor ligger klimaet på dagsordenen i EU, mens Europa står i flammer?

Med det spørgsmål skød moderator og journalist Mette Vibe Utzon torsdag den 27. august Klimafolkemødet i gang på en scene i Middelfart. Her var fire danske medlemmer af Europa-Parlamentet med for at debattere, hvad der bliver gjort i EU ved den buldrende klimakrise.

Sommerens ekstreme temperaturer har ført til hedebølger og skovbrande. Det har kostet mange menneskeliv og dyreliv og været dyrt for både EU og erhvervslivet. Og det bliver ikke taget seriøst nok i EU, fremhævede flere af de fremmødte politikere.

– Vi er klar til at finde katastrofeberedskabet frem, når der skal ryddes op efter en skovbrand, eller når hedebølgen koster både kroner, ører og menneskeliv, siger Sigrid Friis (RV), der sidder i Europa-Parlamentet for gruppen Renew Europe, fra scenen.

Men det virker som om, at man taler for døve øre i EU, hvis man vil bruge penge på at forebygge klimakatastrofer, lyder det.

– Hvis der skal være færre af den slags, som vi engang kaldte 100 års-hændelser – men som ser ud til at være blevet den nye normal – så er vi nødt til at gøre noget grundlæggende og ikke kun på den korte her og nu-bane. Og der oplever jeg bare ikke den samme politiske handlekraft, siger Sigrid Friis.

Det til trods for, at klimakrisen har haft store økonomiske konsekvenser for EU. Hvis man regner på, hvad det koster at rydde op og betale for skaderne, har der været et økonomisk tab på 822 milliarder euro i EU i perioden 1980–2024.

Men størstedelen af regningen er faktisk fra 2021–2024, viser tal fra Det Europæiske Miljøagentur. I de år har man betalt 208 milliarder euro, altså ca. 25 procent af den samlede regning.

“Vi udhuler kernen i klimapolitikken”

Det er dog ikke kun økonomien, som de danske medlemmer af Europa-Parlamentet er bekymrede for. Det er også den generelle modstand mod nye grønne tiltag, der vokser i parlamentet.

Der er en frygt for, at man er ved at tage mange skridt tilbage ved at fjerne etablerede regler, og det fik følelserne til at sidde uden på tøjet under debatten. 

Fra Per Clausen (EL), der sidder i Venstrefløjsgruppen i Europa-Parlamentet, lød det, at vi er i gang med at udhule kernen i klimapolitikken. Mens Rasmus Nordqvist (SF) iført en t-shirt med skriften “no music on a dead planet” satte ord på følelserne:

– Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over, hvad der sker i Europa-Parlamentet. Der sker en udvanding af alle klimapolitiske tiltag, siger han fra scenen og fortsætter:

– Jeg er meget, meget bekymret for den situation, vi står i lige nu. Det er skræmmende, at vi ser en ideologisk modstand mod grøn omstilling i Europa-Parlamentet. Det er utrolig farligt.

“Det er jo helt gakgak”

Sustain Report fangede politikeren, som sidder i Den Grønne Gruppe i parlamentet, efter debatten for at få ham til at uddybe, hvad det er for en modstand, der er lige nu. Og det er et stort pres fra højrefløjen i Europa-Parlamentet, der er voksende, siger han i et interview.

– Jeg kalder det en ideologisk modstand, fordi den ikke har noget hold i virkeligheden. Altså, det er jo helt gakgak, siger Rasmus Nordqvist.

– Det er regulering, som vi har kæmpet i mange år for at få, som man nu er i gang med at rulle tilbage. Det sker, uden der egentlig er argumentation for det, og uden at der er lavet konsekvensanalyser af de fleste af de her forslag.

Er der et område, hvor du ser, det er særligt slemt?

– Det er sådan set på tværs af al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist.

Han nævner blandt andet kemikalieindustrien og bilindustrien, hvor der har været ”lobbyet massivt”. Transportsektoren udgør ca. 25 procent af EU’s udledninger, og der har EU valgt at lempe reglerne. Tidligere ville man stoppe al salg af benzin- og dieselbiler fra 2035, men i december kom det frem, at planen er revideret.

Det er blandt andet bilproducenterne i Tyskland, som har opponeret stærkt imod forbuddet. Og EU kræver nu, at 90 procent af nye biler solgt fra 2035 skal være fossilfri.

En “gigantisk udvanding” af klimaværktøj

Ifølge Nordqvist ser man desuden blandt andet ”angreb” på vandrammedirektivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

– Nu vil man i gang med at stressteste vandrammedirektivet eksempelvis, hvilket er en udfordring. Det er jo vandets grundlov i Europa, man er inde og pille ved, siger han og tilføjer:

– Det, der gør mig så edderspændt rasende, er, at man er i gang med at udvande nogle regler uden at have nogen idé om, hvad det er, man gør.

Et andet sted, hvor man ser den udvikling, er i det nye forslag fra EU-Kommissionen, som vil lempe på EU’s kvotehandelssystemet (ETS). Det skal være en håndsrækning til den europæiske industri, der rapporterer om svag konkurrenceevne og høje energipriser.

Men nye beregninger fra tænketanken Ceri viser, at det vil øge den samlede mængde koter med 45 procent fra 2030 til 2040. Det svarer til ca. 44 gange Danmarks samlede udledninger i 2024. 

Det vil gøre det billigere at udlede drivhusgasser i EU, og færre europæiske virksomheder vil derfor foretage de nødvendige investeringer i grøn produktion og klimaomstilling, advarer tænketanken i en ny analyse. Og bekymringen deler Nordqvist.

– Det er jo en gigantisk udvanding, de vil lave. Og det er jo endda et system, vi har designet, som faktisk fungerer godt, siger Rasmus Nordqvist.

Vil igennem med en energiomstilling

EU har et mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 90 procent i 2040 i forhold til 1990-niveauet for at opnå et klimaneutralt EU senest i 2050. Men det kan godt gå hen og blive et langt, sejt træk, lyder det.

Hvis du nu fik frie tøjler, hvad er så de mest ambitiøse mål, som vi fra Danmarks side kunne presse på for at opnå i EU?

– Det er lidt sørgeligt for mig som politiker lige nu, at jeg egentlig bare kæmper for, at vi ikke ødelægger det så meget, som man kunne, i stedet for at kæmpe for de gode ting, siger Rasmus Nordqvist.

Men der ligger en gevinst i at fokusere på vedvarende energi og komme igennem med en energiomstilling ”i samspil med naturen – og ikke på bekostning”, lyder det fra politikeren.

– Jeg er jo forholdsvis beskeden og ser på realiteterne. Men cirkulær økonomi, så vi kan sikre de ressourcer, vi har i Europa, ser jeg som en kæmpe mulighed for os, og jeg håber, vi bliver ambitiøse på det område.

– Vi skal også kæmpe for, at vi får en ordentlig landbrugspolitik med det her nye budget. Men der er mange steder, hvor vi kunne sætte turbo på den her omstilling, siger Rasmus Nordqvist.