Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Debat

Innovation er ikke kun forskningspolitik, det er også vækstpolitik

DEBAT. De største danske virksomheder har stået for næsten hele fremgangen i dansk økonomi de seneste fem år. Skal flere SMV’er løfte produktiviteten, kræver det bedre rammer for at omsætte forskning, teknologi og innovation til forretning, lyder det fra GTS-foreningen.

Mette Fjord Sørensen mener, at man skal stoppe med at betragte innovation som et forskningspolitisk spørgsmål. Det handler om vækst. Foto: Filippa Zachariassen

Af Mette Fjord Sørensen, direktør i GTS-foreningen

Regeringens økonomiske redegørelse, der kom for få dage siden, viser et bekymrende billede: Danmarks små og mellemstore virksomheder har kun bidraget beskedent til vækst- og produktivitetsudviklingen de seneste fem år.

Hvis Danmarks vækst ikke kun skal afhænge af de største virksomheder, skal der findes løsninger på, hvordan vi får skabt bedre rammer for vækst blandt SMV’erne. En af vejene er samarbejdet mellem virksomhederne og GTS-institutterne.

Den spritnye publikation GTS i Tal 2026, som samler nøgletal fra Danmarks syv, godkendte teknologiske serviceinstitutter, viser at Danmarks syv GTS-institutter i 2025 hjalp mere end 20.000 virksomheder med udvikling af nye produkter og processer, test og dokumentation, reduktion af klimaaftryk, styrkelse af Danmarks sikkerhed og anvendelse af ny viden og teknologi i produktionen.

Læs rapporten her

For nylig udkom også regeringens Økonomiske Redegørelse. Her er budskabet klart: Det er de store virksomheder, der har drevet næsten hele fremgangen i dansk økonomi de seneste fem år, mens SMV’ernes bidrag til vækst og produktivitet har været beskedent.

Hvis Danmarks vækst ikke kun skal afhænge af de store virksomheder, er det værd at se nærmere på de knap 18.000 samarbejder, som SMV’er har haft med GTS-institutterne. Det er SMV’er, der har valgt at investere i forskning og udvikling for at styrke deres konkurrencekraft og produktivitet.

GTS-institutterne omsætter samfundsbehov til innovation

GTS-institutternes opgave er at udvikle og udbrede ny viden samt tilbyde rådgivning, test og udvikling af produkter, processer og materialer i tæt samspil med erhvervs- og samfundsbehov.

Derfor arbejder institutterne med indsatsområder, der både adresserer store samfundsudfordringer og hjælper virksomheder med at udvikle konkrete løsninger.

Hvordan får vi flere SMV’er til at investere i forskning og udvikling?

Forsvarsområdet er et godt eksempel. Regeringen ønsker investeringer i blandt andet droner, kunstig intelligens, kvanteteknologi og ubemandede systemer. Allerede i dag deltager danske GTS-institutter i europæiske forsvarsteknologiske udviklingsprojekter finansieret af Den Europæiske Forsvarsfond, og Teknologisk Institut står i spidsen for flere projekter med dansk deltagelse.

På testområdet udvikler Force Technology en mobil testfacilitet, som kan hjælpe virksomheder med at afprøve udstyr under realistiske forhold og teste modstandsdygtighed over for elektroniske forstyrrelser og jamming.

De syv GTS-institutter står desuden bag Resilienscenter Danmark, som hjælper virksomheder og myndigheder med at omsætte nye krav til cybersikkerhed og styrke robustheden over for hybride trusler og cyberangreb.

Læs også: Villum Fonden: Vi har brug for flere veje fra forskning til handling

Også den grønne omstilling står højt på dagsordenen. GTS-institutterne arbejder allerede med Power-to-X, havvind, energieffektive produktionsprocesser, bæredygtige materialer, genanvendelse og dokumentation af nye energiteknologier.

På AI-området hjælper flere GTS-institutter danske virksomheder med at omsætte kunstig intelligens til konkrete produktivitetsgevinster og nye forretningsmuligheder.

Inden for life science bidrager Bioneer med udvikling, test, opskalering og dokumentation af nye biologiske lægemidler, avancerede terapier og diagnostiske teknologier.

Regeringens økonomiske redegørelse rejser et vigtigt spørgsmål 

Pointen er, at GTS-institutterne allerede arbejder på de områder, som regeringen peger på som afgørende for fremtidens vækst, konkurrencekraft og sikkerhed.

Men regeringens økonomiske redegørelse rejser et vigtigt spørgsmål: Hvordan får vi flere SMV’er til at investere i forskning og udvikling?

Innovation er også vækstpolitik, og det bør afspejles i de politiske prioriteringer.

Et godt sted at starte er at gøre det lettere og mere økonomisk overkommeligt. For en virksomhed med 50 ansatte kan det være risikabelt at igangsætte et udviklingsprojekt ved siden af den daglige drift.

Har virksomheden de nødvendige kompetencer? Kan produktet leve op til markedets krav? Hvad sker der, hvis projektet mislykkes?

Netop her spiller GTS-institutterne en vigtig rolle. De reducerer risikoen, tilfører specialiseret viden og giver adgang til testfaciliteter og teknologisk infrastruktur. De hjælper virksomheder med at omsætte ambitioner og idéer til produkter og løsninger, der kan bringes på markedet.

Læs også: Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer

Man kan kalde dem SMV’ernes fælles udviklingsafdeling.

Det handler om produktivitet og konkurrencekraft. Det handler om, at danske virksomheder står stærkt i den grønne omstilling. Og det handler om at gøre Danmark mere robust i en geopolitisk usikker tid.

Hvis Danmark vil have flere virksomheder, der omsætter forskning til forretning, flere eksporteventyr og en bredere vækstbase end den, der i dag bæres af relativt få store virksomheder, bør innovation ikke betragtes som et særskilt forskningspolitisk emne. Innovation er også vækstpolitik, og det bør afspejles i de politiske prioriteringer.

Forsiden lige nu:

Forskerne står på sidelinjen, mens lobbyisterne rykker ind

FORMIDLING. Ministerierne efterspørger forskning, men har svært ved at finde tid og plads til den i det politiske maskinrum, konkluderer ny rapport. Imens er tænketanke og interesseorganisationer bedre til at levere hurtige og politisk anvendelige svar

Seneste artikler:

IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid

ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading