Ny viden

Big-data skal forhindre konkurser

Forskere udvikler et værktøj, der kan forudsige virksomheders risiko for konkurs

Af and - 21. oktober

Hvis der sker mange, hurtige udskiftninger i en virksomheds bestyrelse, ledelse og revisorer, eller hvis virksomheden skifter branche flere gange inden for kort tid, kan det være et tegn på problemer med økonomien, eller at man prøver at omgå regler.

Det forklarer Kaj Grønbæk, professor ved Aarhus Universitet, der sammen med ph.d.-studerende Andreas Mathisen er ansvarlig for udviklingen af et nyt analyse-værktøj, som kan bruges til at udpege virksomheder i risiko for konkurs.

Forskerne har identificeret forløb af hændelser, der karakteriserer de virksomheder, som er gået konkurs i en periode på ti år.

Forskerne har identificeret forløb af hændelser, der karakteriserer de virksomheder, som er gået konkurs i en periode på ti år.  Med Erhvervsstyrelsen i Danmark har de udarbejdet en prototype, der tager udgangspunkt i oplysninger, der ligger som åbent data i CVR registret. I CVR registret findes data om virksomheder fx startdato, brancheskift, revisor eller direktørskift og nye bestyrelsesmedlemmer.

Forskerne har netop præsenteret deres nye værktøj på en videnskabelig konference i Arizona, USA.

Forvandler data til billeder
Baseret på de historiske data har forskerne udviklet en prototype, der kan visualisere risikoen for konkurs i hvid, gråtoner og sort, hvor sort markerer størst risiko.

– Når Erhvervsstyrelsens medarbejdere skal lede efter konkurstruede virksomheder med værktøjet, vælger de f.eks. en branche og en analyseperiode i en menu. Bagefter omsætter værktøjet hændelsesdata fra de valgte virksomheder til en visualisering, hvor medarbejderen kan fokusere på at vælge virksomheder, der optræder med de sortfarvede hændelsesforløb, forklarer Kaj Grønbæk.

måske kan vi også få øje på konkursryttere tidligere, så færre taber penge på dem

Værktøjet, der ikke er taget i brug endnu, skal gøre det nemmere at skabe sig et overblik. Udviklingen sker sammen med Erhvervsstyrelsens Center for Digital Innovation:

– Vi har brugt kræfter på at indsamle data over mange år, så det giver mening at bruge disse data til virksomhedernes og samfundets bedste ved at få mere ud af dem med nye teknologier som dataanalyseværktøjer. Det kan både være til en bedre forståelse af, hvordan erhvervslivet udvikler sig inden for bestemte områder, og måske kan vi også få øje på konkursryttere tidligere, så færre taber penge på dem, forklarer Michael Tornøe fra Erhvervsstyrelsens Center for Digital Innovation.

Kan ikke erstatte medarbejdere
Med data for mere end 700.000 virksomheder med helt op til hundrede års hændelser, kræver det særlige teknologiske værktøjer at behandle de store mængder af information. Værktøjet er udviklet med det formål at løse opgaver, som er for tunge at løse med medarbejdere.

Men når fx virksomheder, der ser ud til at være konkurstruede, er udpeget af værktøjet, vil medarbejdere med ekspertisen stadig skulle foretage en vurdering.

– Vores mål er, at Erhvervsstyrelsen kan bruge værktøjet til at øge kvaliteten af arbejdet ved at udvælge mere relevante grupper af virksomheder, som skal undersøges, så resurserne bruges, hvor der er mest gevinst. Der skal stadig en eksperts vurdering af de underliggende informationer for at beslutte om og hvordan, der skal igangsættes kontrol, forklarer Kaj Grønbæk.

– Vi kan bruge samarbejdet med universiteterne som et laboratorium, hvor vi kan teste nogle hypoteser, som vi ikke aner om er mulige at løse, og som det derfor ikke ville give mening at betale for at få udviklet i et konsulenthus, siger Michael Tornøe fra Erhvervsstyrelsen.

Samarbejdet er forankret i DABAI centeret, Danish Center for Big Data Analytics, der er et samarbejde mellem universiteter, virksomheder og offentlige institutioner inden for nye metoder til dataanalyse, og dermed med til at sikre en omsætning af forskning til videnspredning i den offentlige sektor. Det er dermed et eksempel på det, der bliver efterspurgt i FORSK2025- kataloget.

Det nye værktøj er stadig på prototype-stadiet, men flere har vist interesse for at afprøve det, oplyser Kaj Grønbæk. DABAI centeret har desuden et andet projekt af samme slags, hvor de vil se på hændelsesforløb i sundhedsvæsenet, for at blive klogere på sammenhænge mellem behandlingsforløb og helbredelse baseret på store populationer.

– Der bliver gemt enorme mængder af data i øjeblikket, fordi både offentlige institutioner og virksomheder samler mere og mere data ind, og det er klart en flaskehals, at der mangler gode analysemetoder, før vi også kan skabe værdi baseret på disse data. Eksempelvis til at tage evidens-baserede beslutninger, baseret på historiske data, og det håber vi på, at man kan bruge vores værktøjer til, siger Kaj Grønbæk, der selv har arbejdet med Big Data i syv år.