Af Anders Hoff, Forskningspolitisk chef i Lif og Morten Engsbye, CEO Dansk Biotek
Vi har et innovationsproblem i Danmark og Europa og en ny regering – en ny forskningsminister – bør have som ambition at sikre stærke rammevilkår for de private investeringer i forskning og udvikling i Danmark.
For er vi ikke er ambitiøse, når det kommer til at skabe gode vilkår for investeringer i privat forskning – inden for life science såvel som inden for andre områder – så forringer vi virksomhedernes konkurrenceevne og mulighed for at udvikle nye innovative løsninger og produkter til kunder i hele verden.
Og i sidste ende lever vi i Danmark af eksporten af nye innovative løsninger og produkter.
Synergi mellem det offentlige og private
I Danmark udføres to tredjedele af al forskning og udvikling i virksomhederne, mens en tredjedel udføres i det offentlige. Derfor skal forskningspolitikken også måles på, om Danmark er et attraktivt land for virksomheders investeringer i forskning og udvikling. Det kræver en forskningsminister med et klart mandat til at styrke den private forskning.
Det er ikke mindst inden for biotek og lægemiddelindustrien, at der investeres. Det skyldes, at forskning og udvikling af nye produkter er helt afgørende for succes i medicinalindustrien. Derfor er det også afgørende med gode rammevilkår for at investere i forskning og udvikling for at sikre, at Danmark er – og kan fortsætte med at være – et vidensamfund og et stærkt life science-land.
Læs også: Danmark investerer milliarder i life science – men overser kompetenceflaskehalsen
Pointen er ikke »enten/eller«, men at offentlige investeringer i forskning og stærke private vilkår tilsammen skaber innovation og vækst. Ser man på tværs af OECD-landene, er der en pæn sammenhæng mellem offentlige investeringer og private investeringer. Så i lande med høje investeringer i offentlig forskning ser vi også høje private investeringer.
Barrierer skal adresseres
Måske er det så simpelt, at talent tiltrækker talent. At virksomheder tiltrækkes af grundlagsskabende opdagelser gjort på universiteterne.
Der er al for mange barrierer for at bringe de videnskabelige opdagelser i anvendelse
Så, ja, selvfølgelig handler det om de offentlige investeringer i forskning. Om at være ambitiøse og investere i den grundlagsskabende forskning og i uddannelse i verdensklasse. Kun det bedste er godt nok.
Men der er lang vej fra den grundlagsskabende forskning og de opdagelser, der bliver gjort på landets forskningsinstitutioner, til en ny løsning eller et nyt produkt. Som det er i dag, er der al for mange barrierer for at bringe de videnskabelige opdagelser i anvendelse og al for mange gode ideer, der aldrig når videre end blot en god ide.
Der skal lyde stor anerkendelse til de forskere, som frembringer de nye opdagelser, men der er stadig for lidt fokus på vilkårene for de iværksættere og virksomheder, der bærer de store investeringen og tager risikoen ved at forsøge at bringe de videnskabelige opdagelser helt frem til markedet.
Arbejdet med at forbedre og styrke vidensoverførsel i forlængelse af iværksætterstrategien fra 2024 er et godt første skridt, men vi er ikke i mål, og der er brug for yderligere tiltag fra adgang til risikovillig kapital over skatteincitamenter, rekruttering af talent og villighed til at bruge offentligt indkøb til at understøtte innovation.
Det haster
Inden for life science haster det i særlig grad, for vi sakker lige så langsomt bagud i Danmark. Her ser vi, at udviklingen af nye lægemidler i stigende grad sker i USA og Kina, mens Danmark og Europa stagnerer. Det er ikke kun skidt for konkurrenceevnen, men også for den enkelte patient, som må vente længere på de nyeste behandlinger.
Det er således ikke kun Danmark, der har et innovationsproblem, og lige nu har vi en enestående chance for at skabe en ny standard for at få bragt viden i spil, som kan være til inspiration i hele Europa.
Selvfølgelig er det den enkelte virksomhed, som tager beslutning om investeringer i forskning og udvikling, men med en ambitiøs målsætning og tiltag, der kan gøre det mere attraktivt at investere i forskning og udvikling i netop Danmark, kan en ny regering fremtidssikre Danmark.
Forsiden lige nu:
Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience
DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.
Forskere har overladt klimafortællingen til filminstruktør: -Vi er ikke selv i stand til, at det føles nært for folk
FORMIDLING. En forskningsgruppe nåede frem til den erkendelse, at fakta og klassisk forskningsformidling ikke flytter nok. Filmen ‘Ilden, vandet, jorden, luften’ er er resultat af et samarbejde med filminstruktør Phie Ambo og et ønske om at gøre klimaforandring mere nærværende og håndgribelige.
Danmark har fået en ny AI-supercomputer. Den er drevet på demokratiske idealer og overskudsvarme
AI. Danmark har fået en ny supercomputer, der skal løfte forskning i kunstig intelligens og dataanalyse på tværs af universiteter. Samtidig genbruges overskudsvarmen i fjernvarmenettet og gør anlægget til et eksempel på datacenter af en lidt mere bæredygtig slags.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























