samfund

Fondsdirektør om overhead: Vi vil vide, hvad vores penge går til

Overhead er ikke gennemskueligt nok for de private fonde. Derfor stejler fondene også, når ansøgere i højere grad spørger om penge, som ikke går direkte til forskning.

Af and - 7. september

– Der er ikke en entydig definition på, hvad overhead er. Jeg kan ikke slå op nogen steder og se, hvad overheadpengene går til, og hvilke udgifter de dækker. Derfor dækker vores bevillinger ikke budgetposter med overskriften ’overhead’, forklarer Anne-Marie Engel, forskningsdirektør for Lundbeckfonden.

Science Report kan i dag fortælle, hvordan universiteterne bliver mere og mere afhængige af overheadpenge, og hvordan det derfor er et problem, når private fonde ikke ville give overheadpenge til de forskningsprojekter, de støtter.

Universiteterne er dybt afhængige af overheadpenge

Overhead er et beløb, som forskerne søger fondene til at dække universiteternes indirekte omkostninger i forbindelse med den forskning, de søger støtte til. Pengene kan gå til husleje, administration, el, varme og lignende, dermed går pengene ikke direkte til forskningen, men i højere grad til universitetets generelle drift. Fondene er ikke alle lige begejstrede for at betale overhead.

De private fonde, Velux Fonden og Villum Fonden, accepterer et merbeløb på op til 20 procent til støtte til forskellige ekstraudgifter som sekretærhjælp, husleje, el og lignende. Men ikke alle er så velvillige til at give overhead.

Uigennemskueligt overhead
Lundbeckfondens webside skriver fonden, at de som hovedregel ikke støtter omkostninger til dækning af ikke-projektrelateret administration eller overhead.

Anne-Marie Engel afviser ikke, at fonden kan hjælpe med forskellige udgifter i forbindelse med forskningen. Men som systemet er nu, er gennemsigtigheden af, hvor overheaden bliver benyttet manglende.

– Vi skal kunne forklare, hvor vores almennyttige midler benyttes. Hvis vi modtager en ansøgning med et budget, hvor overhead står som en selvstændig uspecificeret post på en procentdel af det samlede ansøgte beløb, har vi ingen mulighed for at vide, hvad pengene går til, hvilket er et problem, forklarer Anne-Marie Engel.

Dækker mange udgifter
Lundbeckfonden støtter primært hjerneforskning. Støtten gives til både lønninger og dækning af driftsomkostninger ved projekter.

– Det kan være mus og rotter og opgradering af maskineri og løn til administrativt personale. Alt efter, hvad der står i ansøgningen. Det vi lægger vægt på som fond, det er at vi kan se, hvad det er for nogle udgifter, vi er med til at dække, forklarer Anne-Marie Engel.

Et politisk valg
At de offentlige fonde betaler 44 procent i overhead, er en konsekvens af, at man fra politisk side for knap 10 år siden valgte at omprioritere en del af basismidlerne til universiteterne, så de kun tilfalder de forskere, der opnår bevilling fra de statslige forskningsråd og -fonde. Dermed steg den statslige overhead-sats fra 25 til 44%.  Hun anerkender, at universiteterne sagtens kan være afhængige af overheadmidler, da de indgår i den måde, man fra staten har valgt, at universiteterne skal drives på økonomisk.

– Der er forskellige opgaver her, staten har universiteter, som staten driver. Vi anerkender absolut der bliver slidt mere på universiteterne, jo flere forskningsaktiviteter de får på baggrund af private fondsmidler. Vi anerkender, at der både er direkte og indirekte omkostninger, derfor kigger vi også gerne på de udgifter, som universiteterne indirekte har i forbindelse med forskningen – men vi vil kunne se, hvilke udgifter, vores bevillinger dækker, siger Anne-Marie Engel.

Private fondsmidler er ikke basismidler
Men hun mener, at staten har et ansvar for at drive universiteterne – et ansvar, som ikke er de private fondes.

– De penge, vi støtter universitetsforskningen med, er ikke en del af basisbevillingen. Staten beslutter selv hvilket grundniveau af offentligt udført forskning, den ønsker der skal kunne udføres på universiteterne. Det, der kommer fra private fonde, som Lundbeckfonden, det er ekstra. Når vi  giver penge til forskning, så betragter vi pengene som ’private money for public good’, siger Anne-Marie Engel.

Lundbeckfonden uddeler årligt omkring 500 millioner kroner til danskbaseret sundhedsvidenskabelig forskning. Sammen med en lang række andre fonde er de med til at finansiere mange af de forskningsprojekter på landets forskningsinstitutioner. I modsætning til offentlige danske- og EU-fonde har de ikke en fastlagt overheadprocent – derfor står det også fondene frit for, hvorvidt de vil betale overhead.

samfund

Danmark sampublicerer mest med erhvervslivet

Danmark er dét land i OECD, hvor den største andel af videnskabelige publikationer er publiceret i samarbejde med erhvervslivet. Det vidner om dansk forsknings store relevans for erhvervslivet, mener både industrien og universitetsverdenen