Nyt studie fra Teknologisk Institut analyserer betingelserne og påpeger, hvilke stopklodser der er, for at der kan komme øget grad af genbrug – Så affald kan blive til nye råstoffer i fremtidens cirkulære økonomi.
I et nyt studie har Teknologisk Institut analyseret vilkårene for hvordan affald kan blive til nye råstoffer i den cirkulære økonomi. Konklusionen er at der er tre afgørende vilkår der skal på plads før materialerne for alvor går i kredsløb. Teknologi, marked og miljø.
– De tre vilkår er helt afgørende for den cirkulære ressource økonomi, og det er derfor vi populært sagt kalder den cirkulære økonomi for trekantet. Modellen kan hjælpe med analyser af, hvor barriererne for den cirkulære økonomi findes og systemet ”propper til”. Hvis markedet fx ikke fungerer, så kan regulering måske afhjælpe det. Hvis teknologien ikke findes, så skal der måske sættes ind med forskning og udvikling, påpeger senior specialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut.
Stig Yding har sammen med chefkonsulent Martin Eggert Hansen gennemført udviklingen af modellen og gennemgået vilkårene for en lang række materialer. Studiet Den Cirkulære Økonomi i Dansk Kontekst udgives i dag i form af en e-bog med analyse modeller om den cirkulære økonomi.
Genbrug af råstoffer
Jordens ressourcer er begrænset og en cirkulær ressource økonomi med højere grad af genbrug af råstoffer handler om, at vi anvender ressourcer og materialer så mange gange som muligt. Når produkter eller bygninger er udtjente, skal materialerne ikke afbrændes eller deponeres, men omdannes til nye råvarer til produktion og byggeri.
De tre vigtige grundvilkår, der ifølge studiet skal være på plads for at den cirkulære økonomi kan lykkedes, er:
Teknologi. Teknologien skal være til stede. Hvis teknologien til fx sortering eller oparbejdning af materialer mangler, så går den cirkulære ressource økonomi i stå.
Marked. Hvis der ikke er aftagere til de genanvendte materialer, eller det er dyrere at genanvende end at bruge ny materialer – så går den cirkulære ressource økonomi i stå
Miljøet. Der skal være en miljømæssig fordel ved at genanvende materialet. Hvis det fx er meget forurenende eller meget ressourceforbrugende at genanvende materialet – så går den cirkulære ressource økonomi i stå.
Stig Yding Sørensen påpeger, at den cirkulære ressourceøkonomi hurtigt bliver kompleks.
– Derfor kan det være vanskeligt at se, hvor man kan få effekt af en indsats. Analyse- modellerne, der præsenteres i rapporten, vil gøre det lettere at skabe overblik over hvilke barrierer og udfordringer der kan være før et konkret materiale som plastic eller byggematerialer kan indgå i den cirkulære ressource økonomi. Overblikket kan gøre det lettere for brancherne og politiske aktører at sætte ind, hvor det har størst effekt, siger Stig Yding Sørensen.
Forsiden lige nu:
Ny alliance skal veksle viden til biodiversitet i erhvervslivet
Lyttebøfferne er slået ud i det såkaldte “Biodiversitetspartnerskab”. Miljøministeriet, organisationer og forskere skal det næste år samle anbefalinger til danske virksomheder indsatser for at beskytte verdens natur.
Fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Forskningscenteret CORC støtter fem nye CO₂-projekter, der skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.
Forskere formidler havets hemmeligheder under The Ocean Race
The Ocean Race, verdens hårdeste havkapsejlads, er kommet til Aarhus, og under hele eventet vil forskere fra Aarhus Universitet formidle viden om livet under havet.
Seneste artikler:
Den grønne ungdomsbevægelse stiller med kandidat til Danske Banks bestyrelse
Bankens investeringer i fossil energi og fravær af bæredygtighedskompetencer i bestyrelsen har fået CBS-studerende Caroline Besserman til at meddele sit kandidatur. Hun regner dog ikke med valg.
De åbnede dørene for både ligestilling og omstilling
FEMININ FORTROP. På hver sit felt har Lise Kingo og Connie Hedegaard været med til at sætte bæredygtighed på dagsordenen. Vi har benyttet 8. marts til en snak med dem og to andre kvindelige bæredygtighedsveteraner.
Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
