Skrevet af David Hilmer Rex, postdoc ved Aalborg Universitet og Dansk Design Center., og Peter Bentsen. Centerchef for Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
-There can be ecosystems that are better at generating progress than others, perhaps by orders of magnitude.(…)Can we deliberately engineer the conditions most hospitable to this kind of advancement or effectively tweak the systems that surround us today?
I en artikel fra 2019 i The Atlantic skrev Patrick Collison, CEO i softwarevirksomheden Stripe, og økonomiprofessoren Tyler Cowen, at visse økosystemer for udvikling af forskning og teknologi har vist sig at være mere succesfulde end andre. Endda med adskillige længder.
Forfatterne spurgte ledende, om vi kan skabe betingelser i samfundet, der er mere eller mindre frugtbare for at skabe stærke innovationssystemer. Svaret kan synes trivielt. Selvfølgelig kan man skabe rammebetingelser ved hjælp af incitamenter, regulering, finansiering, mobilitet og human kapital, som i større eller mindre grad fører til innovation.
Men bag ved spørgsmålet gemmer sig et mere principielt og åbent felt, nemlig idéen om, at samfundets organisationer og beslutningstagere kan skabe nye innovationssystemer, der kvalitativt er bedre rustet til at håndtere systemiske problemer og skabe udvikling.
Nye strømninger
I de senere år har denne interesse ført til en række nye eksperimenter på program-, struktur- og systemniveau. Private og offentlige aktører har forsøgt at skabe produktive rammer for udvikling af teknologi, forskning, social innovation og adfærdsforandringer, der fordrer strukturel diversitet. Faktisk har denne udvikling været omdrejningspunkt for et nyt forsknings- og praksisfelt kaldet metaforskning (metascience) eller decentraliseret forskning (desci).
Formålet er at nytænke grundlæggende strukturelle rammebetingelser for derved at åbne op for en højere diversitet af videnskabs- og teknologiudvikling samt de praksisser, der skaber impact i samfundet.
Læs også: Forskningen kan kun sættes fri gennem et oprør indefra. Det er målet for ny forskningsbevægelse
Formålet med denne artikel er at introducere, formidle og eksemplificere dette nye forskningsfelt samt nogle af de eksperimenter og konstruktioner, det har medført. Dette kan inspirere danske forsknings- og innovationspolitiske beslutningstagere samt danske forskere og entreprenører. Artiklen består af tre dele. Efter denne korte indledning beskriver vi, hvorfor disse idéer, samtaler og eksperimenter er opstået. Herefter beskriver og eksemplificerer vi, hvad disse eksperimenter er, og hvordan de konkret kan se ud. Vi afslutter med at perspektivere til situationen i Danmark og italesætter behovet for lignende tiltag i Danmark.
Hvorfor disse nye idéer, samtaler og eksperimenter?
Metaforskning beskriver og udforsker, hvordan organisering, finansiering og delingen af videnskab og teknologiudvikling kan forbedres. Decentralised Science har et mere snævert fokus på at decentralisere beslutningskraften samt finansieringen af videnskab og teknologiudvikling. Fælles for begge er en interesse i at introducere en fortløbende innovations- og udviklingsproces for det videnskabelige og teknologiske felt, hvor man eksperimentelt afprøver nye måder at organisere, finansiere og dele videnskab og teknologiudvikling på løbende.
DeSci har sin baggrund i open science samt blockchain-miljøet, og metaforskning udspringer fra et primært amerikansk videnskabs- og teknologimiljø. Begge miljøer, der har store overlap, arbejder ud fra en antagelse om, at vores nuværende økosystem for forsknings- og teknologiudvikling har en række begrænsende karakteristika. Fælles for de to felter er en interesse i, hvordan man kan forbedre og diversificere eksisterende økosystemer, samt udvikle nye, der understøtter og muliggør videnskabelige og teknologiske processer og dermed forhåbentlig øge den samfundsmæssige impact.
Læs også: Dansk kvantesucces demonstrerer værdien af langsigtede investeringer i grundforskning
Som Michael Nielsen og Kajun Qiu skrev i ‘A Vision of Metascience: An Engine of Improvement for the Social Processes of Science- tilbage i 2022, er håbet, at metaforskning vil inspirere “a portfolio of social processes far more structurally diverse than today, enabling crucial types of work difficult or impossible within existing environments, and so expanding the range of possible discoveries”.
Nielsen og Qiu argumenterede for, at aktørerne bør arbejde henimod “a flourishing ecosystem of people with wildly imaginative and insightful ideas for new social processes; and for those ideas to be tested and the best ideas scaled out”.
Den grundlæggende forandringsteori er komplementær og har øget diversitet som sit mål. Man er ikke interesseret i at erstatte eller afvikle det eksisterende system men supplere det med nye dimensioner og processer, som nye organisationsformer, bedømmelseskriterier eller finansieringsmekanismer. Denne pointe er central.
Spændende perspektiver
Selvom metaforskning bunder i analyser og kritik af de fejl og mangler, det nuværende økosystem har, er ambitionen at skabe parallelle eksperimenter, der konkret viser og udvikler helt nye sociale processer for forsknings- og teknologiudvikling. DeSci og Metaforskning udgør i dag mere end 50 forskellige aktører, der arbejder med at udvikle nye måder at organisere, finansiere og sprede videnskabs- og teknologiudvikling.
Vigtige aktører fra DeSci og Metaforskning
–Molecule er en virksomhed, der arbejder for at demokratisere adgang til forskning i og udvikling af bioteknologi. Det gør de ved at muliggøre, at patienter, forskere og fundere kan samarbejde i de tidlige stadier af udvikling af biomedicinske behandlinger og præparater. Som grundlægger Paul Kohlhaas formulerer det; “Sygdomme har globale netværk af interessenter: Forestil jer en ny insulinbehandling finansieret, styret og ejet af diabetikere. Vores markedsplads forbinder forskere med patienter for at muliggøre dette”.
–VitaDAO, der er startet af Molecule, fokuserer på forskning i longevity, og har bl.a. finansieret forskning på Københavns Universitet. VitaDAO er kollektivt ejet af over 10.000 medlemmer, og de har foreløbig finansieret over 20 projekter for 4 mio usd.
–ResearchHub, startet og finansieret af grundlæggeren af Coinbase, har lavet en ny udgivelsesplatform for forskningsartikler. Forskere og andre brugere bliver betalt for at udgive, peer-reviewe og samarbejde på platformen.
–Arc Institute, Arcadia Science, Astera Institute og Convergent Research er alle nyopstartede privatfinansierede forskningsinstitutter, der forsøger at prototype nye måder at organisere og finansiere forskning og senere teknologiudvikling på. Convergent Research er inkubator for såkaldte Focused Research Organizations. FROs er kort sagt tidsafgrænsede, fokuserede, hold-indsatser, med henblik på at skabe ”high-impact public goods” for forskning og teknologiudvikling.
–Fast Grants, af Patrick Collison, Tyler Cowen og Patrick Hsu, havde som formål at uddele forskningsmidler til forskning i covid-19 i høj hastighed. I 2020 uddelte FG over 50 millioner usd til 260 modtagere, med en svartid på under 48 timer. Ansøgningen tog ca. 30 min at udfylde for forskerne og hvis succesfuld, modtog de midlerne få dage efter og kunne påbegynde deres forskning.
–Institute for Progress er en tænketank (den der ligner INVI – Institut for Vilde Problemer mest i en international kontekst), der blev startet i januar 2022, bl.a. med inspiration fra Cowen og Collison nævnt i introduktionen, for at studere og fostre videnskabelig, teknologisk og industriel fremgang. Metascience er ét af deres fem fokusområder.
Metaforskning og DeSci beskriver således et fokuseret arbejde med at teste og udvikle nye sociale processer for forskning og teknologiudvikling, der er eksplicit forskellige fra nuværende praksisser og institutioner, for dels at øge den strukturelle diversitet samt de måder hvormed forskning og teknologi kan bidrage til samfund.
Molecules vision om, at patienter, læger og fundere kan udvikle nye præparater og behandling i tæt samarbejde, præsenterer os for et ganske andet perspektiv på, hvad videnskab og teknologiudvikling kunne være, end hvad der ellers er normen inden for life-science. FROs er fra start af designet til at skulle gå i opløsning, så snart deres givne mål er opnået og viser os dermed et klart andet perspektiv på organisationers rolle og levetid i et økosystem.
ResearchHub viser et glimt af et åbent peer-review-system, hvor dem, der skaber og giver feedback på forskning, aflønnes for arbejdet, samtidig med at det udgives, så alle kan tilgå det. VitaDAO viser, at det er muligt at over 10.000 mennesker kollektivt kan tage beslutninger i en transparent proces, om hvilken forskning der skal prioriteres frem for andet. Fast Grants viser, at det er muligt at uddele midler på under 48 timer til akutte formål.
Relevans for Danmark
Relevansen af ovenstående for en dansk kontekst spænder vidt, og man kunne forestille sig mange måder at træde ind i dette arbejde på. Der laves allerede meget og vigtigt arbejde af en lang række universiteter, fonde, uafhængige institutter, tænketanke, m.m., men vi kan altid gøre det bedre og skabe udvikling.
Et første skridt kunne være etablering af et uafhængigt institut, nævn eller råd for metascience, hvis fokus ville være todelt; analyser og studier af økosystemet for forskning og teknologiudvikling med det formål at kortlægge styrker og mangler, samt design og eksekvering af eksperimenter inden for organisering, finansiering og disseminering af forskning og teknologiudvikling.
Læs også: Eksperterne har talt: Det skal vi med kunstig intelligens
En fokuseret Metascience/DeSci-indsats i Danmark kunne bidrage til fornyelse og diversificering af forsknings- og innovationsystemet i lyset af de ”vilde problemer”, som vi står overfor.
Der er behov for flere nye eksempler på platforme, rum og infrastruktur. Der er behov for mere viden, evaluering og forskning i relation hertil. Behov for erfarings- og videndeling om disse nye strukturer og eksperimenter. Der er behov for, at vi investerer (tid, ressourcer og læring) i disse nye idéer og eksperimenter. Og endelig er der behov for mere mod og risiko. Ikke som en erstatning til det eksisterende, men som et supplement og som en diversificering.
Forsiden lige nu:
Universiteterne skal skære fra: Der venter også konsekvenser for forskningen
UDDANNELSE. Fra 2025 skal der udbydes 2700 færre studiepladser på bachelor-plan, hvor RUC er det universitet, der rammes hårdest. Ifølge både prorektor og uddannelsesekspert kan det blive sværere at løfte forskningsopgaven på sigt.
Niels Bjerre Poulsen: – Robert Kelley gjorde mig til en historiker, der gladelig hænger ud med politologer
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. På University of California fik Niels Bjerre Poulsen en ph.d.-vejleder, der helt klart, hvad han lavede. Han studerede amerikansk politisk kultur, og der er han blevet hængende lige siden.
KU har planer om at sige farvel til 190 administrative ansatte til efteråret
ARBEJDSMILJØ. Knap 400 færre TAP-ansatte vil der i fremtiden være til at servicere studerende, medarbejdere og ledere, hvis nyt forslag godkendes af bestyrelsen. Løsningen bliver en ny centraladministration.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.