Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Andre skriver

Radikale vil flytte forskere og studerende ud af storbyerne

I tråd med de seneste års udflytninger af statslige styrelser og institutter, foreslår De Radikale en tilsvarende udflytning af specifikke uddannelser, skriver dr.dk.

Således skal halvdelen af de nye erhvervs- og professions­rettede uddannelser, der bliver oprettet frem mod 2030, placeres udenfor de store byer, ifølge det radikale udspil.

Bliver forslaget en realitet, vil det formentlig påvirke mange forskere og studerende. Professionshøjskolerne og erhvervsuddannelserne står nemlig for at etablere op mod 6000 nye studiepladser inden 2030. Udflytningen er et led i en større plan, som vil betyde 14.000 flere undervisningsjob udenfor hovedstaden, ifølge de Radikales hjemmeside.

Baggrunden for de Radikales forslag er at finde i en analyse fra Danske Professionshøjskoler, der viser at uddannelsernes placering har stor indflydelse på, hvor de unge beslutter sig for at slå sig ned efter endt uddannelse. Således viser rapporten, at 89 % af de nyuddannede har adresse i samme region, som den uddannelse de forlod i mindst et år efter at have afsluttet uddannelsen.

Leder af de Radikale, Morten Østergaard, siger til dr.dk, at det handler om en bedre balance i landet og at der er lærere, pædagoger og folk til virksomhederne, så man kan have gode skoler, børnehaver og den rigtige arbejdskraft, uanset hvor man er i Danmark.

Ifølge dr.dk bakker Dansk Folkeparti op om forslaget, mens planen møder kritik fra Danske Professionshøjskoler, som har en stor del af de udflytningstruede uddannelser.

Formanden for Professionshøjskolerne Stefan Hermann udtaler til dr.dk, at en udflytningsprocent på 50 % er for meget og er specielt bekymret for, at en spredning af uddannelserne vil skabe et dyk i det faglige niveau på skolerne.

Forsiden lige nu:

Regeringen træder på universiteterne med sit spin

Formidlingen af regeringens nye reformudspil er båret af spin i en grad, der nedvurderer de danske universiteter, mener professor. Ekspert er til dels enig, og giver perspektiver på den politiske kommunikation.


Seneste artikler:

Podcast: Bliv klogere på virksomhedens affaldssortering

Nye regler fra EU betyder, at danske virksomheder skal til at sortere deres”husstandslignende affald” i 10 fraktioner. I dette afsnit af podcasten Bæredygtig Business kan du blive klogere på, hvad det kommer til at betyde for virksomhederne.


Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.