Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Andre skriver

Forskningsbaseret onlineværktøj skal øge kvaliteten med tilsyn i dagtilbud

Act2learn Pædagogik og Læring ved Professionshøjskolen UCN har indgået et samarbejde med it-virksomheden INFOBA om et forskningsbaseret onlineværktøj til kommuner, institutioner og pædagoger for at skabe et bedre tilsyn i landets vuggestuer, børnehaver og dagplejer.

Det oplyser INFOBA i en pressemeddelelse.

Sammen vil de kombinere det dialog- og forskningsbaserede redskab KVALid med den digitale tilsynsplatform, som kommunerne kender.

KVALid står for: Kvalitet i dagtilbud. Pædagoger bruger redskabet til dialog, refleksion og aktion omkring en række temaer i pædagogisk praksis, som har betydning for børns trivsels-, lærings-, udviklings-, og dannelsesmuligheder. Det bygger på national og international forskning om kvalitet i dagtilbud.

Idéen er, at pædagogerne flytter fokus fra det enkelte barn til læringsmiljøet og det ansvar, det pædagogiske personale har for det. På den måde bliver kvaliteten af et dagtilbud vurderet ud fra de muligheder, dagtilbuddet stiller til rådighed for børnene og børnenes muligheder for at påvirke disse betingelser i dagtilbuddet.

Tilsyn er en vigtig opgave

– Jeg er rigtig glad for, at vi i UCN har indgået samarbejde med INFOBA om at digitalisere vores pædagogiske dialogredskab, KVALid. Tilsynsopgaven på dagtilbudsområdet er en utrolig vigtig opgave, og det er vigtigt for os, at vi kan være med til at understøtte kommunerne i denne opgave, siger Mathilde Nyvang Hostrup, der er områdeleder i UCN Act2learn Pædagogik & Læring og fortsætter:

– KVALid er udviklet i et tæt samarbejde med praksis. Gennem KVALid, får ledere og pædagogisk personale lettere adgang til helt konkrete, forskningsinformerede tegn på høj og lav kvalitet i den pædagogiske praksis. Nu tilbydes værktøjet i en digitaliseret form, hvilket jeg er sikker på, vil opfylde et behov hos de kommuner der anvender KVALid til styrke evalueringskulturen og løfte kvaliteten i dagtilbud.

Kombinationen af KVALid og INFOBA Tilsyn giver det pædagogiske personale et tydeligt udgangspunkt, et mål og en vej til at løfte kvaliteten, fortæller partner Torben Væring fra INFOBA.

– Med platformen får det pædagogiske personale mulighed for systematisk at løfte kvaliteten af tilsyn på daginstitutionsområdet, så flere børn trives, udvikler sig og lærer gennem leg, siger han.

Forsiden lige nu:

Med disse seks værktøjer bliver du en skarp formidler af din forskning

Det står sort på hvidt i universitetsloven, at man som forsker er forpligtet til at formidle sin forskning offentligt, men godt og vel halvdelen af forskerstanden føler sig ikke rustet til opgaven. Vi har fået en ekspert til at give seks konkrete værktøjer, du kan finde frem, når der skal kommunikeres forskning.


Seneste artikler:

Topchefer får sværere ved at få fuld ESG-bonus

BONUS. Virksomhederne går i stigende grad væk fra brede ESG-formuleringer i ledelsens bonusordninger og over mod mere konkrete og målbare krav. Det betyder, at færre topchefer får den fulde bonus udbetalt. Ifølge forskningschef Christina Kjær er det et tegn på, at området er ved at modne.


Carlsberg og WWF vil beskytte vandet i Asien

PARTNERSKABER. Carlsberg og WWF udvider deres partnerskab for at forbedre vandressourcer i Nepal, Kina og Laos. Carlsberg har før fået kritik for miljøforurening i Asien, men det er fortid, forsikrer bryggeriet.


Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading