Skrevet af Christian Kjær Monsson, fagleder for forskning hos Dansk Industri
Vi nærmer os den forskningspolitiske højsæson, når Folketinget i efteråret skal forhandle om, hvordan milliardbeløbet i forskningsreserven for 2027 skal fordeles.
Sidste års aftale satte for første gang en flerårig retning for investeringerne med prioriteringer af blandt andet grønne forskningsmissioner, AI, kvanteteknologi, biosolutions og forsvarsteknologi samt en ekstra mia. kr. årligt i frie forsknings- og innovationsmidler til universiteterne.
Forskningsstrategien er lagt – nu skal ambitionerne blive til virkelighed
I efteråret skal Folketingets partier forhandle om udmøntningen af forskningsreserven for 2027. Med den nye flerårige forskningsstrategi er de overordnede prioriteringer i højere grad lagt fast – men hvordan omsættes ambitionerne bedst til forskning, innovation og samfundsgevinst?
I denne debatserie spørger Science Report en række centrale stemmer fra dansk forskning:
Hvis du kun måtte give politikerne ét råd til forhandlingerne om forskningsmidlerne for 2027 – hvad skulle det så være?
Svarene peger på forskellige udfordringer, prioriteringer og faldgruber i den kommende udmøntning af forskningsstrategien.
Dette er første indlæg i debatserien.
Men aftalen løste ikke en grundlæggende udfordring i vores innovationssystem. Den peger på, hvilke løsninger vi skal udvikle, men ikke på, hvordan vi fremover skal producere dem.
Fabriksgulvene, der i dag er fyldt med avanceret robot- og produktionsteknologi, er simpelthen glemt i aftalen. Det kan lyde som en teknisk niche. Det er det ikke.
Hvorfor er robot- og produktionsteknologi afgørende?
Der er især tre grunde til, at forskning i robot- og produktionsteknologi er afgørende for vores innovationssystem. Den styrker dansk konkurrenceevne, hjælper små og mellemstore virksomheder med at udvikle og automatisere deres produktion og gør os i stand til at fremstille kritiske teknologier i Danmark og Europa.
Det er længe siden, at vi i Danmark forlod forestillingen om, at vi kun skulle leve af at udvikle nye løsninger. Vi skal også have produktion i Danmark. Det skaber økonomisk velstand, også uden for de store byer. Vi har efterhånden også lært, at relationen mellem udvikling og produktion er afgørende, hvis vi virkelig skal kunne skabe innovative produkter og løsninger.
Vi kan tale nok så meget om kvanteteknologiens enorme potentiale, men i sidste ende kræver det også, at nogen kan producere den nødvendige hardware.
Men vi kan ikke konkurrere på lave lønninger i Danmark, og selv med innovative produkter er vi nødt til at kunne producere effektivt, hvis vi skal være konkurrencedygtige.
Det kan i dag kun lade sig gøre med avanceret robot- og produktionsteknologi.
Produktionsteknologi er samtidig et af de områder, hvor særligt mange små og mellemstore virksomheder i Danmark forsker og udvikler.
Det skyldes blandt andet, at man sjældent bare kan købe de maskiner, man skal bruge, og installere dem som ”plug and play”. De skal udvikles specifikt til virksomhedernes produkter og produktionslinjer.
Men mange SMV’er har hverken forskningsafdelinger eller ressourcer til på egen hånd at udvikle nye produktionsmetoder, automatisere eller få AI ind i produktionsprocesserne. De er derfor afhængige af et velfungerende innovationssystem, hvor virksomheder, universiteter og teknologiske miljøer kan udvikle løsninger sammen.
Læs også: De store forskningstunge virksomheder buldrer af sted. Men SMV’erne er blevet efterladt på perronen
Produktionskompetencer er herudover en forudsætning for en række af de teknologier, som vi allerede betegner som kritiske. Det er blevet endnu tydeligere i den nye geopolitiske virkelighed. Det er ikke længere ligegyldigt, hvor i verden avanceret teknologi produceres.
Kvanteteknologi er et godt eksempel. For nylig blev det første spadestik taget til Quantum Foundrys fabrik, som skal kunne fremstille kvantechips til fremtidens kvanteteknologi.
Vi kan tale nok så meget om kvanteteknologiens enorme potentiale, men i sidste ende kræver det også, at nogen kan producere den nødvendige hardware. Det samme gælder forsvarsteknologi. Produktionskapacitet, automatisering og robotteknologi er helt centrale, hvis Europa skal kunne øge produktionen af forsvarsmateriel hurtigt og konkurrencedygtigt.
Forskningsreserven skal lukke hullet i innovationssystemet
Behovet bliver endnu tydeligere med AI’s indtog i produktionen. I sin nylige State of the Union-tale pegede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på, at næste fase i det globale AI-kapløb ikke alene handler om at udvikle de mest avancerede AI-modeller.
Det handler også om at få AI ud fra skærmen og ind i den virkelige økonomi. Det kræver, at vi har den nødvendige robot- og produktionsteknologi.
Vi skal gå fra AI i chatvinduet til industriel AI. Von der Leyen pegede da også på avanceret produktion som et af de områder, hvor Europa har særligt stort potentiale for industriel AI. Det bør vi også have blik for i Danmark. Fremtidens AI-politik og produktionspolitik hænger uløseligt sammen.
Spørgsmålet i forskningsreserveforhandlingerne er derfor ikke alene, hvad Danmark skal leve af i fremtiden.
Men der er en stor udfordring i vores samlede innovationssystem. De danske rammer for udvikling af nye produktionsmetoder står simpelthen ikke mål med behovet.
De offentlige forskningsinstitutioner har nogenlunde det samme antal forskerårsværk inden for maskin- og produktionsteknik som inden for historie.
Som DEA har påpeget, er de offentlige midler målrettet industriel teknologi og udvikling faldet fra godt 2 mia. kr. i 2012 til omkring 1 mia. kr. i 2024, samtidig med at de samlede offentlige forskningsbevillinger er vokset.
Derfor er forskningsmiljøerne inden for området naturligvis også små, og de har svært ved at imødekomme efterspørgslen efter deres viden og kompetencer. Vi må forvente, at efterspørgslen kun vil stige i takt med AI’s indtog i produktionen.
Læs også: Det er mangel på viden og ikke teknologier, der holder AI tilbage i dansk produktion
Derfor bør forskningsordførerne bruge forhandlingerne om forskningsreserven for 2027 til at lukke hullet i innovationssystemet. Dansk Industri har sammen med en bred kreds af aktører foreslået at afsætte 200 mio. kr. til robot- og produktionsteknologi, gerne som en flerårig prioritering. Det vil give virksomheder og forskningsmiljøer mulighed for at opbygge langsigtede samarbejder.
Spørgsmålet i forskningsreserveforhandlingerne er derfor ikke alene, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Det er også, om vi har den viden, teknologi og de kompetencer, der skal til for at producere fremtidens løsninger på danske fabriksgulve.
