Fra 2020 er det ikke længere DTU, der skal varetage veterinærberedskabet i Danmark. Efter en konkurrenceudsættelse mistede DTU beredskabet til Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som var det eneste andet bud udover DTUs.
Beslutningen vakte stor harme hos DTU, der efter forløbet følte sig urimeligt behandlet.
Nu viser en tre sider lang redegørelse fra DTU, at forløbet op til den endelige afgørelse var præget af kaos, skriver Ingeniøren.
Redegørelsen er lavet efter at direktør Esben Egede Rasmussen hos Fødevarestyrelsen – der varetager udbuddet – har afvist, at der skulle være foregået noget forkert undervejs i forløbet.
Sagens kerne er, hvor store forsøgsdyr der skulle kunne rummes, og i hvor stort antal. Det er en bekosteligt affære, at have plads til at udføre forsøg på dyr på op til 300 kilo, som DTU var helt overbeviste om, var et krav for at vinde retten til at huse det fortsatte beredskab.
Den overbevisning havde de ifølge redegørelsen efter et møde i foråret 2016, hvor DTU spurgte til, hvilke typer faciliteter Miljø- og Fødevareministeriet ville stille krav om i tilfælde af en eventuel konkurrenceudsættelse.
Men efter konkurrenceudsættelsen er det blevet klart, at Danmark kan nøjes med et beredskab hvor der kun skal være plads til 15 kilo tunge dyr – resten kan klares i Barcelona med forsøg på spanske grise.
Konkurrenceudsættelsen skete efter at DTU i flere år i træk havde haft massive tab på veterinærberedskabet og mente at taksterne skulle hæves. Da Fødevarestyrelsen og DTU ikke kunne blive enige om, hvad der var en fair pris, endte det altså med et udbud, som DTU tabte.
Det er forløbet af denne proces, der er stor uenighed om. Blandt andet mente DTU at have fået påbud om, at bygge faciliteter til at huse de store dyr, som det nu endte med i stedet kan testes i Spanien.
– Vi mener, at vi er blevet udsat for urimelige vilkår. Fødevarestyrelsen har jo vidst, at vi planlagde efter noget andet i vores bygning, siger prorektor på DTU, Rasmus Larsen, til Ingeniøren.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.