Spørgsmålet om, om universiteternes forskning er til fals for politiske dagsordener, er igen kommet på dagsordenen.
I en artikel i Information fremsætter to eksperter hård kritik af Københavns Universitet, som er blevet ansat af interesseorganisationen Landbrug og Fødevarers vidensorganisation SEGES, til at forske i vandmiljøkravenes økonomiske konsekvenser for landbruget.
Morten Rosenmeier som er professor i ophavsret på KU og formand for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde kritiserer særligt, at universitetet har skrevet under på en kontrakt som overdrager ejendomsretten til forskningen til SEGES.
Heine Andersen, som er professor eremitus i sociologi og har forsket i forskningsfrihed, kalder kontrakten ”en konsulentaftale” og påtaler det problematiske i at medarbejdere, ifølge kontrakten, »skal optræde loyalt og udelukkende varetage SEGES’ interesser i relation til Aftalens omfang og indhold«.
Men kritikken fra de to forskere, har ikke klangbund hos den ansvarlige. Institutlederen Bo Jellesmark Thorsen ser ingen problemer i aftalen.
Siden “Gyllegate”, der resulterede i Landbrugsministeres Eva Kjer Hansens afgang, har der været meget polemik omkring problemet med mundkurvskontrakter mellem universiteter og interesseorganisationer samt “bestilt” forskning fra politisk hold.
Så hvad mener institutlederens chef – dekan for fakultetet Science på KU, John Renner Hansen. Ser han et problem i aftalen mellem KU og SEGES?
Nej. Dekanen står bag sin institutleder.
John Renner Hansen understreger overfor Science Report, at miseren opstår, fordi man ikke klart skelner mellem en konsulentaftale og fri forskning.
Dekanen afviser kritikken, og forklarer at der i en konsulentaftale ingen problemer er med, eksempelvis, at bruge udtrykket “loyalt”.
Udtrykket “loyalt” handler blot om, at man leverer det stykke arbejde, der er blevet bestilt
– I en konsulentaftale betyder “loyalt”, at man er loyal overfor det produkt, der er blevet bestilt. Udtrykket “loyalt” handler blot om, at man leverer det stykke arbejde, der er blevet bestilt.
Ordlyden af aftalen skal altså læses i lyset af, at KU skal levere et stykke betalt arbejde til SEGES, og at forskerne i den forbindelse har fået en form for betingelser i arbejdet.
Men kritikken går netop på, at den type aftale forhindrer, at forskerne kan udøve fri forskning, fordi de skal skele til aftalens paragraffer. Og at SEGES benytter KU som en videnskabelig blåstempling af forskningsresultater, som de i princippet selv kunne have haft indflydelse på.
Til dette forklarer dekanen, at problemet opstår, fordi SEGES i dette tilfælde rent faktisk benytter en anden rapport end den, som de havde betalt for.
Dekanen præciserer, at der i forløbet med forskernes arbejde med vandmiljøplanens konsekvenser, er en tidsmæssig udvikling
Dekanen præciserer, at der i forløbet med forskernes arbejde med vandmiljøplanens konsekvenser, er en tidsmæssig udvikling, der ændrer forskernes arbejde fra konsulentarbejde til fri forskning. Ifølge John Renner Hansen sluttede konsulentarbejdet på et tidspunkt, men forskerne arbejdede videre med emnet i et forskningsprojekt, som ikke havde noget med konsulentaftalen at gøre.
Dekanen forklarer, at SEGES derfor bruger en videnskabelig rapport, som er fremkommet ved fri forskning, og ikke den som er fremkommet ved konsulentaftalen:
– I det specifikke tilfælde var opdraget fra SEGES ikke tilstrækkeligt til, at man kunne få svar på spørgsmålene, der blev stillet, og konsulentarbejdet sluttede efter de 120 arbejdstimer som aftalen lød på
– Men spørgsmålene, som var blevet rejst i forbindelse med aftalen med SEGES, var så interessante, at det udviklede sig til et forskningsprojekt, som udmøntede sig i en rapport. I dette arbejde brugte forskerne deres forskningsfrihed. Efterfølgende synes SEGES at forskningsrapporten var så god, at de kunne bruge resultaterne.
Forsiden lige nu:

Styrelse overvejer at trække støtte fra forskningsinstitutions klimaværktøj
Offentlig støtte til udvikling af et værktøj til livscyklusvurdering (LCA) af byggerier kan være i strid med EU’s statsstøtteregler. Uden støtte er det tvivlsomt, om værktøjet kan fortsætte.

Danske Space Explorers går sammen i banebrydende partnerskab
31 danske universiteter, virksomheder og andre rumaktører har etableret et samarbejde der skal udvikle dansk rumforskning.

Ekstraordinære neurotalenter tiltrækkes af dansk forskningscenter
Forskningscenteret Dandrite tilbyder som noget helt unikt 9-årige forløb til forskningstalenter inden for neurovidenskab. Det giver talenterne mulighed for langsigtet ”high risk – high gain”-forskning.
Seneste artikler:

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
