Spørgsmålet om, om universiteternes forskning er til fals for politiske dagsordener, er igen kommet på dagsordenen.
I en artikel i Information fremsætter to eksperter hård kritik af Københavns Universitet, som er blevet ansat af interesseorganisationen Landbrug og Fødevarers vidensorganisation SEGES, til at forske i vandmiljøkravenes økonomiske konsekvenser for landbruget.
Morten Rosenmeier som er professor i ophavsret på KU og formand for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde kritiserer særligt, at universitetet har skrevet under på en kontrakt som overdrager ejendomsretten til forskningen til SEGES.
Heine Andersen, som er professor eremitus i sociologi og har forsket i forskningsfrihed, kalder kontrakten ”en konsulentaftale” og påtaler det problematiske i at medarbejdere, ifølge kontrakten, »skal optræde loyalt og udelukkende varetage SEGES’ interesser i relation til Aftalens omfang og indhold«.
Men kritikken fra de to forskere, har ikke klangbund hos den ansvarlige. Institutlederen Bo Jellesmark Thorsen ser ingen problemer i aftalen.
Siden “Gyllegate”, der resulterede i Landbrugsministeres Eva Kjer Hansens afgang, har der været meget polemik omkring problemet med mundkurvskontrakter mellem universiteter og interesseorganisationer samt “bestilt” forskning fra politisk hold.
Så hvad mener institutlederens chef – dekan for fakultetet Science på KU, John Renner Hansen. Ser han et problem i aftalen mellem KU og SEGES?
Nej. Dekanen står bag sin institutleder.
John Renner Hansen understreger overfor Science Report, at miseren opstår, fordi man ikke klart skelner mellem en konsulentaftale og fri forskning.
Dekanen afviser kritikken, og forklarer at der i en konsulentaftale ingen problemer er med, eksempelvis, at bruge udtrykket “loyalt”.
Udtrykket “loyalt” handler blot om, at man leverer det stykke arbejde, der er blevet bestilt
– I en konsulentaftale betyder “loyalt”, at man er loyal overfor det produkt, der er blevet bestilt. Udtrykket “loyalt” handler blot om, at man leverer det stykke arbejde, der er blevet bestilt.
Ordlyden af aftalen skal altså læses i lyset af, at KU skal levere et stykke betalt arbejde til SEGES, og at forskerne i den forbindelse har fået en form for betingelser i arbejdet.
Men kritikken går netop på, at den type aftale forhindrer, at forskerne kan udøve fri forskning, fordi de skal skele til aftalens paragraffer. Og at SEGES benytter KU som en videnskabelig blåstempling af forskningsresultater, som de i princippet selv kunne have haft indflydelse på.
Til dette forklarer dekanen, at problemet opstår, fordi SEGES i dette tilfælde rent faktisk benytter en anden rapport end den, som de havde betalt for.
Dekanen præciserer, at der i forløbet med forskernes arbejde med vandmiljøplanens konsekvenser, er en tidsmæssig udvikling
Dekanen præciserer, at der i forløbet med forskernes arbejde med vandmiljøplanens konsekvenser, er en tidsmæssig udvikling, der ændrer forskernes arbejde fra konsulentarbejde til fri forskning. Ifølge John Renner Hansen sluttede konsulentarbejdet på et tidspunkt, men forskerne arbejdede videre med emnet i et forskningsprojekt, som ikke havde noget med konsulentaftalen at gøre.
Dekanen forklarer, at SEGES derfor bruger en videnskabelig rapport, som er fremkommet ved fri forskning, og ikke den som er fremkommet ved konsulentaftalen:
– I det specifikke tilfælde var opdraget fra SEGES ikke tilstrækkeligt til, at man kunne få svar på spørgsmålene, der blev stillet, og konsulentarbejdet sluttede efter de 120 arbejdstimer som aftalen lød på
– Men spørgsmålene, som var blevet rejst i forbindelse med aftalen med SEGES, var så interessante, at det udviklede sig til et forskningsprojekt, som udmøntede sig i en rapport. I dette arbejde brugte forskerne deres forskningsfrihed. Efterfølgende synes SEGES at forskningsrapporten var så god, at de kunne bruge resultaterne.
Forsiden lige nu:

Aarhus Universitet lander banebrydende samarbejdsaftaler om arbejdskraft og iværksætteri
Aarhus Universitet har i denne uge underskrevet samarbejdsaftaler med Ikast-Brande kommune og Samsø kommune. Aftalerne skal styrke indsatserne inden for arbejdskraft, iværksætteri, klima, bæredygtighed og socialøkonomi.

Novo Nordisk Fonden uddeler 10 mio. kr. til ukrainske forskere
Novo Nordisk Fonden har givet 10 mio. kr. til stipendieprogrammer, der gør det muligt for ukrainske forskere at få ansættelse ved en forskningsinstitution i Polen eller Danmark. Foto: Novo Nordisk Fonden.

Aarhus Universitet åbner et center for plastikforskning
Verdenshavene fyldes med plastik, og det globale samfund kan ikke følge med produktionen og nedbryde den store mængde, der produceres hvert år. Det vil Aarhus Universitet og professor Daniel Otzen nu gøre noget ved.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
