Spørgsmålet om, om universiteternes forskning er til fals for politiske dagsordener, er igen kommet på dagsordenen.
I en artikel i Information fremsætter to eksperter hård kritik af Københavns Universitet, som er blevet ansat af interesseorganisationen Landbrug og Fødevarers vidensorganisation SEGES, til at forske i vandmiljøkravenes økonomiske konsekvenser for landbruget.
Morten Rosenmeier som er professor i ophavsret på KU og formand for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde kritiserer særligt, at universitetet har skrevet under på en kontrakt som overdrager ejendomsretten til forskningen til SEGES.
Heine Andersen, som er professor eremitus i sociologi og har forsket i forskningsfrihed, kalder kontrakten ”en konsulentaftale” og påtaler det problematiske i at medarbejdere, ifølge kontrakten, »skal optræde loyalt og udelukkende varetage SEGES’ interesser i relation til Aftalens omfang og indhold«.
Men kritikken fra de to forskere, har ikke klangbund hos den ansvarlige. Institutlederen Bo Jellesmark Thorsen ser ingen problemer i aftalen.
Siden “Gyllegate”, der resulterede i Landbrugsministeres Eva Kjer Hansens afgang, har der været meget polemik omkring problemet med mundkurvskontrakter mellem universiteter og interesseorganisationer samt “bestilt” forskning fra politisk hold.
Så hvad mener institutlederens chef – dekan for fakultetet Science på KU, John Renner Hansen. Ser han et problem i aftalen mellem KU og SEGES?
Nej. Dekanen står bag sin institutleder.
John Renner Hansen understreger overfor Science Report, at miseren opstår, fordi man ikke klart skelner mellem en konsulentaftale og fri forskning.
Dekanen afviser kritikken, og forklarer at der i en konsulentaftale ingen problemer er med, eksempelvis, at bruge udtrykket “loyalt”.
Udtrykket “loyalt” handler blot om, at man leverer det stykke arbejde, der er blevet bestilt
– I en konsulentaftale betyder “loyalt”, at man er loyal overfor det produkt, der er blevet bestilt. Udtrykket “loyalt” handler blot om, at man leverer det stykke arbejde, der er blevet bestilt.
Ordlyden af aftalen skal altså læses i lyset af, at KU skal levere et stykke betalt arbejde til SEGES, og at forskerne i den forbindelse har fået en form for betingelser i arbejdet.
Men kritikken går netop på, at den type aftale forhindrer, at forskerne kan udøve fri forskning, fordi de skal skele til aftalens paragraffer. Og at SEGES benytter KU som en videnskabelig blåstempling af forskningsresultater, som de i princippet selv kunne have haft indflydelse på.
Til dette forklarer dekanen, at problemet opstår, fordi SEGES i dette tilfælde rent faktisk benytter en anden rapport end den, som de havde betalt for.
Dekanen præciserer, at der i forløbet med forskernes arbejde med vandmiljøplanens konsekvenser, er en tidsmæssig udvikling
Dekanen præciserer, at der i forløbet med forskernes arbejde med vandmiljøplanens konsekvenser, er en tidsmæssig udvikling, der ændrer forskernes arbejde fra konsulentarbejde til fri forskning. Ifølge John Renner Hansen sluttede konsulentarbejdet på et tidspunkt, men forskerne arbejdede videre med emnet i et forskningsprojekt, som ikke havde noget med konsulentaftalen at gøre.
Dekanen forklarer, at SEGES derfor bruger en videnskabelig rapport, som er fremkommet ved fri forskning, og ikke den som er fremkommet ved konsulentaftalen:
– I det specifikke tilfælde var opdraget fra SEGES ikke tilstrækkeligt til, at man kunne få svar på spørgsmålene, der blev stillet, og konsulentarbejdet sluttede efter de 120 arbejdstimer som aftalen lød på
– Men spørgsmålene, som var blevet rejst i forbindelse med aftalen med SEGES, var så interessante, at det udviklede sig til et forskningsprojekt, som udmøntede sig i en rapport. I dette arbejde brugte forskerne deres forskningsfrihed. Efterfølgende synes SEGES at forskningsrapporten var så god, at de kunne bruge resultaterne.
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
