Tre hjerneforskere modtager af Lundbeckfonden hver tre millioner kroner til at sætte skub i hjerneforskningen på tværs af danske og amerikanske universiteter og hospitaler – under det såkaldte NIH Brain Initiative, der er et stort amerikansk hjerneforskningsprogram, stiftet under Barack Obamas præsidentperiode i 2013.
Det skriver Lundbeckfonden i en pressemeddelelse.
Siden 2016 har Lundbeckfonden haft et tæt samarbejde med NIH Brain Initiative, USA’s store hjerneforskningsprogram. Dette samarbejde betyder, at Lundbeckfonden hvert år støtter hjerneforskere ved danske universiteter og hospitaler, som ønsker at indgå samarbejde med amerikanske kolleger inden for rammerne af NIH Brain Initiative.
– Lundbeckfonden ønsker at styrke dansk hjerneforskning ved at støtte samarbejde mellem forskere ved videnskabelige institutioner i Danmark og forskere i udlandet, siger Line V. Kristensen, scientific project manager i Lundbeckfonden.
– Målet er at skabe neuroforskning i verdensklasse ved danske universiteter og hospitaler, og Lundbeckfondens ’NIH Brain Initiative’-program skal ses i det lys.
NIH – National Institutes of Health – er USA’s store, offentlige organisation inden for sundhedsforskning, og the NIH Brain Initiative blev stiftet i 2013 under præsident Barack Obama.
Det primære formål med the NIH Brain Initiative er at finde frem til og udvikle nye teknologier, der skal øge forståelsen af, hvordan hjernen fungerer – hvilket på sigt skal afføde nye måder til at behandle, kurere og forebygge hjernesygdomme.
Lundbeckfonden støtter i 2021 tre forskere ved danske universiteter og hospitaler via en ’NIH Brain Initiative’-bevilling.
Bevillingsmodtagerne
Modtagerne, som hver får op til tre millioner fordelt over tre år, er:
Sadegh Nabavi, lektor, Danish Institute of Translational Neuroscience (DANDRITE) ved Aarhus Universitet. Hans projekt støttes med: 2.975.000 kroner.
Oula Puonti, postdoc, Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR), Amager- og Hvidovre Hospital. Hans projekt støttes med: 2.980.000 kroner.
Hajime Hirase, professor, Center for Translationel Neuromedicin, Københavns Universitet. Hans projekt støttes med 3.000.000 kroner.
OM PROJEKTERNE
Sadegh Nabavi arbejder med optogenetik, hvor man i dyreforsøg studerer udvalgte hjerneceller ved brug af lys. Det kan for eksempel være nerveceller i hjernen, som ved hjælp af genetisk manipulation er gjort lysfølsomme hos forsøgsdyrene – typisk mus. Når forskerne via særligt udstyr belyser disse celler, kan de påvirke nervecellernes aktivitet – og dermed samtidig udforske aktivitet i hjernens nervenetværk.
Sadegh Nabavi vil i samarbejde med amerikanske og australske kolleger udvikle en teknik, hvor man selektivt kan manipulere forskellige nervebaner, der samvirker om en bestemt proces. Noget, som i dag ikke er muligt. Dette vil på sigt kunne give en langt bedre forståelse af, hvordan forskellige netværk af nerveceller påvirker en bestemt adfærd, for eksempel i angst.
Sadegh Nabavis projekt ligger i forlængelse af en tidligere ’NIH Brain Initiative’-bevilling fra Lundbeckfonden, som han modtog i 2018.
Oula Puonti vil i samarbejde med amerikanske kolleger arbejde med en kortlægning af den laterale præfrontale cortex, som er en del af hjernens yderste lag, cortex.
I alt består cortex af seks lag. Nerveforbindelserne i – og mellem – mellem disse lag er vigtige at kende i detaljer, blandt andet for at kunne forstå funktioner, som varetages i den laterale præfrontale cortex – der er involveret i en række eksekutive opgaver som planlægning og korttidshukommelse.
Oula Puonti vil ved hjælp af studier af hjernevæv fra afdøde søge at konstruere en detaljeret model af den laterale præfrontale cortex. En sådan model skal blandt andet bruges til at øge præcisionen af fortolkning af MRI-hjerneskanninger hos patienter – og dermed blandt andet øge muligheden for at opdage tidlige sygdomstegn.
Hajime Hirase vil i samarbejde med amerikanske kolleger undersøge et nyt biologisk angrebspunkt i hjernen – et angrebspunkt, som skizofrenimedicin kan rettes mod. Tanken er at gå en ny vej ved at påvirke de såkaldte astrocytter – stjerneformede støtteceller, der blandt andet spiller en vigtig rolle i centralnervesystemets energiomsætning.
Hypotesen er, at man ved at bruge astrocytter som angrebspunkt kan udvikle medicin der fungerer bedre og giver færre bivirkninger end den skizofrenimedicin, lægerne i dag udskriver.
Forsiden lige nu:
Ny hvidbog sætter spørgsmålstegn ved det strategiske i vores strategiske forskning
REPORTAGE. Forskningsreserven er vokset drastisk i de senere år, hvorfor Christiansborg i stigende grad definerer forskningsemnerne. Videnskabernes Selskab præsenterede en hvidbog med anbefalinger til nogle rammer om den strategiske forskning, så den i højere grad kan møde vores behov i en ny virkelighed.
Prisvindende teknologi: Fra universitetsforskning til globalt anerkendt virksomhed
PRIS. Dansk forskningsbaseret teknologi finder grundvandsressourcer i hele verden. Med droner og helikoptere finder de frem til jordens skjulte skatte. Derfor skal virksomheden, der står bag teknologien, hyldes og modtager DI’s Initiativpris som årets SMV.
Novo Nordisk Fonden fejrer 100-års jubilæum med et topmøde gæstet af sundhedsforskningens elite
FONDE. Førende forskere, filantroper og beslutningstagere fra hele verden mødes i Danmark til Novo Nordisk Fondens Global Science Summit i forbindelse med fondens 100-års jubilæum. Målet er at udforske sammenhænge mellem nogle af de største globale udfordringer inden for sundhed og bæredygtighed og at bane vejen for nye videnskabelige gennembrud.
Seneste artikler:
Branchemilepæl: Pandora skifter til 100 procent genbrugssølv og -guld
Ved at bruge genanvendt sølv og guld frem for nye metaller fra mindrift, sparer Pandora 58.000 ton CO2 om året. Som verdens største smykkemærke viser de, at omstillingen er mulig.
Nu kan folk over 35 også bidrage til bæredygtig forandring
Sustainable Change Makers skrotter aldersbegrænsningen på 25 år. Netværket holder fast i fokus på unge, men åbner for erfarne profiler med flere år på bagen for at skabe større impact.
Klimarådsformand: Virksomhederne handler hurtigere end politikerne
Erhvervslivets indsats er helt afgørende for at nå klimamål, mener Klimarådets formand, Peter Mølgaard. Der er ikke regnet på klimaeffekter af CSRD, men den garvede universitetsøkonom mener, at det sagtens kan gøres.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
