Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Andre skriver

Flere millioner til dansk-amerikansk hjerneforskning fra Lundbeckfonden

Tre hjerneforskere modtager af Lundbeckfonden hver tre millioner kroner til at sætte skub i hjerneforskningen på tværs af danske og amerikanske universiteter og hospitaler – under det såkaldte NIH Brain Initiative, der er et stort amerikansk hjerneforskningsprogram, stiftet under Barack Obamas præsidentperiode i 2013.

Det skriver Lundbeckfonden i en pressemeddelelse.

Siden 2016 har Lundbeckfonden haft et tæt samarbejde med NIH Brain Initiative, USA’s store hjerneforskningsprogram. Dette samarbejde betyder, at Lundbeckfonden hvert år støtter hjerneforskere ved danske universiteter og hospitaler, som ønsker at indgå samarbejde med amerikanske kolleger inden for rammerne af NIH Brain Initiative.

– Lundbeckfonden ønsker at styrke dansk hjerneforskning ved at støtte samarbejde mellem forskere ved videnskabelige institutioner i Danmark og forskere i udlandet, siger Line V. Kristensen, scientific project manager i Lundbeckfonden.

– Målet er at skabe neuroforskning i verdensklasse ved danske universiteter og hospitaler, og Lundbeckfondens ’NIH Brain Initiative’-program skal ses i det lys.

NIH – National Institutes of Health – er USA’s store, offentlige organisation inden for sundhedsforskning, og the NIH Brain Initiative blev stiftet i 2013 under præsident Barack Obama.

Det primære formål med the NIH Brain Initiative er at finde frem til og udvikle nye teknologier, der skal øge forståelsen af, hvordan hjernen fungerer – hvilket på sigt skal afføde nye måder til at behandle, kurere og forebygge hjernesygdomme.

Lundbeckfonden støtter i 2021 tre forskere ved danske universiteter og hospitaler via en ’NIH Brain Initiative’-bevilling.

Bevillingsmodtagerne

Modtagerne, som hver får op til tre millioner fordelt over tre år, er:

Sadegh Nabavi, lektor, Danish Institute of Translational Neuroscience (DANDRITE) ved Aarhus Universitet. Hans projekt støttes med: 2.975.000 kroner.

Oula Puonti, postdoc, Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR), Amager- og Hvidovre Hospital. Hans projekt støttes med: 2.980.000 kroner.

Hajime Hirase, professor, Center for Translationel Neuromedicin, Københavns Universitet. Hans projekt støttes med 3.000.000 kroner.

OM PROJEKTERNE

Sadegh Nabavi arbejder med optogenetik, hvor man i dyreforsøg studerer udvalgte hjerneceller ved brug af lys. Det kan for eksempel være nerveceller i hjernen, som ved hjælp af genetisk manipulation er gjort lysfølsomme hos forsøgsdyrene – typisk mus. Når forskerne via særligt udstyr belyser disse celler, kan de påvirke nervecellernes aktivitet – og dermed samtidig udforske aktivitet i hjernens nervenetværk.

Sadegh Nabavi vil i samarbejde med amerikanske og australske kolleger udvikle en teknik, hvor man selektivt kan manipulere forskellige nervebaner, der samvirker om en bestemt proces. Noget, som i dag ikke er muligt. Dette vil på sigt kunne give en langt bedre forståelse af, hvordan forskellige netværk af nerveceller påvirker en bestemt adfærd, for eksempel i angst.

Sadegh Nabavis projekt ligger i forlængelse af en tidligere ’NIH Brain Initiative’-bevilling fra Lundbeckfonden, som han modtog i 2018.


Oula Puonti vil i samarbejde med amerikanske kolleger arbejde med en kortlægning af den laterale præfrontale cortex, som er en del af hjernens yderste lag, cortex.

I alt består cortex af seks lag. Nerveforbindelserne i – og mellem – mellem disse lag er vigtige at kende i detaljer, blandt andet for at kunne forstå funktioner, som varetages i den laterale præfrontale cortex – der er involveret i en række eksekutive opgaver som planlægning og korttidshukommelse.

Oula Puonti vil ved hjælp af studier af hjernevæv fra afdøde søge at konstruere en detaljeret model af den laterale præfrontale cortex. En sådan model skal blandt andet bruges til at øge præcisionen af fortolkning af MRI-hjerneskanninger hos patienter – og dermed blandt andet øge muligheden for at opdage tidlige sygdomstegn.


Hajime Hirase vil i samarbejde med amerikanske kolleger undersøge et nyt biologisk angrebspunkt i hjernen – et angrebspunkt, som skizofrenimedicin kan rettes mod. Tanken er at gå en ny vej ved at påvirke de såkaldte astrocytter – stjerneformede støtteceller, der blandt andet spiller en vigtig rolle i centralnervesystemets energiomsætning.

Hypotesen er, at man ved at bruge astrocytter som angrebspunkt kan udvikle medicin der fungerer bedre og giver færre bivirkninger end den skizofrenimedicin, lægerne i dag udskriver.

Forsiden lige nu:

Johan Olsen modtager hæderspris 

– Han forener et aktivt forskerliv og et musikerliv i bandet Magtens Korridorer med en bred populær forskningsformidling, siger professor Anja C. Andersen.

Seneste artikler:

– Med Lomborg-æraen mistede vi ti års arbejde

DTU-professor Michael Zwicky Hauschild har oplevet, hvordan fokus på bæredygtighed har ændret sig. – Ved de fleste projekter hos DTU er broen til bæredygtighed klar, siger han.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.