Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Andre skriver

Ny forskning kortlægger, hvor bronzealderens kobber kom fra

Et nyt tværfagligt forskningsprojekt har kortlagt de handelsveje og forsyningsnetværk, som i bronzealderen førte kobber til Sydskandinavien og dermed lagde grunden til en kultur for yderst specialiseret metalhåndværk.

Det oplyser Moesgaard Museum.

Med kobberet blev der skabt smukke og unikke kunsthåndværksgenstande som blandt andet Solvognen, der blev fundet ved Trundholm, og de spiraldekorerede bælteplader, som magtfulde kvinder brugte som et statussymbol i deres påklædning. Netop denne type bælteplade af bronze kan ses på nutidens danske pengesedler.

De nye forskningsresultater, som netop er offentliggjort i forskningstidsskriftet PLOS ONE, kortlægger for første gang de markante skift, som handelsnetværkene for metaller var underlagt og identificerer specifikke forandringer i forsyningskæden, som kan kobles til øvrige social-økonomiske ændringer i Sydskandinaviens rige metal-afhængige bronzealdersamfund.

Forskningen viser, at forsyningskæden og handelsnetværkene med kobber gennemgik adskillige forandringer i løbet af de første 700 år af den nordiske bronzealder. Bronzealderen i Sydskandinavien, som dateres til for lidt over 4000 år siden, opstod på baggrund af kobber, som først blev handlet gennem netværk fra de britiske øer, Wales og Slovakiet. Disse handelsnetværk bestod gennem 500 år, hvorefter de blev opløst og afløst af nye handelsnetværk for kobber, som kom fra Alperne i det nordlige Italien.

Forskningsprojektet præsenterer over 300 helt nye analyser af bronzegenstande fra den sydskandinaviske bronzealder, der også er kendt som nordisk bronzealder. Det er arkæolog og metallurg Heide Wrobel Nørgaard fra Moesgaard Museum, der sammen med arkæolog og forsker ved Aarhus Universitet, Helle Vandkilde, og en tysk forsker, Ernst Pernicka, fra Curt-Engelhorn Centre i Mannheim, har samlet det hidtil største datasæt, som beskriver den kemiske sammensætning og isotopiske egenskaber for bronzealdergenstande.

I alt er 550 forskellige genstande som økser, sværd og smykker blevet brugt til at kortlægge de forandringer, som handelsnetværkene gennemgik. Kortlægningen viser, at forandringerne i handelsvejene hang sammen med større forandringer i den nordiske bronzealders sociale organisering, bosætning, arkitektur, ritualer og mobilitet over lange distancer.

– En kombination af konventionelle arkæologiske metoder og helt nye metoder inden for geokemi også kaldet arkæometri og den statistiske undersøgelse af store datamængder er central for vores forskning. Det er denne multi-disciplinære tilgang, som har gjort os i stand til at identificere sammenhænge mellem forandringer i forsyningskæderne og de social-kulturelle forandringer, som vores forskningskollegaer kan dokumentere. Det er ganske sandsynligt, at der i denne periode ankom nye grupper af mennesker med helt ny teknologi til Skandinavien og at skandinaverne rejste til udlandet for at handle kobber ved at bytte med skandinavisk rav, som var eftertragtet af deres europæiske handelspartnere, siger Heide Nørgaard, der er projektleder på forskningsprojektet.

Undersøgelserne af de mange bronzegenstandes metalsammensætning indgår i Heide Wrobel Nørgaards forskningsprojekt ‘Det arkæologiske fingeraftryk’, som er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

At kende den kemiske og isotopiske sammensætning af metal gør det muligt for Heide Wrobel Nørgaard og andre forskere at spore oprindelsen af det metal, som er brugt, og dermed kortlægge de handelsveje, som var nødvendige for at skaffe metallet. Antallet af undersøgte genstande svarer til to tredjedele af den totale metalmængde brugt i den tidlige bronzealder i det sydlige Skandinavien og resultaterne er dermed baseret på en solid datakilde.

Forsiden lige nu:

Excellence er alfa og omega i Horizon Europe – og sådan skal det være

Forskning og innovation er langt hen ad vejen politiske konsensusområder. Alle 27 medlemslande kan hurtigt blive enige om, at forskning og innovation er en god idé. Men når det kommer til, hvordan vi fordeler forskningsstøttemidlerne i Horizon Europe, starter udfordringerne.


Andreas Mogensen: – Dansk rumforskning lider under regeringens manglende ambitioner

Det danske bidrag til ESA ligger langt under de lande vi sammenligner os med, og det skader udviklingen af dansk rumforskning- og rumfart, mener Andreas Mogensen. Rasmus Larsen, prorektor på DTU, er enig i kritikken, og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er ikke afvisende over for at øge det danske bidrag til ESA.


Ukrainske forskere ”forsvinder” ud i den blå luft

Siden 2014 har Rusland iværksat en målrettet kampagne mod ukrainske forskere, skriver University World News. I december 2022 blev endnu en forsker kidnappet, denne gang en professor i miljø og naturressourcer fra Det Pædagogiske Universitet i Melitopol.


Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.