Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Andre skriver

Ny prodekan for forskning og impact på Københavns Universitet

Dorthe Gert Simonsen, lektor på Saxo-Instituttet, bliver ny prodekan for forskning og impact på humaniora på Københavns Universitet.

Ud over lektorgerningen på Saxo har HUM’s nye prodekan også indtil udgangen af 2019 arbejdet bredt med det humanistiske forskningslandskab og på tværs af fagdiscipliner som formand for det humanistiske forskningsråd for kultur og kommunikation i DFF.

En af grundene til at Dorthe Gert Simonsen søgte stillingen som prodekan var, at hun gerne vil være med til at styrke og synliggøre den enorme forskningskraft, humaniora har at byde på.

– Den mangfoldighed, der vokser her, og vores viden om hvordan mennesker interagerer med hinanden, med verden og med kloden, er afgørende, når vi skal navigere i vores omtumlede og kritiske tid. Det er et fælles grundlag for uddannelsen af ph.d.’er, for HUMs mangeartede forskere og for humanistisk impact generelt.

HUM’s bidrag til de store samfundsspørgsmål
Den nye prodekan vil gerne skabe mere rum til forskningen på HUM:

– Fordybelse og forskningsglæde er det stof, fremragende forskning er gjort af. Samtidig vil jeg også gerne synliggøre de mange udadvendte aktiviteter, HUM’s forskere varetager. De skal bruges som eksempler og afsæt til at skabe flere samarbejder på tværs og ud over universitetets mure, siger hun og fortsætter:

– Alle parter anerkender, at de presserende samfundsspørgsmål, vi står overfor – klima og digitalisering fx – også er af systemisk karakter, og at vi derfor ikke kan undvære den menneskelige faktor, når vi skal løse dem. Og det er netop den, vi ved noget om på humaniora. Vi har den fornødne forskningskraft; en stor og divers indsigt i de måder, mennesker tænker, taler og handler på. Tværfaglige samarbejder gør os klogere.

Dekan Kirsten Busch Nielsen byder HUM’s nye prodekan varmt velkommen:

– Dorthe Gert Simonsen har en stor viden om det humanistiske forskningslandskab og om forskningsfinansiering nationalt og internationalt, og hun er både analytisk og handlekraftig i sin tilgang. Når Dorthe som prodekan for forskning og impact nu får en hovedopgave i at understøtte fakultetets forskning i dens bredde, vil hun kunne løse den med blik også for humanioras rolle i den bredere universitets- og samfundssammenhæng. Og så skal der lægges kræfter og fokus i arbejdet med at lede ph.d.-skolen – det blev der lagt megen vægt på i indstillingsudvalget, og Dorthe er godt kvalificeret også dér. Jeg ser meget frem til samarbejdet og glæder mig til, at fakultetsledelsen fra 1. november er fuldtallig, siger Kirsten Busch Nielsen.

Forsiden lige nu:

SDU-forsker tildeles Kirstine Meyers Mindelegat

PRISER. Adjunkt Christina Wegeberg modtager Kirstine Meyers Mindelegat for sin forskning i nye bæredygtige materialer, der kan udnytte sollys, og for sin evne til at formidle kompleks naturvidenskab til et bredt publikum.


Seneste artikler:

Carlsberg og WWF vil beskytte vandet i Asien

PARTNERSKABER. Carlsberg og WWF udvider deres partnerskab for at forbedre vandressourcer i Nepal, Kina og Laos. Carlsberg har før fået kritik for miljøforurening i Asien, men det er fortid, forsikrer bryggeriet.


Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading