Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Andre skriver

Nyt forskningscenter: Skal give mere pålidelig elektronik

Tirsdag åbnede testcentret X-Power på Aalborg Universitet. Her kan forskere og industri teste pålideligheden af effektelektronik i alt fra vindmøller til smartphones.

Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

Et nyt forskningscenter gør det muligt at styrke holdbarheden og pålideligheden af effektelektronik.

Centret hedder X-Power og blev tirsdag åbnet på Aalborg Universitet (AAU).

Effektelektronik er den teknologi, der håndterer strøm og spændinger i alle former for elektronik. Med X-Power bliver det muligt at teste pålideligheden af effektelektroniske systemer og komponenter under stressfaktorer som temperatur, fugt og vibrationer.

Dermed kan forskere og industri både forbedre teknologien og nemmere forudsige dens levetid. Det er blandt andet essentielt for at opnå den grønne omstilling.

– Effektelektronik er uden tvivl en nøgleteknologi i det moderne samfund. Med X-Power bliver vi endnu bedre til at forstå, hvordan mange forskellige faktorer påvirker den, sagde Frede Blaabjerg, centerleder for X-Power og professor på AAU Energi, ved indvielsen.

Stigende behov

Til indvielsen deltog rektoren for Aalborg Universitet, Per Michael Johansen, også. I sin tale lagde han vægt på, at X-Power i tråd med universitetets andre aktiviteter vil bidrage til at løse påtrængende samfundsudfordringer.

– Behovet for effektelektroniske løsninger stiger eksplosivt med overgangen til bæredygtige energikilder, et øget fokus på energieffektivitet og elektrificeringen af transportsektoren. Effektelektronik binder teknologierne sammen. Og med X-Power binder vi en knude, sagde rektor Per Michael Johansen.

X-POWER er skabt i et samarbejde ledet af Aalborg Universitet med deltagelse af Syddansk Universitet, FORCE Technology og Danmarks Tekniske Universitet. Udover testfaciliteterne i Aalborg bliver der også oprettet afdelinger ved Syddansk Universitet i Odense og Sønderborg.

Læs mere om X-Power her.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Ny forskning: Bygninger skal have energiproducerende kjoler

ENERGI. Et nyt internationalt forskningsprojekt vil benytte genanvendte tekstiler og integrere dem med solceller. Målet er at beklæde bygninger med solcelletekstiler og på den måde skabe æstetiske facader og gøre dem til aktive energikilder.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading