Regeringen har tirsdag indgået aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om en ny universitetslov.
Aftalen kommer efter en høringsperiode hvor der har været hård kritik at forslaget til den nye lov. En del af kritikken har gået på at Forskningsministeriet ville tiltage sig mere magt over universiteterne, bla. ved at indføre ministergodkendelse af universiteternes bestyrelsesformænd.
Senest advarede formændene for DJØF, IDA og Magisterforeningen mod den planlagte politiske styring.
En del af kritikken er blevet imødekommet i den politiske aftale. Det glæder en af kritikkerne, formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen:
“Høringsfasen har heldigvis ført til, at der er mindre ministeriel styring end i det oprindelige lovforslag, og at vi får sikret medbestemmelse til ansatte og studerende i processen,” siger hun til Altinget.
I høringsforslaget var det ikke blevet plads til de studerende og de ansatte i fremtidens universitetets bestyrelser. Men den del er blevet ændret i den nye aftale. Og i det hele taget er der skruet et nøk ned for den politiske kontrol af universiteterne. Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind understreger da også at han har lyttet til kritikken:
“Vi har set grundigt på høringssvarene og har taget de drøftelser, vi har haft med sektoren og med forskellige politiske partier, til os. Sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har vi landet en aftale, som understøtter universiteternes autonomi og bekæmper den politiske detailstyring. Med aftalen styrkes min dialog med universiteterne, og det gør os bedre i stand til løbende at løse udfordringer i fællesskab,” siger Søren Pind ifølge ufm.dk.
Helt så rosenrødt ser Camilla Gregersen dog ikke på det. Hun mener stadig at det politiske system er rykket for tæt på universiteterne med den nye aftale:
”Grundlæggende mener jeg slet ikke, at der skal være ministeriel indblanding i udpegning af universitetsbestyrelserne. Det er afgørende for universiteternes troværdighed, at der ikke er politisk styring,” siger hun til Altinget.dk
Læs hele den nye aftale her.
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























