Regeringen har tirsdag indgået aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om en ny universitetslov.
Aftalen kommer efter en høringsperiode hvor der har været hård kritik at forslaget til den nye lov. En del af kritikken har gået på at Forskningsministeriet ville tiltage sig mere magt over universiteterne, bla. ved at indføre ministergodkendelse af universiteternes bestyrelsesformænd.
Senest advarede formændene for DJØF, IDA og Magisterforeningen mod den planlagte politiske styring.
En del af kritikken er blevet imødekommet i den politiske aftale. Det glæder en af kritikkerne, formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen:
“Høringsfasen har heldigvis ført til, at der er mindre ministeriel styring end i det oprindelige lovforslag, og at vi får sikret medbestemmelse til ansatte og studerende i processen,” siger hun til Altinget.
I høringsforslaget var det ikke blevet plads til de studerende og de ansatte i fremtidens universitetets bestyrelser. Men den del er blevet ændret i den nye aftale. Og i det hele taget er der skruet et nøk ned for den politiske kontrol af universiteterne. Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind understreger da også at han har lyttet til kritikken:
“Vi har set grundigt på høringssvarene og har taget de drøftelser, vi har haft med sektoren og med forskellige politiske partier, til os. Sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har vi landet en aftale, som understøtter universiteternes autonomi og bekæmper den politiske detailstyring. Med aftalen styrkes min dialog med universiteterne, og det gør os bedre i stand til løbende at løse udfordringer i fællesskab,” siger Søren Pind ifølge ufm.dk.
Helt så rosenrødt ser Camilla Gregersen dog ikke på det. Hun mener stadig at det politiske system er rykket for tæt på universiteterne med den nye aftale:
”Grundlæggende mener jeg slet ikke, at der skal være ministeriel indblanding i udpegning af universitetsbestyrelserne. Det er afgørende for universiteternes troværdighed, at der ikke er politisk styring,” siger hun til Altinget.dk
Læs hele den nye aftale her.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-professor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
