Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Andre skriver

Bevilling skal støtte søskende til børn og unge med psykisk lidelse

Stor bevilling til Psykiatrien skal støtte søskende til børn og unge med psykisk lidelse. TrygFonden og Helsefonden har tilsammen givet 1,12 millioner kroner til at udvikle tilbuddet, der skal ligge i Center for Pårørende.

Det skriver Psykiatrien i en pressemeddelelse.

Vigtigt med fokus på hele familien

– Vi er meget glade for, at både TrygFonden og Helsefonden har valgt at hjælpe det her projekt i gang. Vi har rigtig god erfaring med at hjælpe børn, hvor mor eller far har en psykisk lidelse, så det er helt naturligt, at vi nu tager fat på søskende til børn og unge med en psykisk lidelse. At have psykisk sygdom i familien har omfattende indflydelse på hele familielivet – også på søskende. Både fordi det fylder meget for mor og far, men også fordi det er hårdt at se sin bror eller søster have det rigtig svært. Derfor skal vi passe på søskende og give dem nogle redskaber til at håndtere situationen, så de kan få et godt børne- og ungdomsliv, siger Psykiatridirektør, Anette Sloth.

Et samskabelsesprojekt

Tilbuddet skal ligge i Center for Pårørende, der i dag har stor succes med deres indsats målrettet børn af forældre med en psykisk sygdom.

Udviklingen af tilbuddet skal ske som et såkaldt samskabelsesprojekt. Det vil sige, at frivillige i målgruppen – forældre og søskende til et barn eller ung med en psykisk lidelse – sammen med medarbejdere i Psykiatrien skal identificere de udfordringer og behov, søskende har, og på baggrund af heraf udvikle tilbuddet.

– Det er en kreativ og demokratisk proces, som vil sige, at et barn på 8 år har lige så meget indflydelse, som en af medarbejderne i projektet. På den måde vil vi lave et tilbud med og ikke for målgruppen, så vi ved, at det er det helt rigtige tilbud, søskende modtager, siger leder af Center for Pårørende, Jan Sandberg.

Enhed for Samskabelse i Region Nordjylland skal sammen med Center for Pårørende udvikle tilbuddet. Når tilbuddet har kørt i en periode, skal det evalueres af Forskningsenheden for Børne- og Ungepsykiatri i Region Nordjylland.

Psykiatrien ansætter en peermedarbejder, altså en person der selv er i målgruppen, som skal være med til at udvikle og drive tilbuddet. En peermedarbejder kan med sin egen historie og erfaring være med til at nedbryde tabuer hos de unge og snakke om emnet på en anden måde end sundhedsfaglige medarbejdere kan.

Tryghed for søskende

– Det kan følelsesmæssigt være svært at være søskende til en med psykisk sygdom. Først og fremmest bekymrer man sig om sin syge søster eller bror, og samtidig lægger mange låg på deres egne følelser, fordi de synes, deres bekymringer er mindre betydningsfulde, siger Lærke Holm Sø, repræsentant i TrygFondens regionale råd i Region Nordjylland.

– Med Psykiatriens nye tilbud vil raske søskende få mulighed for at mødes med andre i samme situation og udveksle tanker og følelser og i det hele taget blive hørt og forstået. Det kan hjælpe til at skabe tryghed, og det er vi meget glade for at kunne bidrage til, siger Lærke Holm Sø.

Donationen fra TrygFondens regionale råd i Region Nordjylland er givet som led i TrygFondens samlede arbejde for at skabe tryghed og hjælpe sårbare grupper til bedre trivsel.

Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag

I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…


Seneste artikler:

McKinsey: Syv gode råd til klimaneutralitet og grønne gevinster

SOMMERLÆSNING: Mckinsey har undersøgt verdens førende virksomheders arbejde med bæredygtig og rentabel forretning. De erfaringer udstiller syv nøglefaktorer, som virksomheder bør fokusere på for at skalere og høste grønne gevinster.


Kvikguide: Sådan sikrer du dig mod at greenwashe

SOMMERLÆSNING: Sustain Report har allieret sig med tænketanken Frej og giver her virksomheder en quickquide til let og elegant at undgå greenwashing og dermed undgå at bryde markedsføringsloven.


Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.