2019 var på mange måder et år, som peger fremad for dansk forskningspolitik. Folketinget og regeringen har sat sig ambitiøse mål for klimaet, som kun kan indfris med mere forskning. Forskningsreserven er vokset, og Folketinget har afskaffet besparelser på universiteterne. Samlet set peger det imod en lysere fremtid for viden og forskning, som ultimativt skal komme os alle til gavn i Danmark.
Den retning er vi naturligvis glade for i Danske Universiteter. I den allernærmeste fremtid ser vi umiddelbart tre større indsatser, som vi sammen kan tage fat på, hvis vi skal indfri potentialerne i dansk forskning.
Innovation i verdensklasse
For det første skal vi se på det samlede danske innovationssystem. Vi ser et klart behov for, at Danmark styrker de tværgående ambitioner på innovationsområdet. Gode rammer for samarbejdet mellem forskere og virksomheder er helt essentielt for den danske økonomi i fremtiden. Vi får ikke innovation uden at inddrage erhvervslivet i videninstitutionernes innovationskultur. Og vi får ikke udvikling i erhvervslivet uden at tænke forskning og uddannelse ind i vores erhvervspolitiske tiltag.
Læs også: Politikere og erhvervslivet er bekymrede: For lidt forskning bliver til innovation.
Danmark er allerede langt fremme med samarbejdet, men vi kan blive bedre til at sprede innovationen ud – ikke mindst til de små og mellemstore virksomheder. Vi skal arbejde mod et stærkt innovationssystem, hvor forskningsinstitutioner, myndigheder og erhvervsliv samarbejder med hinanden, fordi det er naturligt og giver noget til alle parter. Et system, hvor investeringer i forskning og innovation bliver anerkendt som drivkraften, der bringer os godt ind i fremtiden. Investeringer som samtidig kan fremtidssikre dansk innovationskraft og dermed vækst og velfærd i fremtiden.
Vi håber, at der er politisk vilje til at sætte et sådant arbejde i søen, for det er bestemt ingen let opgave at tale og koordinere på tværs af så mange forskellige organisationer, områder og interessefelter. Men lykkes det, er vi meget bedre rustet til fremtiden.
Et bæredygtigt Europa, der ser ind i fremtiden
For andet skal vi følge op på den politiske vilje til at gøre noget ved fremtidens store udfordringer. Her har regeringen sat meget ambitiøse mål, som vi på universiteterne skal være med til at løse. Den danske målsætning om at reducere CO2 og andre drivhusgasser med 70 procent frem til 2030 er et særdeles vigtigt skridt på vejen.
Lad 2020 blive året, hvor vi gør op med modregningen af EU-hjemtag, så vi fremtidssikrer dansk forskning
Klimaudfordringerne kalder på fremragende forskning i bæredygtige løsninger og grøn omstilling, som kan udbredes såvel globalt som regionalt. Her er det helt oplagt at se mod samarbejdet under EU’s forskningsprogrammer, hvor Danmark år efter år er med helt i front, når det kommer til hjemtag af forskningsmidler og hvor danske forskere og virksomheder er særligt aktive, når det kommer til europæiske samarbejder inden for grønne energiløsninger.
I år skal slaget om EU’s budget for de næste syv år skal afgøres. Vi håber, at de europæiske politikere har vision og mod til at modernisere EU’s budget, så det afspejler de udfordringer, som hele Europa står overfor. Hvis det ikke lykkes nu, må vi vente syv år på at hæve ambitionsniveauet for den viden der skal bringe os godt ind i fremtiden.
I samme ombæring skal vi i Danmark sørge for vi ikke sænker ambitionerne på forskningsområdet, når den europæiske succes stiger. Det er desværre stadig sådan, at hver en krone som hjemtages fra EU, bliver modregnet i de offentlige forskningsmidler. Lad 2020 blive året, hvor vi gør op med modregningen af EU-hjemtag, så vi fremtidssikrer dansk forskning.
Vi skal samarbejde bedre med fondene
For det tredje må og skal vi finde en model for, hvordan vi kan understøtte en bæredygtig balance mellem offentlige forskningsmidler og de store private forskningsfonde, som vi er så utroligt heldige at have i Danmark.
Vi skal alle arbejde for at få det maksimale ud af de unikke muligheder, som de private fonde har skabt i Danmark. Og alle parter skal bidrage til at indfri potentialet
De store forskningsfonde uddeler stadig flere midler til dansk forskning. Det er en unik styrkeposition for Danmark, at vi har store fonde med ambitioner for dansk forskning. Vi må aldrig tage dem for givet. Men vi skal finde en løsning på udfordringen, om at vores basismidler ikke er fulgt med væksten i eksterne midler. For universiteterne har stigende omkostninger til at understøtte og huse de mange eksterne forskningsmidler. Ikke mindst på grund af en række uheldige byggesager i staten, bliver det stadig dyrere at huse nye forskningsbevillinger. Det presser økonomien.
Læs også: DFiR advarer: Uden ændringer i forskningsfinansieringen får vi et problem.
Vi skal alle arbejde for at få det maksimale ud af de unikke muligheder, som de private fonde har skabt i Danmark. Og alle parter skal bidrage til at indfri potentialet. Et godt samarbejde mellem offentlige og private midler i forskningen kan løfte den samlede danske forskningssektor godt ind i fremtiden. Lad os nu arbejde sammen om at få mest muligt ud af hinanden. Forskningsfonde, stat og universiteter imellem – ingen har interesse i andet.
Der er sat en ny og ambitiøs retning for dansk forskning. Nu skal vi løse de små og store problemer, som kan spænde ben for, at 2020 bliver startskuddet på en ny æra for dansk forskning.
