Om få år vil mere end 50 procent af pengene til dansk forskning komme fra konkurrenceudsatte midler, og mere end 20 procent vil komme fra private fonde.
Det viser Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds seneste “DFiR Brief”, hvor de har undersøgt den danske forskningsfinansiering de sidste ti år og i fremtiden.
Det betyder, at de eksterne forskningsmidler ikke længere kan ses som et supplement. Men det kan blive meget fordelagtig situation for dansk forskning, hvis aktørerne forstår at udnytte mulighederne, skriver DFiR.
Men for mange eksterne penge er ofte blevet kritiseret for skævvride forskningen og i værste tilfælde presse forskere, ligesom de konkurrenceudsatte midler bl.a. er blevet kritiseret for at skabe usikkerhed i forskningsmiljøerne.
– Det kan blive gunstigt, men det forudsætter, at vi er i stand til at håndtere det. Det gælder både for dem, der giver og dem, der modtager bevillingerne. Aktørerne må gøre noget, for status quo er ikke godt nok, siger formand for DFiR, Jens Oddershede, og tilføjer:
– Man kan også sige det mere direkte: Hvis vi fortsætter med den praksis, som der har været gældende de senere år, bliver det problematisk.
Universiteterne skal være mere klare i spyttet
Der skal mere dialog og mere samarbejde om nye modeller for forskningsfinansiering, hvis den stigende andel af ekstern finansiering skal blive en fordelagtig situation for dansk forskning.
Det kan f.eks. inkludere mere dialog mellem de forskellige ledelser, peger Jens Oddershede på.
– Universitetsledelserne og fondenes ledelse skal have løbende dialog, så fondene ved, hvad universiteterne prioriterer, og hvordan deres strategier ser ud. For udgangspunktet må være universiteternes strategier, og hvad de satser på i fremtiden. Det er dem, der har ansvaret for forskningsstrategien og ikke fondene. Det er vigtigt, at vi får vendt ansvars-pyramiden således, siger han.
Jens Oddershede har dog allerede set eksempler på, at flere af de store fonde har startet en dialog. Men her skal universiteterne også være mere klare.
– Universiteterne skal være mere klare i spyttet, så fondene ved, hvor skoen trykker, siger Jens Oddershede.
Dialogen skal forbedres
DFiRs brief understreger, at det er vigtigt, at alle forskningsaktører forbereder sig på den virkelighed, som allerede har indfundet sig nu, og som kun vil blive tydeligere i fremtiden.
Det gælder også for forskerne selv.
– Forskerne skal også være mere opmærksomme på, at muligheden for at få pengene også ligger ved de private fonde. Så flere parter skal forberede sig på den her nye fremtid, siger Jens Oddershede.
Desuden skal der findes en løsning, som er acceptabel for både fonde, forskningsinstitutioner, forskere samt Uddannelses- og Forskningsministeriet, da alle er gensidigt afhængige af hinanden, og ingen kan sikre den optimale udnyttelse alene, skriver DFiR.
Derfor er det også afgørende, at de øgede private midler ikke betyder, at staten reducerer i sine bevillinger, og at der bliver startet en diskussion om de interne omkostninger hos universiteterne, siger Jens Oddershede.
Mere dialog kan derfor kun gå for langsomt.
– Dialog er så vigtigt. Fondene skal finde ud af, hvordan de kan hjælpe bedst, og jeg tror, at mange af dem gerne vil. Men i øjeblikket er den dialog ikke så gennemført, som den burde være. Men det bliver den nødt til at være nu, hvor de private fonde ikke længere er flødeskum, men også en central del af forskningsfinansieringen, siger Jens Oddershede.
Forsiden lige nu:
Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Første men ikke sidste gang: Carlsbergfondet uddeler stort millionbeløb til forskningsformidling, der taler til øjne og ører
Carlsbergfondet uddeler godt 21 millioner kroner til 27 projekter, der gennem podcast, tv-serier og events skal styrke kendskabet til forskning og videnskab for en bred målgruppe i Danmark. Næste runde åbner for ansøgninger.
Banebrydende enzymforskning på DTU vinder Nils Foss Excellence Pris 2023
Enzymforsker Anne S. Meyer har fundet guld i roepulp og udviklet enzymer, der kan betyde en mere bæredygtig fødevareproduktion. Derfor får hun Nils Foss Excellence Pris 2023.
Seneste artikler:
McKinsey: Syv gode råd til klimaneutralitet og grønne gevinster
SOMMERLÆSNING: Mckinsey har undersøgt verdens førende virksomheders arbejde med bæredygtig og rentabel forretning. De erfaringer udstiller syv nøglefaktorer, som virksomheder bør fokusere på for at skalere og høste grønne gevinster.
Politiken skævvrider egne klimadata over for avisens læsere
SOMMERLÆSNING: Siden 2019 har Dagbladet Politiken hvert år offentliggjort en såkaldte grøn status. Men læserne får kun indblik i en meget lille del af avisens reelle klimabelastning.
Kvikguide: Sådan sikrer du dig mod at greenwashe
SOMMERLÆSNING: Sustain Report har allieret sig med tænketanken Frej og giver her virksomheder en quickquide til let og elegant at undgå greenwashing og dermed undgå at bryde markedsføringsloven.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
