Om få år vil mere end 50 procent af pengene til dansk forskning komme fra konkurrenceudsatte midler, og mere end 20 procent vil komme fra private fonde.
Det viser Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds seneste “DFiR Brief”, hvor de har undersøgt den danske forskningsfinansiering de sidste ti år og i fremtiden.
Det betyder, at de eksterne forskningsmidler ikke længere kan ses som et supplement. Men det kan blive meget fordelagtig situation for dansk forskning, hvis aktørerne forstår at udnytte mulighederne, skriver DFiR.
Men for mange eksterne penge er ofte blevet kritiseret for skævvride forskningen og i værste tilfælde presse forskere, ligesom de konkurrenceudsatte midler bl.a. er blevet kritiseret for at skabe usikkerhed i forskningsmiljøerne.
– Det kan blive gunstigt, men det forudsætter, at vi er i stand til at håndtere det. Det gælder både for dem, der giver og dem, der modtager bevillingerne. Aktørerne må gøre noget, for status quo er ikke godt nok, siger formand for DFiR, Jens Oddershede, og tilføjer:
– Man kan også sige det mere direkte: Hvis vi fortsætter med den praksis, som der har været gældende de senere år, bliver det problematisk.
Universiteterne skal være mere klare i spyttet
Der skal mere dialog og mere samarbejde om nye modeller for forskningsfinansiering, hvis den stigende andel af ekstern finansiering skal blive en fordelagtig situation for dansk forskning.
Det kan f.eks. inkludere mere dialog mellem de forskellige ledelser, peger Jens Oddershede på.
– Universitetsledelserne og fondenes ledelse skal have løbende dialog, så fondene ved, hvad universiteterne prioriterer, og hvordan deres strategier ser ud. For udgangspunktet må være universiteternes strategier, og hvad de satser på i fremtiden. Det er dem, der har ansvaret for forskningsstrategien og ikke fondene. Det er vigtigt, at vi får vendt ansvars-pyramiden således, siger han.
Jens Oddershede har dog allerede set eksempler på, at flere af de store fonde har startet en dialog. Men her skal universiteterne også være mere klare.
– Universiteterne skal være mere klare i spyttet, så fondene ved, hvor skoen trykker, siger Jens Oddershede.
Dialogen skal forbedres
DFiRs brief understreger, at det er vigtigt, at alle forskningsaktører forbereder sig på den virkelighed, som allerede har indfundet sig nu, og som kun vil blive tydeligere i fremtiden.
Det gælder også for forskerne selv.
– Forskerne skal også være mere opmærksomme på, at muligheden for at få pengene også ligger ved de private fonde. Så flere parter skal forberede sig på den her nye fremtid, siger Jens Oddershede.
Desuden skal der findes en løsning, som er acceptabel for både fonde, forskningsinstitutioner, forskere samt Uddannelses- og Forskningsministeriet, da alle er gensidigt afhængige af hinanden, og ingen kan sikre den optimale udnyttelse alene, skriver DFiR.
Derfor er det også afgørende, at de øgede private midler ikke betyder, at staten reducerer i sine bevillinger, og at der bliver startet en diskussion om de interne omkostninger hos universiteterne, siger Jens Oddershede.
Mere dialog kan derfor kun gå for langsomt.
– Dialog er så vigtigt. Fondene skal finde ud af, hvordan de kan hjælpe bedst, og jeg tror, at mange af dem gerne vil. Men i øjeblikket er den dialog ikke så gennemført, som den burde være. Men det bliver den nødt til at være nu, hvor de private fonde ikke længere er flødeskum, men også en central del af forskningsfinansieringen, siger Jens Oddershede.
Forsiden lige nu:
Regeringen træder på universiteterne med sit spin
Formidlingen af regeringens nye reformudspil er båret af spin i en grad, der nedvurderer de danske universiteter, mener professor. Ekspert er til dels enig, og giver perspektiver på den politiske kommunikation.
Få overblikket: Sådan fordeler Innovationsfonden 1,6 mia. kroner
Innovationsfonden uddeler 1,6 mia. kroner i 2023 til forskning og innovation inden for bl.a. life science og fremtidens grønne løsninger. Få overblik over puljer, kriterier og deadlines her.
Review af forskningsartikler: Miljø og ressourcer kan ikke holde til fortsat vækst
Gennemgang af videnskabelige artikler viser, at der ikke findes eksempler på reel afkobling af økonomisk vækst fra den uholdbare miljø- og klimabelastning og overtræk på jordens ressourcer.
Seneste artikler:
Podcast: Nykredit og fremtidens bæredygtige bankforretning
Ny EU-lovgivning er på vej – også til bankerne. Koncerndirektør i Nykredit, Tonny Thierry Andersen, mener, at de næste 10 år vil indebære den største forandring, finanssektoren har set i mange årtier. Trods det hilser han lovgivningen velkommen.
Flere virksomheder vil bo grønt
Med pensionsselskaberne som fortrop lægger et stigende antal investorer og virksomheder vægt på bæredygtighed og ESG på markedet for kontorejendomme.
Ensidigt klimafokus kan skabe nye udfordringer på andre områder
Sarah Cecilie Andersen arbejder i sin ph.d, med ‘burden shifting’. Vi skal konstant overveje, om vi spørger om det rigtige, for ellers får vi ikke de bedste svar, påpeger hun.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
