Den grønne dagsorden er på rekordtid blevet en topprioritet både politisk og i dansk erhvervsliv.
Danmark skal være et globalt forbillede for, hvordan erhvervslivet og det offentlige kan arbejde sammen om at udvikle nye og innovative løsninger, lyder den politiske parole, og her spiller forskning og iværksætteri en afgørende rolle.
Men spørgsmålet er, hvordan vi kommer i mål med regeringens ambition om, at “Danmark skal være kendt som et grønt iværksætterland”?
Det har erhvervsorganisationen Dansk Erhverv forsøgt at blive klogere på ved at sætte politikere, heriblandt uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), og succesfulde, grønne iværksættere i stævne.
I en sal fyldt med sprudlende iværksættere, var det mere slukørede budskab fra både Forskningsministen og direktøren for Dansk Erhverv, at der stadig er et hul i innovationssystemet, som spænder ben for ambitionerne.
– Vi er desværre ikke gode nok, endnu, til at omdanne forskning til værdi for danske virksomheder, siger Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, og fortsætter;
– Vi skal i mål med at omsætte vores fælles viden til banebrydende grønne løsninger, som kan blive brugt af private virksomheder og kommercialiseret. Så iværksættere kan få nogle gode ideer, udvikle dem og være med til at skabe nogle nye, grønne eventyr.
Den offentlige forskning er i høj grad med til at drive innovationen i Danmark, pointerer den tidligere erhvervsminister, og kvaliteten af dansk forskning er da heller ikke gået erhvervslivets næse forbi.
– I Danmark er vi godt med, når det kommer til at forske. Ifølge OECD, publicerede danske forskere, det største antal forskningsartikler per capita (per indbygger, red.) i de sidste fem år, ud af alle OECD-lande. Men det er ikke kun kvantitet, vi er gode til. Hver femte af de danske publikationer, er blandt de 10 mest citerede artikler i OECD-landene. Og vi er kun overgået af Island og Schweiz, forklarer Brian Mikkelsen.
Derfor glæder det ham, at der med finansloven for 2020 blev brugt “flere midler end nogensinde til forskning”, så vi kan “bruge vores forskningskræfter til den grønne omstilling”, lyder det, hvorefter han understreger, at;
– Grøn omstilling og en god forretning er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Hvis vi skal sikre en bæredygtig omstilling, skal vi have iværksætterne med, lyder det fra direktøren i Dansk Erhverv.
En bunden politisk opgave
Brian Mikkelsens betragtninger bakkes op af Uddannelses- og Forskningsministeren:
– Jeg er meget bevidst om, at når vi (det danske forskningssystem, red.) bliver evalueret, siger eksperterne; I forsker i verdensklasse, I har et dynamisk erhvervsliv, men ét eller andet sted der imellem, er der for mange ting, I taber på gulvet, siger Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter;
– Der er simpelthen for meget af den sublime viden, der bliver forsket i, og for mange af de dedikerede og innovative kræfter, som ikke mødes. Der er et potentiale, vi ikke får forløst.
Som den ansvarlige minister for den ene halvdel af partnerskabet, “er det en bunden opgave at tage fat i erhvervsministeren og sige; hvordan løser vi det her”, siger Ane Halsboe-Jørgensen om sin opgave, og henvender sig så direkte til iværksætterne i salen;
– Det har vi også brug for jeres hjælp til. Hvordan laver vi et partnerskab, der binder de her to verdener tættere på hinanden? Det kan lade sig gøre, men politisk bliver vi også nødt til at blive endnu bedre til at levere det. Det er en opgave, vi gerne tager på os.
Som ministeren også er inde på, har det danske innovationssystem for nylig fået et serviceeftersyn af nogle internationale eksperter.
Deres konklusion var, at Danmark generelt har et velfungerende innovationssystem, men der er potentiale til meget mere, når det handler om at omsætte ny viden til konkrete resultater.
Det er ikke for sjov, at Tech Trans-kontorerne bliver kaldt for Tech Træls. Det gør de, fordi de simpelthen er for sværere at arbejde med
Det skyldes ikke mindst, at Danmarks høje investeringer i forskning og udvikling ikke bliver omsat til kommercielle resultater, lyder den overordnede kritik fra panelet.
Vi bør derfor sætte “en klar strategisk retning, der kan løfte innovationen til et nyt niveau og fastholde Danmark som et attraktivt land at placere forskning og udviklingsaktiviteter i”, anbefaler de.
Tommy Ahlers store fortrydelse
Ekspertpanelet blev nedsat af Ane Halsboe-Jørgensens forgænger, iværksætteren og Venstremanden Tommy Ahlers, der var uddannelses- og forskningsminister indtil valget i sommers.
Tommy Ahlers, der nu er klimaordfører for Venstre, tog også del i diskussionen om, hvordan forskningen fra universiteter bedst kommer ud og leve i virksomhederne.
Her skød den tidligere minister med skarpt efter universiteternes Tech Trans-kontorer, hvis formål er at overføre viden fra universiteterne ud til resten af samfundet, ofte ved at kommercialisere forskningsresultater.
– Det er ikke for sjov, at Tech Trans-kontorerne bliver kaldt for Tech Træls. Det gør de, fordi de simpelthen er for sværere at arbejde med, siger Tommy Ahlers og fortsætter;
– Nu fik jeg desværre kun 13 måneder som minister, men én af mine fortrydelser var, at jeg ikke fik skubbet nok til den udvikling. Det er for svært at få den viden ud (af universiteterne, red.). Dem, der gerne vil det, oplever tit, at universiteternes samarbejdspartnere kan være tunge at arbejde med. Det skal vi simpelthen have ændret, det har vi brug for, og det haster.
Også i sin tid som uddannelses- og forskningsminister, udtrykte Tommy Ahlers bekymring for, at koblingen mellem forskning og erhvervslivet ikke fungerer i tilstrækkelig grad:
– Koblingen er der i dag, men den fungerer ikke godt nok. Vi laver så meget genial forskning, men der er ikke nok, der bliver til produkter og nye virksomheder. Der skal ske noget mere, lød det fra Tommy Ahlers i et stort interview til Science Report.
Det er dog ikke nødvendigvis lovgivning, der skal til, mener Tommy Ahlers, som svar på, hvad den nye minister kan gøre ved problemet.
– Men det, man kan som minister, og som den øverste ansvarlige for hele området, er at sige; det her vil vi have løst. Det tror jeg, man skal skubbe på med.
– Det er godt, vi er blevet enige om at hælde mange flere penge i det (grøn forskning, red.), men hvis vi ikke får hjulet til at køre hurtigere, ender det med at gå for langsomt med at blive til noget ude i virkeligheden, afslutter han.
Læs også: Ahlers: Vi skal gøre mere forskning til iværksætteri.
Forsiden lige nu:

49 skæve forskningsideer får økonomisk støtte af fond
Villum Fonden Experiment-program har uddelt bevillinger til i alt 49 skæve forskningsprojekter for en samlet værdi af 97 millioner kroner.

Lundbeckfonden giver millioner til forsker: Vil finde kuren på hidtil uhelbredelig sygdom
RNA-forsker Ulf Andersson Vang Ørom har gjort en banebrydende opdagelse i mus i jagten på en kur til Huntingtons sygdom. Nu fortsætter arbejdet i menneskehjernevæv.

Sådan tiltrækker du forskningskonferencer
De færreste forskere ved, hvordan man tiltrækker konferencer, selvom de betyder meget for både værtsforskerens karriere og universiteters evne til at hente udenlandske topforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
