Af medlemmer af Young Academy of Technology, Science and Innovation (YATSI).
Samarbejder mellem industri og akademia anerkendes i stigende grad som en gensidigt gavnlig og succesfuld strategi til at omsætte universitetsforskning til innovationer og effektivt tackle udfordringer inden for industriel forskning og udvikling, med en positiv indvirkning på samfundet og som en drivkraft for økonomisk vækst.
Alligevel kan det være særligt udfordrende for unge forskere, der befinder sig på et tidligt stadie i karrieren, at etablere og opretholde succesfulde samarbejder mellem industri og akademia. Når man netop har afsluttet en ph.d. eller et postdoc-forløb og starter i en ny rolle på et universitet eller i en virksomhed, betyder det ofte, at man skal navigere i nye udfordringer.
OM YATSI
Det Danske Unge Akademi for Teknologi, Videnskab og Innovation (YATSI), formelt etableret under Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), er et nyt videnskabeligt akademi for unge forskere, ingeniører og iværksættere, der arbejder inden for dansk akademia og industrisektorer.
Det bliver dermed det første akademi af sin slags, som kommer til verden takket være fem millioner kroner fra Villum Fonden og støtte fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV)
De unge forskere forventes at gå fra at udføre forskning til selv at lede projekter, etablere eller styrke deres forskningsretning og opbygge professionelle netværk – alt sammen på én gang. Hvis det gribes rigtigt an, kan samarbejde mellem industri og akademia spille en afgørende rolle i at støtte disse bestræbelser.
Men hvor skal man starte? Hvilke strategier virker bedst? Og hvordan bygger man bedst bro mellem grundforskning og praktisk anvendelse?
Indsigt fra praktikere
I erkendelse af de ovennævnte udfordringer har YATSI for nylig sat sig for at øge forståelsen af, hvordan ECP’er (tidligt i karrieren-professionelle) med succes kan engagere sig i samarbejde mellem industri og akademia.
Med dette formål har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse med over 60 deltagere, hvoraf mere end halvdelen repræsenterede industrien. Vores mål var at samle praktiske råd og aflive almindelige misforståelser om, hvordan man igangsætter og opretholder tværsektorielle samarbejder.
Selvom undersøgelsen tager udgangspunkt i en dansk og skandinavisk kontekst, kom 40 pct. af besvarelserne fra deltagere uden for Danmark og dækkede en bred vifte af nationaliteter og fagområder, hvilket gør resultaterne bredt relevante.
Den fulde analyse af undersøgelsen kan findes her.
5 gode råd
Så hvor skal man starte? Her opsummerer vi de 5 mest almindelige og nyttige råd, vi indsamlede gennem vores undersøgelse, for at hjælpe med at igangsætte og udvikle frugtbare samarbejder.
1. Tøv ikke med at tage kontakt, men vær forberedt.
Det opfattes ofte, at mere etablerede forskere lettere kan finde nye samarbejdspartnere. Det er dog ikke nødvendigvis sandt, da seniorforskere ofte er mere travle og måske mindre engagerede end yngre kollegaer.
Gå til kontakten som til en jobansøgning: kend dine styrker, kend den virksomhed eller forskningsgruppe, du kontakter, samt deres interesser og aktiviteter (dvs. forstå deres vision, mission og mindset) – og brug dette til at forberede et solidt værditilbud til den virksomhed eller institution, du henvender dig til. Undgå at nedtone den akademiske værdi af samarbejdet, og vær varsom med alt for abstrakte idéer, som måske ikke er praktisk anvendelige.
Omvendt – hvis du kommer fra industrien – så vær opmærksom på de begrænsede ressourcer, akademiske grupper ofte har, og medbring realistiske planer eller idéer til støtte.
Læs også: Unge forskere vil have åbnet sluserne: Udenlandske universitetsstuderende styrker dansk innovation
Under alle omstændigheder: vær forberedt, og skab grundlaget for et partnerskab. Samarbejder fungerer bedst, når der både er fælles interesser og komplementære kompetencer. Små projekter i tid, mandskab, ressourcer og omfang er en nem og overskuelig måde at starte på og lære at arbejde sammen – ofte til gavn for begge parter. Overvej f.eks. at starte samarbejdet med et studenter- eller praktikprojekt.
2. Vær åben og byg tillid.
Ud over løfter og engagement – og måske vigtigere end selve resultaterne – er det især i industrien vigtigt at opbygge tillid. Tillid tager tid, så kontakt potentielle samarbejdspartnere i god tid. Også her er små projekter en god måde at starte på og lære hinanden at kende.
3. Find ægte fælles interesser i samarbejdet.
Start med at identificere overlappende mål og nøgleområder, hvor I kan samstemme jeres formål. Deltag i netværksaktiviteter – konferencer, webinarer og lokale arrangementer – for at møde folk med lignende interesser og holde dig opdateret på industriens udvikling.
Gennemgå nylige publikationer, projekter eller cases fra potentielle samarbejdspartnere for at finde fælles prioriteter og ekspertiseområder. Når du tager kontakt, så kommuniker din interesse i specifikke aspekter af deres arbejde, der oprigtigt resonerer med dit eget – det hjælper med at etablere en ægte og gensidigt gavnlig relation.
4. Afstem forventninger og forpligt jer til planen.
Det er afgørende tidligt og jævnligt at afstemme forventninger åbent – f.eks. om ønskede resultater, tidsramme og parternes roller. Brug skriftlig kommunikation for at minimere risikoen for misforståelser. Kommunikation er essentielt under hele projektet. Resultater handler ikke altid om intellektuelle rettigheder – og de fleste virksomheder forstår behovet for, at forskere skal kunne publicere.
Læs også: Vil du være en succesfuld forsker? Så bør du følge de her 10 råd
5. Klar og åben kommunikation.
Effektivt samarbejde kræver klar og konsistent kommunikation, hvor alle er enige om både sprog og arbejdsprocesser. Etabler et fælles sprog for at undgå misforståelser og aftal benchmarks eller målepunkter for at evaluere fremgang.
Ved at prioritere åben og struktureret kommunikation opnår man fælles forståelse, mere effektive arbejdsgange og sikrer, at alle er på samme side gennem hele projektet.
