Af medlemmer af Young Academy of Technology, Science and Innovation (YATSI). Se fuld skribentliste i faktaboks.
For at styrke den danske økonomi er det en åbenlyst god idé at have flere dygtige udenlandske universitetsstuderende på vores universiteter.
En af de mest overbevisende grunde til dette er den økonomiske gevinst, hver kandidatstuderende bidrager med efter endt uddannelse. I gennemsnit genererer en kandidat alene gennem skatteindtægter til staten et overskud på 1,5 millioner kroner efter 11 år og 2,4 millioner kroner efter 20 år i Danmark.
Set i dét perspektiv virker diskussionen om internationale kandidater, der efterfølgende rejser hjem, som et meget lille problem. Analyser viser nemlig, at optag af internationale studerende er så god en forretning for Danmark, at de, der bliver, mere end opvejer dem, som rejser hjem.
Vi opfordrer derfor politikerne til at åbne sluserne for de udenlandske studerende,
Men skatteindtægter er kun en del af historien. Udover direkte økonomiske fordele bidrager højtuddannede udlændinge også væsentligt til samfundet gennem deres arbejdsindsats, innovation og udvikling af nye teknologier. Disse bidrag har en kæmpe betydning for dansk eksport og jobskabelse.
Vidensbaseret iværksætteri er attraktivt
Når universitetsuddannede udvikler nye produkter og teknologier, styrker de danske virksomheder og gør dem mere konkurrencedygtige på det globale marked. Dette øger eksporten, hvilket igen skaber flere arbejdspladser og bidrager til økonomisk vækst.
Danmark har på papiret store ambitioner inden for højteknologier, såsom AI, kvanteteknologi og biotek, og disse ambitioner kan kun indfries med en tilstrækkelig mængde kvalificeret arbejdskraft. Dette kræver inklusive videnskabelige miljøer og et åbent økosystem for innovation.
Vidensbaseret iværksætteri skabt af folk med en længere universitetsuddannelse i ryggen danner et vækstlag for ikke blot flere danske arbejdspladser, men også tiltrækning af udenlandske investeringer.
Universitetsuddannede af ethvert tænkeligt ophav sikrer sig beskæftigelse med forskning og udvikling i både det offentlige såvel som det private, hvilket fører til opdagelser og optimeringer, der kan anvendes vidt og bredt i industrien.
Udenlandske universitetsstuderende sikre altafgørende diversitet
Det er en kendt sag, at folk med forskelligartede baggrunde ikke partout opfatter verden og dens problemstillinger på samme vis, og det at åbne os over for flere udenlandske universitetsstuderende kan dermed hjælpe til med at sikre den altafgørende diversitet, der skal til for at udvikle fremtidens mest nyttige og resiliente produkter, processer og løsninger for samfundet.
Der er en stærk international konkurrence om at være blandt de førende innovative videncentre i verden.
Ved at invitere kandidater til Danmark, som har et iboende andet perspektiv på verden, samt evt. viden, indsigt og kompetencer fra tidligere uddannelser opnået i udlandet, kan endvidere bidrage til, at Danmark fortsat kan gøre sig forhåbninger om at bevare sin position som en førende videnøkonomi.
Sammenfattende kan man sige, at en investering i universitetsuddannelser og rammerne omkring disse ikke kun er en investering i den enkelte studerende, men også i almennytte. Flere velkvalificerede internationale universitetsstuderende betyder flere højtuddannede i arbejdsstyrken, hvilket både direkte og indirekte styrker økonomien.
Åbn sluserne for de udenlandske studerende
Gennem skattebidrag, arbejdsindsats og innovation kan de internationale studerende bidrage som en uundværlig ressource for at sikre fortsat økonomisk vækst og velstand i Danmark
Derfor bør vi stræbe efter at øge antallet af udenlandske universitetsstuderende på de danske universiteter. Der er en stærk international konkurrence om at være blandt de førende innovative videncentre i verden.
Læs også: Sådan byggede DTU en talentfabrik for iværksætteri
Internationale studerende bidrager til Danmarks positionering som vært for sådanne videnscentre, hvor højtuddannede samles og sammen løser de problemer, verden står overfor. Vi opfordrer derfor politikerne til at åbne sluserne for de udenlandske studerende, men også at der etableres systemiske tiltag for på bedre vis at sikre, at vi fortsat kan tiltrække de absolut bedste og ikke mindst få dem til at blive i Danmark, til gavn for vores videnssamfund.
Skribenter:
- Dennis Valbjørn Christensen (Seniorforsker, DTU)
- Anasua Chatterjee (Lektor, KU)
- Edlira Dushku (Adjunkt, AAU)
- Janus Juul Eriksen (Lektor, DTU)
- Timothy P. Jenkins (Adjunkt, DTU)
- Andreas Hougaard Laustsen-Kiel (Professor, DTU)
- Christoffer Lythcke-Elberling (Head of Transition Analytics, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping)
- Sunday Chukwudi Okoro (Lead Engineer, Grundfos A/S)
- Sandra Wingaard Thrane (Medstifter og Forskningsdirektør, Bactolife)
- Elisabeth Therese Ulrikkeholm (Principal Scientist, FOSS)
Forsiden lige nu:
Forskningen rykker tættere på magten: -Den nye regering siger meget klart ‘vi kan bruge jer’
FORSKNINGSPOLITIK. Regeringsgrundlaget tegner et billede af en regering, som forstår forskning som et redskab for vækst, sikkerhed og teknologisk uafhængighed. Det mener to eksperter, som dog begge vil holde skarpt øje med eksekveringen af nogle “elastiske formuleringer”.
Det er dårligt for forskerkarrieren at få børn. I hvert fald hvis du er kvinde
ARBEJDSMILJØ. Nye danske data følger forskere fra første dag på ph.d.-studiet og viser et markant mønster: Kvinders og mænds karrierer ligner hinanden – indtil de får børn. Hun drømmer blandt andet om en Hollandsk model, hvor forskere fastansættes tidligere.
Science Reports komplette guide til Folkemødet
GUIDE. Science Report har tilrettelagt det perfekte program, hvis du er interesseret i forskningspolitik og skal på Folkemødet. Vi har udvalgt seks arrangementer, som både giver anbefalinger til faglig indsigt, nye perspektiver og lidt legene formater.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























