Hvis Akademiet for de Tekniske Videnskaber kunne opfylde et ønske for dansk forskning anno 2020, skulle det være et markant løft af forskningsinvesteringer – især inden for den tekniske og naturvidenskabelige forskning.
Den teknologiske udvikling accelererer i et tempo, ingen havde forudset, og intet tyder på, at den udvikling stopper foreløbigt. Tværtimod, for når vi ser ind i fremtiden, stiller områder som sundhed, uddannelse, klima og miljø større krav til, at forskning og teknologi skal finde løsninger. Hurtigst muligt – og helst i går.
Regeringens klimamål med 70%-reduktion af CO2-udledning skabte stor debat, men det er bredt anerkendt, at vi i dag ikke har teknologien til at nå hele vejen til en 70%-reduktion. Vi skal udvikle både vores livsstil og teknologi.
70%-målet er selvfølgelig bemærkelsesværdigt i sig selv, men hvad der er endnu mere interessant, er de muligheder, som regeringens mål og den positive opmærksomhed afstedkommer.
Flere midler skal sikre os international styrkeposition
Vi har muligheden for at profilere Danmark som en international frontløber, der kan vise resten af verden vejen til klimaneutralitet.
Vi kan indtage en global førerposition i udviklingen af bæredygtige løsninger. Det kan vi gøre – helt konkret – gennem at styrke den forskning, der skal bidrage til at indfri målet.
Derfor skal der flere midler til forskning inden for teknologiske emner som bioteknologi, AI, robotteknologi, energilagring og IT – bare for at nævne nogle.
Vi skal ikke bare tænke forskning for forskningens skyld. Dansk forskning er dynamoen, der driver de vidensintensive virksomheder, som er med til at sikre os velstand i form af arbejdspladser og eksportindtægter.
Vi skal derfor sørge for, at midler til forskning også tager forbehold for virksomhedernes behov.
Forskning i sig selv løser ikke alle vores problemer. Men når forskning kobles til erhvervslivet, og løsningerne kan skaleres, så vi når ud over Danmarks grænser, kan Danmark nå en position, hvor vi kan rykke udviklingen markant – også globalt, for vi er grundlæggende nødt til at tænke teknologisk udvikling globalt.
Teknisk forskning gør Danmark rigere
Akademiet for de Tekniske Videnskaber har en vision om, at Danmark skal være blandt de fem førende Science & Engineering-regioner i verden. Både fordi vi har nogle klare styrkepositioner i Danmark, fx vores universiteters tekniske og naturvidenskabelige forskning, og vores uddannelser inden for STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Math).
Forskning og uddannelse skal leve videre i erhvervslivet, hvor de videnstunge virksomheder trækker samfundsøkonomien i den rigtige retning.
Akademiet for de Tekniske Videnskaber har identificeret Science & Engineering-området som en motor for både udvikling og økonomisk vækst.
I vores årlige ‘State of the Nation’-rapport undersøger vi Science & Engineering-virksomhedernes aftryk på dansk økonomi. Vi måler blandt andet, hvor gode vi i Danmark er til at omsætte teknisk viden til innovation, vækst og nye virksomheder.
Næste State of the Nation-rapport, der lanceres den 17. marts, viser en stigning i Science & Engineering-virksomhedernes bidrag til Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) på trods af et fald i eksporten i 2017. Science & Engineering-virksomhederne skaber mere værdi for det danske samfund end det øvrige erhvervsliv og industrien generelt.
I 2017 omsatte Science & Engineering-virksomhederne samlet set for knap 1.000 mia. kr., hvilket svarer til en fjerdedel af erhvervslivets samlede omsætning.
Science & Engineering-virksomheder har siden 2011 øget BNP-bidraget med 44 pct. I 2017 stod disse virksomheder for et BNP-bidrag på hele 332 mia. kr.
Det giver mening at styrke alle led i fødekæden, og flere midler til teknisk og naturvidenskabelig forskning er et godt sted at starte.
Teknisk forskning og ingeniørkundskab – og virksomhederne der benytter sig heraf – giver os de bedste kort på hånden til at udvikle bæredygtige løsninger, der kan skaleres og anvendes globalt.
Med andre ord; viden gør Danmark rigere.
Til ATV’s Tech Talk “Viden gør Danmark rigere” lanceres rapporten ”State of the Nation 2020”.
Forsiden lige nu:
Stort millionbeløb til forskning i menneskets opfindelse af ’værdi’
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan værdi opstod som koncept for første gang i menneskets historie. Det sker, efter at seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet modtager en bevilling på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd.
Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.
I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed i akademia, mener forskere fra DIIS.
Seneste artikler:
Forbrugerne skal elske en mindre og bedre garderobe
PODCAST. Lars Riis forlod den traditionelle modebranche og har startet tøjfirmaet ELSK. I podcasten Bæredygtig Business taler Steffen Max Høgh med ham om fast fashion, og hvordan man får kunderne til at betale en højere pris for kvalitetstøj.
Frit spil for greenwashing i primetime på Danmarks Radio
SOMMERLÆSNING: DR-programmet Løvens Hule er effektiv reklameplatform. Men DR kontrollerer ikke, at iværksætternes påstande om miljø- og klimavenlige produkter holder vand. DR svigter seerne siger CSR-ekspert.
Danske virksomheder mangler diversitet i deres online markedsføring
Det danske AI-konsulenthus MediaCatch har kørt et diversitetstjek af danske virksomheder online tilstedeværelse. Det online liv afslører branchers udfordringer og forretningsmuligheder.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
