Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) afviser i Science Report en kritik fra Tænketanken DEA om, at regeringen mangler planer for, hvordan den grønne forskningsstrategi skal bidrage til opfyldelsen af klimalovens målsætninger. Ministeren ønsker ikke detailstyring, som hun frygter, vil være en spændetrøje for forskningsaktørerne.
Læs også: Ane Halsboe-Jørgensen: – Jeg er ikke tilhænger af at fastlægge alt fra et skrivebord
Lad mig slå fast, at DEA heller ikke mener, at detailstyring hører hjemme i de offentlige uddelinger af forskningsmidler. Vi ønsker derimod en tydeligere køreplan, forstået som, at regeringen bør gøre sig klart, hvordan den mere præcist forventer, at missionerne i den grønne forskningsstrategi vil føre til reduktioner af drivhusgasudledning. Her er det ikke nok at have en strategi for, hvordan missionerne udvikler nye løsninger. Hvis danske virksomheder ikke tager nye løsninger i brug, for eksempel fordi de er for dyre, leverer de ingen reduktioner.
Det er afgørende, at regeringen ekspliciterer sine forventninger
Vores pointe er, at det bliver forholdsvist uforpligtende at forfølge reduktionsmål uden at lægge planer for, dels hvor store investeringer, det vil kræve at accelerere udviklingen af grønne løsninger mod 2030-målet, dels hvilke andre virkemidler der skal bidrage til at efterspørge de grønne løsninger, så de rent faktisk tages i brug og fører til reelle reduktioner.
Læs også: Tænketank finder flere huller i regeringens grønne forskningsstrategi
Det er altså afgørende, at regeringen ekspliciterer sine forventninger til delmål i for eksempel 2025, hvis ministeren som ønsket vil evaluere på, om udviklingssporet går hurtigt nok, ved ”at følge missionerne og partnerskaberne tæt, så vi sikrer, at vi hele tiden går i den rigtige retning”. Ellers risikerer regeringen at forlede sig på for usikre, forhåbningsfulde og ikke tilstrækkeligt underbyggede forventninger om at nå i mål i sidste øjeblik.
Vi har travlt
DEA bakker varmt op om regeringens ambitiøse målsætninger.
Men det betyder også, at vi har travlt, hvis nye løsninger fra forskning og innovation skal nå at levere reduktioner for drivhusgasudledninger inden 2030.
Regeringen skal tænke alternativt
Mere konkret betyder det, at modningen af eksisterende og lovende teknologiske løsninger inden for de fire missioner i den grønne forskningsstrategi vil kræve betydelige årlige investeringer udover de 700 millioner kroner, der er afsat på forskningsreserven for 2021.
Her skal regeringen tænke kreativt i forhold til finansieringsmodeller, som i eksemplet med PSO-afgiften, der siden 1998 har garanteret konkurrencedygtige priser på vindenergi, og i form af en tilpas høj drivhusgasafgift, som allerede nu bør annonceres og indfases løbende over en årrække for at tilskynde, at danske virksomheder adopterer og udvikler mere klimavenlige teknologier inden 2030.
Lang vej fra forskning til teknologi
Historien viser, at det tager årtier, fra man har en god forskningsidé, til den udvikles til en energiteknologi, som i vidt omfang tages i brug af markedet. Men den hurtige udvikling af coronavacciner har vist, at det kan lade sig gøre at accelerere et sådan udviklingsforløb betydeligt. Blandt andet fordi private og offentlige fonde investerede massivt i udviklingen af vacciner og – meget væsentligt – fordi regeringer verden over bestilte milliarder af vacciner på forhånd.
Selvom der på mange måder er forskel på at udvikle energiteknologier og coronavacciner, kan man ikke komme udenom, at mængden af investeringer samt virksomhedernes forventninger til, at deres løsninger vil blive købt, betyder noget for hastigheden af udviklingen.
Udover virkemidler, som PSO-afgift og drivhusgasafgift, bør regeringen mere konkret overveje, hvordan dens arbejde med strategien for grønne offentlige indkøb kan bruge indkøb til at styrke efterspørgslen på teknologiske løsninger relateret til de fire missioner i den grønne forskningsstrategi.
Regeringen bør understøtte nye teknologier
Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, når løsningerne endnu ikke er på markedet. Men hvis ikke regeringen arbejder for at understøtte markeder for de nye teknologier, vil markederne højst sandsynligt opstå for sent til at levere reduktioner til klimamålet i 2030.
I forhold til 2050-målet skal vi benytte helt andre virkemidler
Regeringen bør være konkret i forhold til, hvordan den vil finansiere markedsmodningen, og hvordan den vil efterspørge de nye teknologiske løsninger, der skal levere reduktionerne til 2030-målet. Innovationsfondens forestående arbejde med at udarbejde roadmaps for de fire missioner er en kærkommen del af den køreplan, men desværre kun for en meget begrænset del af den finansiering og de virkemidler, som er nødvendige for at levere de forventede reduktioner i drivhusgasudledning til 2030-målet.
De fire missioner er:
– Fangst og lagring eller anvendelse af CO2 (Carbon capture)
– Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X)
– Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion
– Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Derudover er det helt afgørende, at regeringen skelner mellem den finansiering og de virkemidler, der skal understøtte bidraget til 2030-målet fra forskning og innovation, og så den forskningsindsats, der på den lange bane skal levere løsningerne til 2050-målet. I forhold til 2050-målet skal vi benytte helt andre virkemidler, herunder understøtte den langsigtede, grundlagsskabende strategiske forskning, som DEA pointerede i Altinget i december.
Vi er bekymrede for, om vi når i mål i tide
Det er rigtig positivt, at regeringen i sit Klimaprogram for 2020 har store forventninger til, at nye forskningsbaserede løsninger under missionerne i den grønne forskningsstrategi vil levere de sidste og desuden vanskelige reduktioner på otte millioner ton CO2-e, som skal bringe os i mål med klimamålet for 2030. Men vi er bekymrede for, at manglende planer for blandt andet ibrugtagning af nye løsninger, betyder, at vi ikke når i mål i tide.
