penge & Navne

Tænketank finder flere huller i regeringens grønne forskningsstrategi

Regeringen og de øvrige partier har afsat 2,7 milliarder kroner til fire forsknings- og innovationsmissioner, der spiller en afgørende rolle for klimamålene. Men der mangler konkrete køreplaner for forskningens bidrag til den grønne omstilling, ifølge Tænketanken DEA. 

Af - 20. januar 2021

Foto: iStock.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

I efteråret 2020 lancerede regeringen for første gang en national forsknings- og innovationsstrategi. Strategien, som tager udgangspunkt i fire konkrete missioner, spiller en vigtig rolle for indfrielsen af Danmarks klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 og klimaneutralitet i 2050.  

– Vi har store ambitioner for den grønne omstilling. Det kræver en målrettet forskningsindsats, som vi baner vejen for med de fire grønne missioner, udtalte uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i efteråret. 

Men regeringens forskningsstrategi mangler netop konkrete mål for, hvordan forskning og innovation skal bidrage til, at Danmark når målene både i 2030 og i 2050, viser en ny og omfattende analyse fra Tænketanken DEA. 

– Regeringen har med forskningsstrategien og de fire missioner sat en ny retning for strategisk forskning og innovation. Vi kunne godt tænke os, at regeringen forholder sig mere konkret til, hvordan den forventer, at missionerne bidrager til klimamålene i 2030 og 2050. Der mangler tydelige mål og køreplaner for forskningsstrategien, siger Jeppe Wohlert, programleder i DEA.

De fire missioner er:
– Fangst og lagring eller anvendelse af CO2 (Carbon capture)
– Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X)
– Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion
– Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Fra innovation til marked

Regeringen har sammen med de øvrige partier afsat 2,7 milliarder kroner til grøn forskning i 2021, hvoraf en stor del af midlerne er øremærket de fire missioner. Samtidig er partierne enige om at fastholde niveauet for de offentlige investeringer i grøn forskning de næste fire år. 

Selvom det er positivt, at regeringen har prioriteret en historisk stor pose penge til området, er finansieringen i sig selv ikke nok til, at vi kommer i mål på den lange og mellemlange bane, påpeger Jeppe Wohlert. 

For eksempel forholder regeringen sig ikke til, hvordan den vil understøtte udviklingen af et marked for de grønne løsninger, missionerne forventes at levere, mener DEA.

– Det er ikke nok, at man udvikler innovative løsninger. Vi er også nødt til at skabe et marked for dem. Løsningerne skal ud og tages i brug, ellers har de ikke nogen effekt på udledningen af drivhusgasser, forklarer Jeppe Wohlert.

På den mellemlange bane – inden 2030 – bør forsknings- og innovationsindsatsen fokusere på at modne og opskalere kendte teknologier, så de kan tages i brug og konkurrere med de eksisterende og mindre klimavenlige løsninger, mener DEA.

– Nye teknologier skal blive tilstrækkeligt omkostningseffektive til, at virksomheder og samfundet bredt set vælger dem frem for prisbillige, fossile løsninger, siger Jeppe Wohlert.

Stor risiko for fejl

Men det er lettere sagt end gjort. Udviklingen af højteknologiske løsninger er forbundet med stor usikkerhed og risiko for, at teknologierne fejler eller bliver for dyre i forhold til de nuværende teknologier på markedet. Samtidig er det dyrt at modne højteknologiske løsninger. Derfor vil det kræve massive og langsigtede investeringer, forklarer Jeppe Wohlert. 

– Det kan vi se på tidligere forskningsmissioner fra det 20. århundrede. Forskningslitteraturen peger på, at der kan gå mange årtier før en lovende løsning virker i stor skala og bliver tilstrækkeligt omkostningseffektiv til at markedet efterspørger den – og det ønsker regeringen at gøre endnu hurtigere uden at være konkret omkring, hvor pengene skal komme fra, siger han og uddyber:

– Derfor er regeringen nødt til at kigge på andre finansieringskilder end de 2,7 milliarder til grøn forskning. Man er også nødt til at tiltrække investeringer fra det private erhvervsliv. For der er grænser for, hvor langt man kan nå med de offentlige investeringer. 

Ifølge DEA vil noget af finansieringen også kunne findes ved at tænke de fire forskningsmissioner ud over Danmarks grænser og trække på internationalt samarbejde, og derved hente penge fra EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe. 

Grønne strategier mangler kobling

Forsknings- og innovationsstrategien er ikke den eneste grønne plan, regeringen har lanceret. Ud over klimamålene er der både en strategi for offentlige grønne indkøb og en grøn skattereform, men der mangler en kobling mellem de forskellige strategier, mener DEA. 

I strategien for offentlige indkøb, der også er fra efteråret 2020, har regeringen for eksempel ikke forholdt sig, hvordan de offentlige indkøb kan styrke efterspørgslen på de teknologier, der er knyttet til de fire grønne missioner i forskningsstrategien. 

På den lange bane skal forskerne have fred til at forstå mere grundlæggende mekanismer bag nogle af de mulige løsninger, vi endnu ikke kender til i dag

Samtidig bør regeringen være “mere ambitiøs” i sin skattereform, siger Jeppe Wohlert: 

– Regeringen har udskudt den drivhusafgift, der skal tilskynde virksomheder og offentlige organisationer til at investere i udvikling og indkøb af mere klimavenlige løsninger. Det er pt. uklart, hvor høj en afgift, man satser på. Regeringen har kun meddelt, at der kommer en afgift inden 2030, men i 2030 er det for sent, hvis regeringen forventer drivhusgasreduktioner fra de grønne missioner inden da. 

Når en afgift på CO2 har så stor betydning, er det altså fordi, den gør de eksisterende løsninger dyrere, og dermed skaber man et afgørende incitament for at investere i de nye, grønne løsninger som missionerne skal bidrage med. 

Mere fokus på forskning i 2050
Endeligt er der det faktum, at rigtig mange af de løsninger, der vil kunne reducere udledningen af CO2 tilstrækkeligt, endnu ikke er udviklet. 

På den lange bane – frem mod 2050-målet om klimaneutralitet – er der derfor brug for at sætte mere fokus på den grundlagsskabende strategiske forskning. Den type forskning, som placerer sig et sted mellem den frie forskning og den mere anvendelsesorienterede forskning, er afgørende for at nå i mål med missionen om klimaneutralitet, skriver tænketanken. 

– På den lange bane skal forskerne have fred til at forstå mere grundlæggende mekanismer bag nogle af de mulige løsninger, vi endnu ikke kender til i dag. Her er brug for en langsigtet forskning, der er drevet af forskere, som ikke involverer for mange andre typer af samarbejdspartnere, og som sigter mod at skabe værdi for klimamålene på den lange bane, siger Jeppe Wohlert.

DEA analyse viser dog – ligesom tidligere undersøgelser på området – at der er et hul i forskningssystemet, idet forskere mangler adgang til strategiske forskningsmider inden for det grønne område, hvor der ikke er et anvendelsesorienteret krav. 

Tænketanken kommer ikke med noget konkret bud på, hvordan vi bedre kan understøtte den grundlagsskabende forskning, men pointerer at den seneste revidering af Innovationsfonden kan være et skridt i den rigtige retning. 

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report