Af Mette Fjord Sørensen, direktør i GTS-foreningen og Nikolaj Zangenberg, centerchef på Teknologisk Institut
For første gang nogensinde har EU fremlagt en strategi for forsknings- og teknologiinfrastrukturer. Det sker som reaktion på et velkendt problem: Europa er fremragende til at forske, men ikke verdensmester til at tjene penge på det. Det er bl.a. slået fast i den meget omtalte Draghi-rapport.
Teknologiinfrastrukturer – de faciliteter, hvor virksomheder kan teste, demonstrere og skalere nye løsninger – er en vigtig nøgle til at løse de udfordringer, virksomhederne har, og hvor viden og nye løsninger kommer i spil. Uden faciliteterne bliver selv de bedste forskningsresultater ikke til konkrete løsninger.
Derfor er det et stort skridt i den rigtige retning, når den nye EU-strategi peger på behovet for at investere i forsknings- og teknologiinfrastrukturer.
Europæiske ”GTS’ere” driver teknologiinfrastrukturer
Europa har allerede et netværk af Research and Technology Organisations (RTO) spredt ud over EU-landene (de europæiske svar på Danmarks syv GTS-institutter). De har omfattende erfaring med at drive test- og demonstrationsfaciliteter.
Der er brug for hurtigt at skabe rammerne for, at Europa bliver langt bedre til at kommercialisere egne forskningsresultater.
Et eksempel er Biosolutions Technology Center på Teknologisk Institut. Her kan start-ups og virksomheder få hjælp til at opskalere og modne biobaserede produkter typisk ved at udnytte mikroorganismer eller enzymer til at omdanne simple råmaterialer til mere komplekse og værdifulde stoffer.
De mange forskellige faciliteterne er det, der gør det muligt for virksomheder at udvikle, afprøve og markedsteste nye produkter – og det er med til at forløse potentialet i den danske styrkeposition inden for biosolutions.
Der er brug for flere af testfaciliteter
Alternativet er klart: Europas bedste forskere vil fortsætte med at producere excellente videnskabelige resultater – mens andre lande høster de økonomiske gevinster. Det må ikke ske. Der er brug for hurtigt at skabe rammerne for, at Europa bliver langt bedre til at kommercialisere egne forskningsresultater.
Læs også: Flere penge og mindre bureaukrati: EU skal satse på fri forskning
Derfor er vi i GTS-foreningen helt på linje med vores europæiske søsterorganisation EARTO, når den slår fast, at EU og medlemslandene må øge budgettet markant ift. det, der er meldt ud i EU-strategien, så vi kan sikre, at teknologiinfrastrukturerne får den prioritet, der er nødvendig.
Oktober-konferencen skal levere svar
Men hvor og på hvilke områder, er der brug for at investere i forsknings- og teknologiinfrastrukturer? Det er nogle af de spørgsmål, der drøftes til en EU-konferencen om emnet d. 22. oktober. Mere end 300 deltagere fra hele Europa har meldt deres ankomst og er klar til at debattere og finde løsninger sammen med uddannelses – og forskningsminister Christina Egelund til gavn for europæisk innovationskraft og konkurrenceevne.
GTS-institutterne vil sammen med de øvrige europæiske institutter (RTO) trække i arbejdstøjet og kæmpe for, at Europa bliver langt bedre til at bygge innovationsmotorveje mellem forskning og marked.
Forsiden lige nu:
Forskere flyver verden rundt til meget lidt nytte: Tiden er løbet fra konferencerne, mener forsker
FORMIDLING. De videnskabelig konferencer giver meget lidt værdi til forskningen, mens den massive rejseaktivitet belaster klimaet og forskerne, mener Daniel Russo. Sammen med en canadisk kollega har han udviklet et nyt konference-format, som skal gøre op med passiv videndeling og skabe ægte samarbejde.
Hun forsker i sundhedsvæsenets stille revolution: – Om 25 år vil vi nok smile lidt af den måde, vi forventede personlig kontakt i 2026
FREMTIDENS FORSKERE. Digital sundhed er langt fra et nyt fænomen, men anno 2026 buldrer udviklingen afsted i krydsfeltet mellem kunstig intelligens, demografi og ulighed. SDU-lektor Anette Grønning fortæller om sit forskningsfelts muligheder og dilemmaer i Science Reports serie om de forskere, der former fremtidens samfund.
Forsvarsforskningen slår rekord på dansk grund
BEVILLING. Danske virksomheder, universiteter og vidensinstitutioner har aldrig før siddet til bords ved så mange forsvarsteknologiske udviklingsprojekter i EU. Der er det stadig “et stort uforløst potentiale”, hvor Danmark stadig hænger langt efter vores nordiske naboer.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























