Af Mette Fjord Sørensen, direktør i GTS-foreningen og Nikolaj Zangenberg, centerchef på Teknologisk Institut
For første gang nogensinde har EU fremlagt en strategi for forsknings- og teknologiinfrastrukturer. Det sker som reaktion på et velkendt problem: Europa er fremragende til at forske, men ikke verdensmester til at tjene penge på det. Det er bl.a. slået fast i den meget omtalte Draghi-rapport.
Teknologiinfrastrukturer – de faciliteter, hvor virksomheder kan teste, demonstrere og skalere nye løsninger – er en vigtig nøgle til at løse de udfordringer, virksomhederne har, og hvor viden og nye løsninger kommer i spil. Uden faciliteterne bliver selv de bedste forskningsresultater ikke til konkrete løsninger.
Derfor er det et stort skridt i den rigtige retning, når den nye EU-strategi peger på behovet for at investere i forsknings- og teknologiinfrastrukturer.
Europæiske ”GTS’ere” driver teknologiinfrastrukturer
Europa har allerede et netværk af Research and Technology Organisations (RTO) spredt ud over EU-landene (de europæiske svar på Danmarks syv GTS-institutter). De har omfattende erfaring med at drive test- og demonstrationsfaciliteter.
Der er brug for hurtigt at skabe rammerne for, at Europa bliver langt bedre til at kommercialisere egne forskningsresultater.
Et eksempel er Biosolutions Technology Center på Teknologisk Institut. Her kan start-ups og virksomheder få hjælp til at opskalere og modne biobaserede produkter typisk ved at udnytte mikroorganismer eller enzymer til at omdanne simple råmaterialer til mere komplekse og værdifulde stoffer.
De mange forskellige faciliteterne er det, der gør det muligt for virksomheder at udvikle, afprøve og markedsteste nye produkter – og det er med til at forløse potentialet i den danske styrkeposition inden for biosolutions.
Der er brug for flere af testfaciliteter
Alternativet er klart: Europas bedste forskere vil fortsætte med at producere excellente videnskabelige resultater – mens andre lande høster de økonomiske gevinster. Det må ikke ske. Der er brug for hurtigt at skabe rammerne for, at Europa bliver langt bedre til at kommercialisere egne forskningsresultater.
Læs også: Flere penge og mindre bureaukrati: EU skal satse på fri forskning
Derfor er vi i GTS-foreningen helt på linje med vores europæiske søsterorganisation EARTO, når den slår fast, at EU og medlemslandene må øge budgettet markant ift. det, der er meldt ud i EU-strategien, så vi kan sikre, at teknologiinfrastrukturerne får den prioritet, der er nødvendig.
Oktober-konferencen skal levere svar
Men hvor og på hvilke områder, er der brug for at investere i forsknings- og teknologiinfrastrukturer? Det er nogle af de spørgsmål, der drøftes til en EU-konferencen om emnet d. 22. oktober. Mere end 300 deltagere fra hele Europa har meldt deres ankomst og er klar til at debattere og finde løsninger sammen med uddannelses – og forskningsminister Christina Egelund til gavn for europæisk innovationskraft og konkurrenceevne.
GTS-institutterne vil sammen med de øvrige europæiske institutter (RTO) trække i arbejdstøjet og kæmpe for, at Europa bliver langt bedre til at bygge innovationsmotorveje mellem forskning og marked.
Forsiden lige nu:
CBS-forsker: Vi kan sagtens tale om at holde AI ude af forskningen. Bare vi er bevidste om prisen
AI. Debatten om kunstig intelligens fokuserer ofte på risici og faldgruber. Men ifølge en CBS-professor overser den, hvad forskningen går glip af, hvis AI holdes udenfor.
Den grønne omstilling skaber nye risici: Nyt partnerskab skal lukke et stort videnshul
NY FORSKNING. Mere træ i byggeriet og flere lithiumbatterier ændrer ifølge DBI karakteren af de brande, samfundet skal kunne håndtere. Derfor vil AAU og DBI tættere sammen om at udvikle den forskning og de kompetencer, der skal gøre Danmark bedre rustet til fremtidens risici.
34 nye projekter får millionstøtte til forskning i grøn energiteknologi
BEVILLING. Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) uddeler stort millionbeløb for at sætte skub i den grønne omstilling. Programmet har netop givet 34 innovative forskningsprojekter tilskud for i alt 286 millioner kroner til udvikling af nye grønne løsninger.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























