debat

DI: Strategisk satsning på mere innovation er vigtig for Danmarks fremtid

De nye nationale klynger, der forener forskningsviden med det kommercielle, går en svært start imøde, hvis ikke virksomheder, kommuner, staten, regionerne, universiteterne og erhvervsorganisationerne bakker op om den svære opgave, advarer Dansk Industri.

Af - 16. januar 2021

Mette Fjord Sørensen, Dansk Industri. Foto: Hans Søndergaard

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

2021 markerer startskuddet på de nye nationale klyngeorganisationer, der har til opgave at binde universiteter, testfaciliteter, virksomheder og forskere tættere sammen. De nye klynger har været undervejs længe og dækker teknologiområder, hvor Danmark har en særlig forudsætning for at være verdensførende. Enten er vi det allerede, eller også har vi potentialet og ambitionen om at blive det.

Der er mange grunde til at have store forhåbninger til de nye klynger. Klyngerne bygger på viden, og deres opgave er at forene forskningsviden med det kommercielle og dermed understøtte en langsigtet vækststrategi, hvor vi økonomisk får mere ud af forskningskronerne, end vi gør i dag. Kort sagt får de opgaven at lave de gode opfindelser om til innovation gennem virksomhedernes markedsfokus. Ikke mindst når vi taler om den grønne omstilling, er det nøglen til at nå de politiske målsætninger.

Smeltedigle for forskere og virksomheder
Klyngerne, som vi ser dem 1. januar 2021, har også et potentiale, der rækker længere ud i fremtiden. Internationalt er teknologihubs og fremtrædende forskningsmiljøer opstået, fordi visionære politikere, embedsmænd og forretningsfolk har forstået, at samarbejde ofte kan sikre, at man når i mål hurtigere, end man kan alene.

Det er Dansk Industris håb, at når vi ser på klyngerne om 4 år, ser vi nogle organisationer, hvor eksempelvis private investorer deltager og investerer i klyngernes virksomheder, eller offentlige myndigheder deltager i udvikling og indkøb af grønne løsninger og støtter op om virksomhedernes innovative processer, der giver dem et internationalt rygstød. Klyngerne har mulighederne og strukturen for at være en smeltedigle, hvor ambitiøse forskere i samarbejde med ambitiøse virksomheder og andre aktører kan udvikle løsninger, der forbedrer det danske velfærdssamfund – vores folkesundhed – klimabelastning og livskvalitet.

Men klyngerne kommer ikke til at kunne gøre det alene. Hvis klyngerne skal kunne lykkes med deres svære opgave, så skal virksomheder, kommuner, staten, regionerne, universiteterne og erhvervsorganisationerne bakke op om klyngernes position og muligheder. For uden den opbakning kommer klyngerne ikke til at kunne udfylde deres potentiale. Den opbakning opfordrer DI alle aktørerne til at give klyngerne, da det kun er gennem struktureret strategisk samarbejde, at vi får 1+1 til at blive 3.

Samlet økosystem for udvikling
2021 er også året, hvor vi ser frem til, at regeringen indkalder til partnerskabet for viden og vækst, der skal se nærmere på, hvordan sammenhængen i innovationsfremmesystemet bedre kan understøtte virksomhedernes udvikling. Som nævnt kan klyngerne løse nogle udfordringer, men langt fra alle. Der er i høj grad brug for, at der med friske øjne bliver kigget på en struktur, der i mange henseender er et resultat af mange forskellige intentioner og indsatsområder. I 2019 viste et internationalt ekspertpanel, at det danske innovationsfremmesystem egentlig var velfungerende – når man bare så på de enkelte elementer, mens den røde tråd mellem indsatserne imidlertid var godt gemt væk. Den udlægning kan vi fra DI’s side nikke genkendende til. Virksomhederne er glade for at købe enkeltbilletter til rutsjebanen eller karusselen. Men virksomhederne er også helt overbeviste om, at de ville få skabt mere værdi, hvis der var mulighed for et turbånd.

DI’s ønsker til klyngernes ilddåb og partnerskabet for viden og vækst er, at der kommer fokus på Danmark som et samlet økosystem for virksomhedernes udvikling af innovative produkter og services. Vi ser store muligheder i, at vi gennem en strategisk satsning på udvikling, test, demonstration og kommercialisering når et nyt niveau af innovationsdrevet vækst.

kultur

Det er fucking god formidling

Eske Willerslev og YouTuberen Maria Jarjis taler begge til deres målgrupper. Alligevel rammer Jarjis mere plet med sin formidling, vurderer ekspert.