debat

DM: Mere samspil gør dansk forskning attraktiv for udlandet

Vi skal samarbejde mere på tværs om de globale udfordringer, men et stærkt forskningsmiljø tager tid at bygge op – derfor skal vi have en ambitiøs forskningspolitik, mener formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen

Af - 14. september 2019

Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen. Foto: Jacob Nielsen

Hvis Danmark skal bevare sin position som førende videnssamfund, er det vigtigt, at vi prioriterer udviklingen af forskningen på alle fagområder. 

De samfundsmæssige udfordringer kalder nemlig ofte på løsninger fra flere forskningsområder. Der er f.eks. brug for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, som kan tilvejebringe viden om folks overvejelser ved valg af nye klimavenlige produkter, og som kan udvikle incitamentsstrukturer i samfundet hen mod klimaløsninger. 

Og der er brug for naturvidenskabelig forskning i nye og kendte materialer, nye genanvendelsesmuligheder og energiformer. 

Når det hele bringes i spil sammen, bliver danske klimaløsninger i endnu højere grad anvendelige og samtidig attraktive for udlandet, så vi skaber flere arbejdspladser. 

Vi skal lave forskning på tværs
Der er også brug for tværfaglighed i forskningen af livstilssygdomme, som er et stigende samfundsproblem i takt med bedre levevilkår globalt. 

Her skal den sundheds- og naturvidenskabelige forskning udvikle medicin og behandlingsmetoder, mens den humanistiske og samfundsvidenskabelig forskning kan hjælpe den enkelte til at leve et liv, så sygdommene forebygges og rammer færre.  

Det samme samspil er der brug for i forhold til de voldsomme omvæltninger, som automatisering og kunstig intelligens kan medføre for arbejdsmarkedet, hvor den humanistiske, samfundsvidenskabelige og teknologiske forskning tilsammen kan sikre, at vi udvikler og bruger kunstig intelligens til hele samfundets gavn. 

Der er behov for at udvikle og inddrage alle forskningsfelter og lave forskning på tværs. 

Vi har brug for viden om menneskers adfærd, og at denne viden bringes i spil med de naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige forskningsområder. 

Vi skal have mere offentligt finansieret forskning
Det kræver, at vi i Danmark styrker den offentligt finansierede forskning, så niveauet i løbet af en overskuelig årrække kommer op på 1,5 procent af BNP, og at forskningsbevillingerne bliver uddelt mere langsigtet end i dag. 

Det kræver også, at forskningsbevillingerne ikke undergraves af f.eks. stigende huslejer og for hårde krav om indlejring og medfinansiering fra fonde og virksomheder, der finansierer forskning ved universiteterne. 

En større budgetsikkerhed vil gøre det nemmere at planlægge forskningen og skabe mere stabile forskningsmiljøer og bedre arbejdsbetingelser for forskerne. 

Økonomisk stabilitet er samtidig vigtigt for, at vi kan fastholde og rekruttere de allerdygtigste forskere – og sikre, at ny viden og nye løsninger til stadighed kan boble frem fra vores universiteter. Løsninger på problemer, som vi måske endnu ikke har erkendt.

Vi skal have en ambitiøs forskningspolitik
Ny viden og en udvikling af vores stærke forskningsmiljøer er afgørende for, at dansk forskning og danske virksomheder kan levere nye løsninger. 

For hvis vi skal sikre, at morgendagens verden er bedre end gårsdagens, må vi som samfund konstant udfordre den gængse viden. 

Men stærke forskningsmiljøer tager tid at bygge op. 

Samtidig skal vi have mod på at kaste os ud i forskningsområder, som vi ikke ved, hvad fører til. Der skal være plads til grundforskning og høje ambitioner på forskningsområdet, som kan videreudvikle vores samfund. 

Derfor må regeringen ikke glemme en ambitiøs forskningspolitik, der kan kvalificere løsninger på de samfundsudfordringer, som fremtiden bringer både for vores land og for hele kloden. 

Løsninger på de globale udfordringer og fremtidens velfærd afhænger af, at politikerne lever op til valgløfterne og investerer i Danmark som videnssamfund.

politik

Stor opbakning til at sløjfe professor MSO-stillingen

Stillingen som professor MSO er sandsynligvis på retur. Stillingen er i høj grad blevet brugt som et “prøveprofessorat” for kvinder, mener DFiR, der tidligere har anbefalet at afskaffe den: “Der er ikke nogen grund til, at man i særlig grad skal afprøve kvinder”, siger DFiR-formand

Eske Willerslev og Jesper Grodal er valgt ind i KU’s bestyrelse

Det skal være slut med top-down styring og for mange uigennemtænkte beslutninger, lyder det fra de to nyvalgte bestyrelsesmedlemmer. ”Man skulle tro, at hvis man lavede en dårlig beslutning, så ville man ikke straks kaste sig over den næste, men det er sket,” siger Jesper Grodal


Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sciencereport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252