Hvis Danmark skal bevare sin position som førende videnssamfund, er det vigtigt, at vi prioriterer udviklingen af forskningen på alle fagområder.
De samfundsmæssige udfordringer kalder nemlig ofte på løsninger fra flere forskningsområder. Der er f.eks. brug for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, som kan tilvejebringe viden om folks overvejelser ved valg af nye klimavenlige produkter, og som kan udvikle incitamentsstrukturer i samfundet hen mod klimaløsninger.
Og der er brug for naturvidenskabelig forskning i nye og kendte materialer, nye genanvendelsesmuligheder og energiformer.
Når det hele bringes i spil sammen, bliver danske klimaløsninger i endnu højere grad anvendelige og samtidig attraktive for udlandet, så vi skaber flere arbejdspladser.
Vi skal lave forskning på tværs
Der er også brug for tværfaglighed i forskningen af livstilssygdomme, som er et stigende samfundsproblem i takt med bedre levevilkår globalt.
Her skal den sundheds- og naturvidenskabelige forskning udvikle medicin og behandlingsmetoder, mens den humanistiske og samfundsvidenskabelig forskning kan hjælpe den enkelte til at leve et liv, så sygdommene forebygges og rammer færre.
Det samme samspil er der brug for i forhold til de voldsomme omvæltninger, som automatisering og kunstig intelligens kan medføre for arbejdsmarkedet, hvor den humanistiske, samfundsvidenskabelige og teknologiske forskning tilsammen kan sikre, at vi udvikler og bruger kunstig intelligens til hele samfundets gavn.
Der er behov for at udvikle og inddrage alle forskningsfelter og lave forskning på tværs.
Vi har brug for viden om menneskers adfærd, og at denne viden bringes i spil med de naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige forskningsområder.
Vi skal have mere offentligt finansieret forskning
Det kræver, at vi i Danmark styrker den offentligt finansierede forskning, så niveauet i løbet af en overskuelig årrække kommer op på 1,5 procent af BNP, og at forskningsbevillingerne bliver uddelt mere langsigtet end i dag.
Det kræver også, at forskningsbevillingerne ikke undergraves af f.eks. stigende huslejer og for hårde krav om indlejring og medfinansiering fra fonde og virksomheder, der finansierer forskning ved universiteterne.
En større budgetsikkerhed vil gøre det nemmere at planlægge forskningen og skabe mere stabile forskningsmiljøer og bedre arbejdsbetingelser for forskerne.
Økonomisk stabilitet er samtidig vigtigt for, at vi kan fastholde og rekruttere de allerdygtigste forskere – og sikre, at ny viden og nye løsninger til stadighed kan boble frem fra vores universiteter. Løsninger på problemer, som vi måske endnu ikke har erkendt.
Vi skal have en ambitiøs forskningspolitik
Ny viden og en udvikling af vores stærke forskningsmiljøer er afgørende for, at dansk forskning og danske virksomheder kan levere nye løsninger.
For hvis vi skal sikre, at morgendagens verden er bedre end gårsdagens, må vi som samfund konstant udfordre den gængse viden.
Men stærke forskningsmiljøer tager tid at bygge op.
Samtidig skal vi have mod på at kaste os ud i forskningsområder, som vi ikke ved, hvad fører til. Der skal være plads til grundforskning og høje ambitioner på forskningsområdet, som kan videreudvikle vores samfund.
Derfor må regeringen ikke glemme en ambitiøs forskningspolitik, der kan kvalificere løsninger på de samfundsudfordringer, som fremtiden bringer både for vores land og for hele kloden.
Løsninger på de globale udfordringer og fremtidens velfærd afhænger af, at politikerne lever op til valgløfterne og investerer i Danmark som videnssamfund.
Forsiden lige nu:

Forskningsmastodont lander milliardoverskud for 2022
Novozymes endte 2022 med et overskud på 3,7 milliarder kroner – cirka 500 millioner mere end året inden. Væksten bekræfter, at vores bioløsninger er mere relevante end nogensinde, udtaler Ester Baiget, Præsident og CEO.

Forskere kritiserer rådne rekrutteringssystemer og skjulte uretfærdigheder
En række forskere har henvendt sig til Science Report med kritik af ansættelsesprocesserne til forskerstillinger. Danske Magistre, Danske Universiteter og Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd lytter og giver perspektiv på problemerne.

Ny værktøjskasse styrker integriteten på din forskningsinstitution
En ny værktøjskasse til universiteter, forskningsinstitutioner og fonde hjælper med at håndtere brud på forskningsintegritet, og bruges som reference til Horizon Europe-ansøgninger.
Seneste artikler:

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.