Danmark kan blive meget bedre til at omsætte forskning til succesfulde forretninger.
Det er en af konklusionerne i en ny international rapport. I rapporten er der en efterlysning af mere tværgående samarbejde og platforme for innovation i det danske innovationssystem.
Læs også: Internationale eksperter: Dansk forskning mangler en klar retning.
I Danmark er “Manufacturing Academy of Denmark” (MADE) et eksempel på den slags samarbejde.
MADE blev lanceret i 2014 med det formål at fastholde produktion i Danmark. Med udgangspunkt i ny viden og testfaciliteter er det lykkes at gøre dansk industri mere konkurrencedygtigt.
Det er sket i kraft af et tæt samarbejde mellem GTS-institutter, universiteter og virksomheder. MADE er et godt eksempel på, at kompleksitet og hastighed i ny teknologi ofte betyder, at flere må gå sammen for at modsvare virksomheders behov for viden.
Succes med den grønne omstilling
Det gælder også, hvis vi skal have succes med den grønne omstilling. Den kommer ikke af sig selv. Virksomhedernes evne til at innovere er nøglen til succes. Det kræver adgang til ny viden og udviklingsfaciliteter.
Et klimaneutralt landbrug opnås f.eks. først, når der er udviklet nye metoder til at bringe landbrugets emission af drivhusgasser ned, og at de rent faktisk kommer i brug. Det kræver et tæt samarbejde på tværs af kompetencer – og det kræver adgang til faciliteter, der ikke findes i dag.
Det samme gælder for bæredygtigt byggeri. Her er der brug for at se på hele byggeriets livscyklus fra råvare til materiale, til nedrivning, bortskaffelse og genbrug.
Heldigvis er det ikke kun i Danmark, vi leder efter nye grønne løsninger. Globalt er der et ønske om en grøn omstilling, men der mangler fortsat løsninger. Det gør den grønne omstilling til en gylden mulighed for at skabe dansk vækst og arbejdspladser.
Der er for lidt innovation
Desværre er vi udfordret af, at for få danske virksomheder er innovative. Det er bl.a. påpeget i den nye internationale rapport, at blot 33 procent af de små og mellemstore danske virksomheder innoverer i forhold til deres produkter og processer.
Det er især de mindre virksomheder, der har dårlige vilkår for at udnytte ny forskning.
Efterspørgslen efter grønne løsninger og behovet for flere innovative virksomheder kalder på en fornyelse af innovationsindsatsen. Der er brug for steder, hvor nye grønne ideer hurtigt bliver prøvet af og møder virkeligheden.
Katapult for udvikling
Med inspiration fra MADE foreslår vi derfor et nyt program, som vi kalder InnovationsAccelererende Platforme.
Her skal mange aktører gå sammen om at sikre dansk erhvervsliv en effektiv adgang til en samlet pakke af specialister og udviklingsfaciliteter.
Det skal være muligt at få finansiering til opbygning af platformen og til faciliteter, der ikke findes i forvejen – og så skal virksomheder kunne få funding til udførelse af konkrete innovationsforløb.
Rigtigt skruet sammen vil sådanne platforme virke som en katapult for udvikling af fremtidens grønne løsninger.
I GTS ser vi frem til at indgå i en nærmere dialog med uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og vores øvrige samarbejdspartnere om, hvordan det konkret kan ske.
Forsiden lige nu:
Kvinders forskning har et opfindelsespotentiale som mændenes, men fører til langt færre patenter
INNOVATION. Kvinder udgør over en tredjedel af STEM-kandidaterne, men kun 13,8 pct. af opfinderne bag europæiske patenter. Ny rapport peger på en “leaky pipeline”, hvor kvindelige forskere falder fra mellem laboratoriet og markedet.
Historisk forskningspartnerskab i grønt byggeri tager første spadestik
BYGGERI. Fire danske universiteter har allerede fået milliardstøtte til grøn byggeforskning. Nu bliver samarbejdet officielt skudt i gang med et arrangement i IDA-huset i København.
Banebrydende forskning i berøring og smerte belønnes med The Brain Prize
PRISER. Professorerne David Ginty og Patrik Ernfors får The Brain Prize 2026 for at kortlægge, hvordan vores nervesystem registrerer og bearbejder berøring og smerte – fund, der åbner døren for nye behandlinger af kroniske smerter og hypersensitivitet.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























