I kølvandet på coronakrisen risikerer Danmark at miste sin konkurrencekraft. Mange virksomheder er pressede. Der er risiko for, at de i kampens hede vælger forsknings- og udviklingsaktiviteterne fra for at fokusere på kerneforretningen. Derfor er det afgørende, at vi straks begynder at understøtte forsknings- og udviklingsaktiviteterne i de danske virksomheder. Det er budskabet fra CO-industri og DI, der står bag 12 forslag til, hvordan det kan ske.
Læs også: Industrien foreslår omfattende dansk forskningsindsats
Flere af forslagene har direkte fokus på at få mere teknologi i anvendelse. Det gælder blandt andet et forslag om en midlertidig særbevilling til Innovationsfonden, der skal understøtte udviklings- og innovationsaktiviteter i virksomheder i risiko for at lukke aktiviteterne ned på grund af krisen. Eller en corona-omstillingsvoucher, der giver mulighed for et teknologiomstillingsforløb.
GTS er også påtænkt en rolle i udspillet. Konkret peger CO-industri og DI på, at der ekstraordinært bliver afsat 100 mio. kroner i 2021 og 2022 til GTS-institutterne. Det skal gøre det muligt at hjælpe endnu flere virksomheder med en teknologisk omstilling af forretningen. Formålet er især at understøtte små og mellemstore virksomheder.
Et springbræt for udvikling
Der er ikke tvivl om, at Corona-krisen fører til, at mange virksomheder ikke længere kan fortsætte ”business-as-usual”. Der bliver brug for større modstandskraft mod svigt i globale værdikæder og uforudsete hændelser. Det vil være nødvendigt at skabe produktionssystemer med større kontrol og mere fleksibilitet. Det kan ske ved at anvende ny teknologi som for eksempel 3D print, robotter, avancerede materialer og nye digitale løsninger.
Disse ændringer kan med fordel ske i tæt parløb med den grønne omstilling, som før coronakrisen var helt øverst på den politiske dagsorden. Regeringens mål om en reduktion i CO2-udledningen på 70 procent inden 2030 og klimaneutralitet inden 2050 består stadig. Spiller vi vores kort rigtigt, kan corona-krisen blive et springbræt for udvikling af fremtidens grønne løsninger og produkter.
I omstillingen af dansk erhvervsliv er det oplagt at inddrage den innovationskapacitet, der allerede er opbygget på GTS-institutterne. Formålet med vores test-, udviklings- og demonstrationsfaciliteter er netop at gøre det nemt og hurtigt for især de små og mellemstore virksomheder at afprøve nye teknologier. Det speeder innovationsprocessen op.
Når politikerne i disse dage tilrettelægger den næste runde tiltag til genstart af økonomien – samtidig med, at den skal fremtidssikres – er det helt afgørende at indtænke, hvordan forskning og innovation danner grundlag for ny grøn vækst. Her ser vi udspillet fra CO-industri og DI som det helt rigtige sted at starte processen.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.