Kommentar af Lea Bigom Wichmand, afdelingschef for industri, innovation og eksport i Green Power Denmark
Det er historisk, at der politisk er opnået enighed om en fireårig økonomisk ramme for forskningen i Danmark. Men den flerårige aftale om forskningsreserven har flere mangler.
Aftalen leverer langsigtede midler til forskning inden for udvalgte områder. Men bevillingerne til de områder, hvor danske virksomheder og forskningsinstitutioner står stærkest, bliver desværre ikke videreført i hele perioden. Derfor står flere centrale teknologier lige nu et usikkert sted.
Et af områderne, hvor midlerne ikke er sikret på længere sigt, er forskning i energisystemer. Danmark er internationalt førende i integration og styring af store mængder vedvarende energi – en kompetence som lande over hele verden efterspørger. Alligevel er området kun garanteret finansiering i 2026, mens støtten i de efterfølgende år er til forhandling.
HVEM SKAL HAVE DE GRØNNE FORSKNINGSMIDLER?
Med efterårets historiske aftale om Forskning og Innovation vil der i 2026 blive investeret 2,3 millarder kroner grøn forskning i 2026, ligesom man reserverer 913,9 millioner kroner årligt helt frem til 2029.
I denne debatserie sætter Science Report fokus på, hvordan de grønne forskningsmidler bedst anvendes for at skabe reel samfundsmæssig, klimamæssig og erhvervsmæssig værdi. Forskere, erhvervsaktører og beslutningstagere giver deres bud på prioriteringer, potentialer og risici – og på, hvad politikerne bør have for øje, når pengene skal udmøntes.
Foreløbige afsnit i serien
Det er ærgerligt, for vi kan ikke tage den danske styrkeposition for givet. Vi skal turde fokusere og satse på udvalgte områder, hvor vi kan gøre en forskel. Det kræver flerårige investeringer – ikke etårige puljer.
Der er behov for stabil finansiering af forskning i energisystemer i hele perioden fra 2026 til 2029 med udgangspunkt i 2026-bevillingen.
National strategi for den grønne energiindustri
Forskning og innovation er helt afgørende for at sikre den danske energibranches globale konkurrencedygtighed. Derfor er det nødvendigt med en strategisk prioritering af de områder, der skaber mest vækst, eksport og arbejdspladser. Det er inden for områder som vindenergi, sektorintegration og Power-to-X.
Vi skal sikre, at der er en tilstrækkelig kritisk masse bestående af forskningsekspertise og et aktivt erhvervsliv, som gør, at vi kan omsætte ny viden til nye løsninger.
Læs også: Skal vi satse på fri eller strategisk forskning?
En national strategi for den grønne energiindustri vil være et styringsværktøj på lige fod med life science-strategien, der samler aktører, fokuserer indsatsen og sikrer rammevilkår, der mindst matcher resten af Europa. Vi foreslår, at der bliver afsat 10 millioner kroner til at udvikle og implementere strategien.
Grønne testfaciliteter
Adgang til test- og demonstrationsfaciliteter (TDU) er afgørende for udviklingen af grøn teknologi i Danmark, og det er en væsentlig årsag til, at vi i dag har en førerposition inden for vindenergi. Det er afgørende, at testfaciliteterne og virksomhedernes udviklingsafdelinger befinder sig geografisk tæt på hinanden, da det er med til at bibeholde både udvikling og produktion i Danmark. Derfor bør der i en langsigtet aftale om grøn forskning være væsentligt mere fokus på TDU’er.
Den grønne sektor taber tempo, hvis ikke den har stabile midler til at bringe ny teknologi fra forskning til marked.
Det er godt, at puljen næsten er fordoblet i aftalen, men pengene bliver fortsat kun bevilget for ét år ad gangen. Det gør langsigtet planlægning vanskelig og svækker Danmarks konkurrenceevne. Samtidig er puljerne ofte skruet sammen, så de er svære at bruge.
En løsning kan være at ændre på Green Lab DK under EUDP, så ansøgningsvinduerne bliver tilpasset den virkelighed, som testfaciliteterne befinder sig i. Det kan for eksempel være vanskeligt at opgradere en testfacilitet, så det tidsmæssigt passer ind i forskningspuljens årshjul.
Vi foreslår, at finansieringen af de grønne TDU’er foregår løbene hen over hele perioden fra 2026 til 2029 med udgangspunkt i 2026-bevillingen på 80,8 millioner kroner.
Læs også: Det er tid til at Europa høster frugterne af egen forskning
Udvikling, demonstration og markedsmodning er afgørende for, at innovation skaber reel værdi. EUDP spiller her en nøglerolle, men programmets bevillinger er faldet siden 2021. Selvom EUDP er sikret en flerårig bevilling i den nye aftale, er deres grundbevilling i 2027–2029 markant lavere end tidligere. Derfor er EUDP’s grundbevilling reelt til forhandling hvert år.
Den grønne sektor taber tempo, hvis ikke den har stabile midler til at bringe ny teknologi fra forskning til marked. EUDP er helt afgørende for, at grøn innovation bliver til grønne løsninger, og derfor skal bevillingen ikke være til forhandling år efter år.
Der er brug for en fast årlig bevilling på 500 millioner kroner, som stiger til 600 millioner kroner i 2030.
Stop modregningen af EU-hjemtag
Det vil for alvor være gavnligt for den grønne forskning, hvis regeringen stopper med at modregne de penge, som kommer fra EU. Tro det eller ej, men i dag bliver der reduceret i de nationale forskningsmidler til danske forskere, når de modtager penge fra EU. Det er mildest talt kontraproduktivt. Mekanismen svækker incitamentet til at søge EU’s programmer og underminerer Danmarks styrkepositioner.
Den modregning skal stoppe nu. Et ophør vil betyde, at penge fra EU kommer oven i de nationale forskningsmidler. Det vil bidrage til at styrke innovationen.
Læs også: Vi har brug for en ny, stærk motorvej for innovation
Hvis man fra politisk side ønsker at starte blødt, kan man begynde med at stoppe modregningen af EU’s Innovationsfond. Hvert år hiver danske virksomheder milliarder hjem fra EU’s innovationsfond til udvikling af storskala energiprojekter. Pengene stammer fra europæiske virksomheders betaling af CO2-kvoter. Men støttekronerne giver ikke en reel merværdi for forsknings- og udviklingsmiljøerne, da pengene bliver modregnet. Det er drønærgerligt.
Det er godt, at vi nu har en fireårig ramme for forskningsreserven. Det er et solidt afsæt. Men mange ting kan fortsat blive bedre. For eksempel skal vi turde satse målrettet på de områder, hvor Danmark har en dokumenteret global styrkeposition.
