Sundhedsreformen ruller – men følger forskningen med?

Af forskningschef og lektor Camilla Palmhøj Nielsen, DEFACTUM og Aarhus Universitet og forsker Kathrine Carstensen, DEFACTUM.

I Aftale om Sundhedsreformen 2024 fremgår det, at sundhedstjenesteforskningen skal styrkes – altså den forskning som kommer med bud på organiseringen af sundhedsvæsenet. Vi kan ikke være mere enige. Vi står nemlig overfor en større transformation af sundhedsvæsenet, hvor sundhedstjenesteforskning er et vigtigt delelement i hele det arbejde.

Der er behov for langt flere midler til forskning i sundhedsreformens konsekvenser. 

Men det er værd at overveje, om der er afsat de nødvendige midler til at sikre den styrkelse. Og hvordan kan de private fonde i højere grad blive opmærksomme på, at viden om organiseringen af sundhedsvæsenet – altså sundhedstjenesteforskning – er en vigtig forudsætning for et velfungerende og bæredygtigt sundhedsvæsen?

Sundhedstjenesteforskning er et studie af sundhedsvæsenet som organisation – altså hvordan sociale faktorer, økonomiske incitamenter, organisatoriske strukturer, processer, og sundhedsteknologier påvirker kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser – og i sidste ende borgernes sundhed og trivsel.

Læs også: SDU-forskere er med til at sætte global rapporteringsstandard i klinisk forskning

Sundhedstjenesteforskning anvendes i høj grad af politikere, planlæggere og administratorer, særligt nu, hvor sundhedsreformen skal implementeres og vi står på tærsklen til en transformation af sundhedsvæsenet. Så, sundhedstjenesteforskning er vigtig. I første omgang for de beslutningstagere, som skal skabe et godt og bæredygtigt sundhedsvæsen for os alle. Dernæst for alle os, som bruger sundhedsvæsenet. 

Forskningsmidler til sundhedstjenesteforskning er sparsom 

I DEFACTUM, Region Midtjylland sidder et team, som udelukkende forsker i sundhedstjeneste. Et team, som har en lang tradition for den her type forskning. P.t. er teamet i gang med at se på, hvordan det nære sundhedsvæsen kan udvikles i tråd med intentionerne bag sundhedsreformen.

Andre steder i landet forskes i lignende og andre områder inden for sundhedstjenesteforskning, for eksempel sundhedsøkonomi, effekten af indsatser i sundhedsvæsenet, udbredelse af digitale løsninger med mere.

I sundhedsreformen er der afsat midler til at evaluere effekter af sundhedsreformens implementering forankret i Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet, men vores vurdering er, at der er behov for langt flere midler til forskning i sundhedsreformens konsekvenser.  

Det kræver forskning – og et stærkere samspil med fondene

I debatindlæg til Sundhedsmonitor medio juni med overskriften “Sundhedsreformen kalder på grundige evalueringer og sundhedstjenesteforskning” af Kirsten Wisborg, Michaela Schiøtz og Pernille Tanggaard Andersen påpeger de, at reformens strukturelle og styringsmæssige ændringer kun lader sig gøre, hvis vi systematisk følger op og lærer af implementeringen af reformen – altså hvad virker for hvem, under hvilke betingelser og til hvilken pris.

Så den viden, der kommer ud af sundhedstjenesteforskningen er vigtig, fordi den er med til at hjælpe og guide beslutningstagerne. Derfor kan det også undre, hvorfor der ikke i større omfang afsættes fondsmidler til den type forskning?

Læs også: DFIR: De Økonomiske Råd risikerer at smide barnet ud med badevandet med deres patent-fiksering

Måske handler det om, at fondene ikke er klar over at sundhedstjenesteforskning er del af det fundament, som skaber sundhedsvæsenet. Måske fordi vi sundhedstjenesteforskere ikke er synlige og dygtige nok til at skabe opmærksomhed omkring det arbejde vi laver.

Måske fordi sundhedstjenesteforskning, sådan lige umiddelbart, handler om organisering af sundhedsvæsenet og primært henvender sig til beslutningstagere, og derfor kan opfattes som noget, der er fjernt fra de borgere vi forsøger at skabe sundhed for.

Men det skal vi have lavet om på. For skal vi understøtte reformens implementering og opnå de ønskede resultater, er der behov for viden om, hvordan sundhedsvæsenet organiseres i praksis. Det kræver forskning – og et stærkere samspil med fondene. Derfor skal vi sammen– altså alle os sundhedstjenesteforskere – gøre os synlige og hjælpe hinanden med at få synliggjort behovet for forskningen på området. 

Konkrete forslag og emner

Nu skal vi jo ikke invitere fondene indenfor uden at være klar på behovet for forskning på området. Med et blik ind i sundhedsreformens krystalkugle, kan vi nævne flere områder, der er behov for vi ser nærmere på. 

For eksempel, hvordan sundhedsrådene bringes i spil som en ny styringsstruktur, hvordan overdragelse af myndighedsansvaret fra kommuner til regioner påvirker nærhed og kvalitet af ydelserne, hvordan kronikerpakkerne omsættes til praksis på tværs af sundhedsvæsenet, og hvordan digitalisering bliver en reel drivkraft for sammenhængende forløb i det nære sundhedsvæsen.