Debat

Vi har brug for en grøn forsknings- og innovationspolitik

Der må udformes og gennemføres en grøn forsknings- og innovationspolitik.

Udgivet:

23. juni 2020

Jørgen Rosted, seniorrådgiver i CONCITO

Hvis man vil udvikle og markedsføre radikalt nye produktionsmetoder og produkter, der slet ikke udleder CO2, støder man på så mange barrierer, at en CO2-afgift næppe kan gøre den store forskel. Skal der være større sikkerhed for, at radikalt nye og markant mere bæredygtige løsninger udvikles og bringes på markedet hurtigere end markedskræfterne og en CO2-afgift kan klare, kan en grøn forsknings- og innovationspolitik være svaret.

De flere midler må ledsages af en prioritering af de udfordringer, der skal løses, og en bedre koordinering mellem aktører i forsknings- og innovationssystemet

Processen fra forskning til markedsparate nye løsninger sker i to faser. Først må forskningsresultater testes, og herefter må en ny løsning gøres parat til markedet. Både udviklings- og testfasen samt markedsparatheden kan kræve offentlig medvirken, hvis samfundshensyn gør, at det må gå hurtigere end markedskræfterne og en CO2-afgift kan klare. Det offentlige kan både medfinansiere udviklings- og testfasen og bidrage til, at nye løsninger bringes hurtigere på markedet. Udviklingen og markedsføringen af vindenergi er et eksempel på begge dele.

En grøn forsknings- og innovationspolitik bør bygge på det eksisterende danske forsknings- og innovationssystem, som må tilføres flere midler øremærket til udvikling af radikalt nye bæredygtige løsninger. De flere midler må ledsages af en prioritering af de udfordringer, der skal løses, og en bedre koordinering mellem aktører i forsknings- og innovationssystemet.

Flere midler til udvikling af nye grønne løsninger kan meget hurtigt omsættes i øget aktivitet, som vil give beskæftigelse til mange typer arbejdskraft. Det gælder i alle sektorer; både indenfor energi, transport, landbrug og cirkulær økonomi er der mange ideer til nye løsninger.

Læs mere om mulighederne i følgende notat.