Hvis man vil udvikle og markedsføre radikalt nye produktionsmetoder og produkter, der slet ikke udleder CO2, støder man på så mange barrierer, at en CO2-afgift næppe kan gøre den store forskel. Skal der være større sikkerhed for, at radikalt nye og markant mere bæredygtige løsninger udvikles og bringes på markedet hurtigere end markedskræfterne og en CO2-afgift kan klare, kan en grøn forsknings- og innovationspolitik være svaret.
De flere midler må ledsages af en prioritering af de udfordringer, der skal løses, og en bedre koordinering mellem aktører i forsknings- og innovationssystemet
Processen fra forskning til markedsparate nye løsninger sker i to faser. Først må forskningsresultater testes, og herefter må en ny løsning gøres parat til markedet. Både udviklings- og testfasen samt markedsparatheden kan kræve offentlig medvirken, hvis samfundshensyn gør, at det må gå hurtigere end markedskræfterne og en CO2-afgift kan klare. Det offentlige kan både medfinansiere udviklings- og testfasen og bidrage til, at nye løsninger bringes hurtigere på markedet. Udviklingen og markedsføringen af vindenergi er et eksempel på begge dele.
En grøn forsknings- og innovationspolitik bør bygge på det eksisterende danske forsknings- og innovationssystem, som må tilføres flere midler øremærket til udvikling af radikalt nye bæredygtige løsninger. De flere midler må ledsages af en prioritering af de udfordringer, der skal løses, og en bedre koordinering mellem aktører i forsknings- og innovationssystemet.
Flere midler til udvikling af nye grønne løsninger kan meget hurtigt omsættes i øget aktivitet, som vil give beskæftigelse til mange typer arbejdskraft. Det gælder i alle sektorer; både indenfor energi, transport, landbrug og cirkulær økonomi er der mange ideer til nye løsninger.
Læs mere om mulighederne i følgende notat.
Forsiden lige nu:

Praksisnær forskning risikerer at drukne i smalle og korte tidshorisonter
Der er ti års jubilæum for erhvervsakademier og professionshøjskolers arbejde med anvendelsesorienterede forskning og udvikling (FoU). DFiR giver fem anbefalinger til at sikre fremtidens forskning og velfærd.

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.