Hvis man vil udvikle og markedsføre radikalt nye produktionsmetoder og produkter, der slet ikke udleder CO2, støder man på så mange barrierer, at en CO2-afgift næppe kan gøre den store forskel. Skal der være større sikkerhed for, at radikalt nye og markant mere bæredygtige løsninger udvikles og bringes på markedet hurtigere end markedskræfterne og en CO2-afgift kan klare, kan en grøn forsknings- og innovationspolitik være svaret.
De flere midler må ledsages af en prioritering af de udfordringer, der skal løses, og en bedre koordinering mellem aktører i forsknings- og innovationssystemet
Processen fra forskning til markedsparate nye løsninger sker i to faser. Først må forskningsresultater testes, og herefter må en ny løsning gøres parat til markedet. Både udviklings- og testfasen samt markedsparatheden kan kræve offentlig medvirken, hvis samfundshensyn gør, at det må gå hurtigere end markedskræfterne og en CO2-afgift kan klare. Det offentlige kan både medfinansiere udviklings- og testfasen og bidrage til, at nye løsninger bringes hurtigere på markedet. Udviklingen og markedsføringen af vindenergi er et eksempel på begge dele.
En grøn forsknings- og innovationspolitik bør bygge på det eksisterende danske forsknings- og innovationssystem, som må tilføres flere midler øremærket til udvikling af radikalt nye bæredygtige løsninger. De flere midler må ledsages af en prioritering af de udfordringer, der skal løses, og en bedre koordinering mellem aktører i forsknings- og innovationssystemet.
Flere midler til udvikling af nye grønne løsninger kan meget hurtigt omsættes i øget aktivitet, som vil give beskæftigelse til mange typer arbejdskraft. Det gælder i alle sektorer; både indenfor energi, transport, landbrug og cirkulær økonomi er der mange ideer til nye løsninger.
Læs mere om mulighederne i følgende notat.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.