Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Debat

483 kinesiske forskere dømt for uredelighed

Hårdt pres på kinesiske forskere, angives som grunden til omfattende snyd.

Næsten 500 kinesiske forskere er dømt for uredelighed

I april i år blev 107 artikler trukket tilbage af det internationale videnskabelige tidsskrift Tumor Biology. Under mistanke om snyd. Det var et uhørt højt antal på en gang, almindeligvis handler det om enkelte eller få på en gang. Bemærkelsesværdigt var det især, at der bag alle artiklerne stod kinesiske forskere.

Ministry of Science and Technology i Kina har siden undersøgt sagen og fundet frem til knap 500 forskere, der alle har deltaget i uredeligheden. Og det er hårde straffe, der venter de brodne kar. Nogle forskere bliver udelukket fra forskning i hvert fald i en periode, ligesom de får sværere ved at søge penge og får udsat eller annulleret forfremmelser og andre hverv, skriver Science 

Vi må udrydde problemet fra dets rod, udtaler He Defang, der er direktør for Ministeriet for videnskab og teknologi i Beijing.

Kina har før slået ned på snyd, men aldrig så hårdt som i år. I maj i år blev strafmulighederne skærpet, så forskere, der snyder risikere fængselsstraf – og i ekstreme tilfælde dødsstraf. Og noget tyder på det er nødvendigt med hårde straffe.

– Jeg tror godt folk har været klar over at der, specielt tidligere, har været tvivlsomme publikationer fra kinesiske forskere. Særligt publikationerne i kinesiske tidsskrifter, har der været rygter om genudgivelser af udenlandske forskningsresultater, fortæller Kim Ryun Drasbek, der er lektor på institut for klinisk medicin ved Aarhus Universitet og samarbejder med kinesiske forskere og institutioner.

– Så den gode nyhed er, at der nu bliver slået ned på det, så vi kan få ryddet op i det. For så har jeg da en større forventning om, at dem man samarbejder med i Kina opfører sig ordentligt, når de her sager kommer frem.

Simpelt trick
Uredeligheden de kinesiske forsker har gjort sig skyldige i i denne omgang, er nu ikke plagiat af allerede publicerede data, men derimod en anden velkendt model. Tidsskriftet Tumor Biology bad forskerne bag artiklerne om selv at foreslå reviewere, hvilket ikke er ualmindeligt.

om forskerne bag er fra Polen, eller Frankrig eller Kina gør ikke så meget – det vigtige er altid at være kritisk

De kinesiske forskere foreslog ”eksperter” og medsendte e-mailadresser, der i virkeligheden endte hos dem selv, folk de havde aftaler med eller sågar firmaer, der blev betalt for at skrive positive reviews, som så siden blev sendt til tidsskriftet. Alt sammen for at sørge for at få artiklen accepteret og alt sammen langt ude i det uredelige område.

Ingen grund til bekymring
En af de danske forskere, der har arbejdet meget sammen med kinesiske laboratorier i en længere årrække, er professor ved biokemi og molekylær biologi ved SDU, Peter Roepstorff. Med det store antal uredelige forskere, der blot i denne omgang er fundet, og i bevidstheden der har været andre tilfælde gennem de senere år, kunne han måske udvise forsigtighed ifht. kinesisk forskning. Men det er ikke tilfældet:

– Jeg vurderer almindeligvis hvilket land og hvilken publikation en artikel kommer fra, men hvis bare det er fra et velrenommeret laboratorium og i et internationalt anerkendt tidsskrift med en god peer reviewing procedure, ser jeg ingen grund til bekymring.

En holdning som Kim Ryan Drasbek i øvrigt deler

– Jeg er mere på vagt overfor de enkelte tidsskrifter, hvor nogen er mere velrenommerede end andre. Men om forskerne bag er fra Polen, eller Frankrig eller Kina gør ikke så meget – det vigtige er altid at være kritisk.

Ikke første gang kinesiske forskere bliver taget i snyd.
Problemerne med snyd er taget til, i takt med at Kina bruger flere og flere penge på forskning. Stigningen i midler til forskning er steget voldsomt de sidste 15-20 år. 

I år 2000 brugte Kina ca. det samme som Frankrig på reseach og udvikling, mens de i dag bruger mere end det samlede Europa, og der står kinesiske forskere bag ca. hver 5. videnskabelige artikel på verdensplan.

Den store satsning på forskning og udvikling har også medført, at det i Kina er et mere eller mindre udtalt krav om at publicere i vestlige tidsskrifter for at kunne avancere til ledende positioner. Generelt har de engelsksprogede tidsskrifter, der findes i Kina, en lav impactfactor. Deres højst rangerede tidsskrift “Mining and geologica sinica”, har en impact factor på godt 1.4, mens de internationale tidsskrifter ofte ligger højere og også giver langt større prestige. Og konkurrencen er hård – fra 1995 til 1999 var der en stigning på næsten 95% i antallet af artikler skrevet af kinesiske forskere i udenlandske tidsskrifter til over 24.000. I dag ligger udgivelserne på ca. 200.000 styk.

– Det er nok vigtigt at sætte tallene i relief. Der er virkelig mange kinesiske publikationer og et meget højt antal forskere. Selv om 483 forskere lyder af mange, er det en forsvindende lille procentdel, siger Lauritz B. Holm-Nielsen, som er direktør på Sino-Dansk center, der står for samarbejde mellem danske og kinesiske universiteter. Han understreger, at det i Kina ofte er vigtigere at være nummer 1, end det er i Danmark, og tilføjer:

– Indenfor lifescience er der desuden større konkurrence, fordi der findes så mange grupper, der arbejder med næsten det samme rundt om i verden. Hvis man tager fysik, er der måske kun nogle få grupper, men indenfor cancerforskning er der flere hundrede.

Ud over at muligheden for at avancere ofte er forbundet med publicering, bliver der lovet store bonusser til de forskere som kommer gennem nåleøjet. Alt sammen tiltag, der nok giver incitament til at forske, men også skaber et – for nogen – for stort pres.

Det kan ses i statistikkerne. For eksempel har Kina flere tilbagetrukne artikler end noget andet land, viste en rapport fra 2016 i Postgraduate Medical Journal, der undersøgte netop problemet med fagfællevurdering. Godt ¾ af 250 tilbagetrukne artikler havde kinesiske forskere som ophav.

Allerede i 2013 undersøgte en undercover rapporter fra tidsskriftet Science gennem flere måneder det kinesiske sorte marked for artikler, og fandt 27 firmaer, hvor man kunne købe sig til alt fra en plads som forfatter på en artikel til hele publiceringsklar artikler.

Måske på vej ned
Lauritz B holm-nielsen ser dog en slags sammenligning mellem Danmark i 1970erne og Kina idag, som peger på lys for enden af tunnellen.

– I Danmark skete overgangen til engelsk som primært forskersprog i 1970’erne, og da skete en stærk forbedring af den danske forskning, der blev publiceret. Nu var det pludselig til hele verden, og det kan få betydning. Det kan være, vi vil se det samme i Kina.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.