EU´s sikkerhedsindustri beskæftiger i dag 4,7 millioner mennesker – men Europakommissionen spår, at industrien i de kommende år vil få vokseværk. Der er nemlig nok af udfordringer at tage fat på: ulovlig migration; cyber-kriminalitet og terrorisme – hvis man skal nævne et par stykker.
For at komme udfordringerne til livs har Europakommissionen allokeret ca. 6,3 milliarder til forskning – og innovation i sikkerhed. Du kan få del i pengene, hvis dit projekt falder inden for seks områder.
Grænsesikring, cyber-sikkerhed – og meget andet..
Som udgangspunkt kan alle typer af virksomheder og institutioner søge om støtte – men på nogle af de seks områder lægges vægt på specifikke samarbejder.
De seks områder er:
- Digital Sikkerhed (2,5 mia. kroner): Pengene vil bl.a. gå til projekter, der kan sikre, at digitale netværk designes og håndteres på en sikker måde. Et eksempel på et projekt, der tidligere har fået støtte på området, er SECURE, som har udviklet sikkerhedsløsninger til mobile enheder.
- Terrorisme og (cyber)kriminalitet (1 mia.): Vil du søge om støtte til dette område, er det et krav, at dit projekt tager udgangspunkt i et samarbejde mellem forskning, sikkerhedsindustri – og håndhævere. Tidligere har projektet DANTE fået støtte på området – det kan du læse om her.
- Krise – og katastrofehåndtering (næsten 1 mia.): Her lægges særlig vægt på projekter, der vil skabe principper for krisehåndtering, som kan bruges i fremtidige krisesituationer. Bl.a. projektet WATERWORLDS har tidligere fået støtte til at forske i social modstandsdygtighed i områder, der har været udsat for klimakatastrofer.
- Grænsesikring (930 mio.): Her har bl.a. projektet XP-Dite tidligere fået støtte. Projektet har udviklet en metode, der kan forbedre sikkerheden ved lufthavnes sikkerheds-checkpoints.
- Rummet og sikkerhedsunionen (670 mio.): Pengene går dels til projekter, der vil udvikle eller fremme et EU-netværk for sikkerhedsovervågning af rummet – og dels til projekter, der vil udvikle metoder til at forudsige de forandringer i rummet, som kan påvirke EU´s satellitter. HELIOS hedder et projekt, der tidligere har fået støtte på området.
- Marginaliserede grupper (220 mio.): Der lægges her vægt på projekter, der kan fremme social inklusion og projekter, hvor forskning samarbejder med strategisk udvalgte partnerlande – eller institutioner. Et projekt som MYPLACE har tidligere fået støtte på området; projektet undersøgte, hvorfor nogle unge føler sig fremmedgjorte.
De seks områder er beskrevet i rapporten ”Security Research and Innovation”, som Europakommissionen udgav i november 2017. Kommissionens mål er, at opdelingen vil føre til mere effektfulde projekter.
Sådan søger du
I Danmark har vi en god historik hvad angår Horizon2020: I december kom en slags ”midtvejsevaluering”, som bl.a. viste, at succesraten for danske ansøgninger var på hele 15 procent.
Vil du være en del af den gode statistik, så kan du søge om støtte til dit projekt frem til 23. august 2018.
Du kan læse mere om Horizon2020´s sikkerheds-program her
Du kan også læse hele rapporten fra Europakommissionen her
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
