EU´s sikkerhedsindustri beskæftiger i dag 4,7 millioner mennesker – men Europakommissionen spår, at industrien i de kommende år vil få vokseværk. Der er nemlig nok af udfordringer at tage fat på: ulovlig migration; cyber-kriminalitet og terrorisme – hvis man skal nævne et par stykker.
For at komme udfordringerne til livs har Europakommissionen allokeret ca. 6,3 milliarder til forskning – og innovation i sikkerhed. Du kan få del i pengene, hvis dit projekt falder inden for seks områder.
Grænsesikring, cyber-sikkerhed – og meget andet..
Som udgangspunkt kan alle typer af virksomheder og institutioner søge om støtte – men på nogle af de seks områder lægges vægt på specifikke samarbejder.
De seks områder er:
- Digital Sikkerhed (2,5 mia. kroner): Pengene vil bl.a. gå til projekter, der kan sikre, at digitale netværk designes og håndteres på en sikker måde. Et eksempel på et projekt, der tidligere har fået støtte på området, er SECURE, som har udviklet sikkerhedsløsninger til mobile enheder.
- Terrorisme og (cyber)kriminalitet (1 mia.): Vil du søge om støtte til dette område, er det et krav, at dit projekt tager udgangspunkt i et samarbejde mellem forskning, sikkerhedsindustri – og håndhævere. Tidligere har projektet DANTE fået støtte på området – det kan du læse om her.
- Krise – og katastrofehåndtering (næsten 1 mia.): Her lægges særlig vægt på projekter, der vil skabe principper for krisehåndtering, som kan bruges i fremtidige krisesituationer. Bl.a. projektet WATERWORLDS har tidligere fået støtte til at forske i social modstandsdygtighed i områder, der har været udsat for klimakatastrofer.
- Grænsesikring (930 mio.): Her har bl.a. projektet XP-Dite tidligere fået støtte. Projektet har udviklet en metode, der kan forbedre sikkerheden ved lufthavnes sikkerheds-checkpoints.
- Rummet og sikkerhedsunionen (670 mio.): Pengene går dels til projekter, der vil udvikle eller fremme et EU-netværk for sikkerhedsovervågning af rummet – og dels til projekter, der vil udvikle metoder til at forudsige de forandringer i rummet, som kan påvirke EU´s satellitter. HELIOS hedder et projekt, der tidligere har fået støtte på området.
- Marginaliserede grupper (220 mio.): Der lægges her vægt på projekter, der kan fremme social inklusion og projekter, hvor forskning samarbejder med strategisk udvalgte partnerlande – eller institutioner. Et projekt som MYPLACE har tidligere fået støtte på området; projektet undersøgte, hvorfor nogle unge føler sig fremmedgjorte.
De seks områder er beskrevet i rapporten ”Security Research and Innovation”, som Europakommissionen udgav i november 2017. Kommissionens mål er, at opdelingen vil føre til mere effektfulde projekter.
Sådan søger du
I Danmark har vi en god historik hvad angår Horizon2020: I december kom en slags ”midtvejsevaluering”, som bl.a. viste, at succesraten for danske ansøgninger var på hele 15 procent.
Vil du være en del af den gode statistik, så kan du søge om støtte til dit projekt frem til 23. august 2018.
Du kan læse mere om Horizon2020´s sikkerheds-program her
Du kan også læse hele rapporten fra Europakommissionen her
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.