EU´s sikkerhedsindustri beskæftiger i dag 4,7 millioner mennesker – men Europakommissionen spår, at industrien i de kommende år vil få vokseværk. Der er nemlig nok af udfordringer at tage fat på: ulovlig migration; cyber-kriminalitet og terrorisme – hvis man skal nævne et par stykker.
For at komme udfordringerne til livs har Europakommissionen allokeret ca. 6,3 milliarder til forskning – og innovation i sikkerhed. Du kan få del i pengene, hvis dit projekt falder inden for seks områder.
Grænsesikring, cyber-sikkerhed – og meget andet..
Som udgangspunkt kan alle typer af virksomheder og institutioner søge om støtte – men på nogle af de seks områder lægges vægt på specifikke samarbejder.
De seks områder er:
- Digital Sikkerhed (2,5 mia. kroner): Pengene vil bl.a. gå til projekter, der kan sikre, at digitale netværk designes og håndteres på en sikker måde. Et eksempel på et projekt, der tidligere har fået støtte på området, er SECURE, som har udviklet sikkerhedsløsninger til mobile enheder.
- Terrorisme og (cyber)kriminalitet (1 mia.): Vil du søge om støtte til dette område, er det et krav, at dit projekt tager udgangspunkt i et samarbejde mellem forskning, sikkerhedsindustri – og håndhævere. Tidligere har projektet DANTE fået støtte på området – det kan du læse om her.
- Krise – og katastrofehåndtering (næsten 1 mia.): Her lægges særlig vægt på projekter, der vil skabe principper for krisehåndtering, som kan bruges i fremtidige krisesituationer. Bl.a. projektet WATERWORLDS har tidligere fået støtte til at forske i social modstandsdygtighed i områder, der har været udsat for klimakatastrofer.
- Grænsesikring (930 mio.): Her har bl.a. projektet XP-Dite tidligere fået støtte. Projektet har udviklet en metode, der kan forbedre sikkerheden ved lufthavnes sikkerheds-checkpoints.
- Rummet og sikkerhedsunionen (670 mio.): Pengene går dels til projekter, der vil udvikle eller fremme et EU-netværk for sikkerhedsovervågning af rummet – og dels til projekter, der vil udvikle metoder til at forudsige de forandringer i rummet, som kan påvirke EU´s satellitter. HELIOS hedder et projekt, der tidligere har fået støtte på området.
- Marginaliserede grupper (220 mio.): Der lægges her vægt på projekter, der kan fremme social inklusion og projekter, hvor forskning samarbejder med strategisk udvalgte partnerlande – eller institutioner. Et projekt som MYPLACE har tidligere fået støtte på området; projektet undersøgte, hvorfor nogle unge føler sig fremmedgjorte.
De seks områder er beskrevet i rapporten ”Security Research and Innovation”, som Europakommissionen udgav i november 2017. Kommissionens mål er, at opdelingen vil føre til mere effektfulde projekter.
Sådan søger du
I Danmark har vi en god historik hvad angår Horizon2020: I december kom en slags ”midtvejsevaluering”, som bl.a. viste, at succesraten for danske ansøgninger var på hele 15 procent.
Vil du være en del af den gode statistik, så kan du søge om støtte til dit projekt frem til 23. august 2018.
Du kan læse mere om Horizon2020´s sikkerheds-program her
Du kan også læse hele rapporten fra Europakommissionen her
Forsiden lige nu:
Johnny Kondrup takker af efter 48 år. Og han er bekymret for fremtiden på de danske universiteter
INTERVIEW. Efter 48 år i dansk akademia siger litteraturprofessor Johnny Kondrup farvel til et universitet, han mener er blevet mere bureaukratisk og kommercielt. Som emeritus glæder han sig til at vende tilbage til den forskningsfrihed, han oplevede som ung forsker.
Forskerne er eftertragtede i erhvervslivet, men de kan ikke sælge sig selv
Ph.d.-studerende Valeska Slomainka og Dansk Industri drømmer begge om mere karrierevejledning og flere strukturelle initiativer rettet mod erhvervslivet. Men KU’s rektor advarer mod en udvanding af forskeruddannelsen.
Prisen for Årets Forskningsmiljø 2026 dyrker kulturen frem for stjerneforskeren
PRISER. Det Unge Akademi har kåret en ung samfundsvidenskabelig forskningsgang på DTU som vinder af Forskningsmiljøprisen 2026. Bag valget ligger et ønske om at udfordre et forskningssystem, der belønner den enkelte leder frem for det fællesskab, hvor videnskaben faktisk leves.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























