Bagklog forsker: Giv plads til tilfældighederne

– Man kan ikke planlægge sig igennem hele livet. Jeg havde ikke planlagt at sidde her. Jeg troede jeg skulle forske i kredsløbsfysiologi, fortæller Mads Dalsgaard, som nu sidder i chefstolen for Lundbecks kliniske forskning.

Han kigger tilbage på en karriere, hvor det var tilfældighederne der drev ham ind i hjerneforskning.

– Jeg arbejdede i et laboratoriet, hvor der var en PhD-studerende, der havde brug for hjælp til at arbejde videre med sit projekt. Jeg havde arbejdet med noget lignede, og sådan blev det tilfældigt at jeg kom til at arbejde med hjernen.

Lysten er forudsætningen for at lykkedes

– Som ung var jeg var i tvivl, om de valg jeg tog, og jeg var ikke bevidst om, hvor stor en rolle tilfældighederne ville spille. Men det har vist sig, at hvis tingene er drevet af passion, så skal det nok være med til at indsnævre udfaldsmulighederne.

Mads Dalsgaard interesse for forskning begyndte i starten af medicinstudiet. Han var inspireret af de studerende, der var længere fremme end ham, så i stedet for at bruge sin sommerferie på at rejse rundt i verden, så brugte han tiden på sit studiejob, hvor han forskede. Under uddannelsen tog han forskningsår for at prøve det, der blev til hans passion af:

Forskning er ligesom at lære at cykle. Du skal give det et helhjertet forsøg førend det bliver sjovt.

– Forskning er ligesom at lære at cykle. Du skal give det et helhjertet forsøg førend det bliver sjovt. Giv det en fair chance, hvor du ikke laver en masse andet. Så får du alle begynderfejlene af banen, siger han og indrømmer samtidig, at der skal en hel del vedholdenhed til.

Men han har erfaret af vedholdenheden automatisk kommer i forlængelse af passionen:

– Udgangspunktet skal være lysten til at dygtiggøre sig. Så kommer vedholdenhed ud af det. Det, tror jeg, er forudsætningen for at lykkedes – ja i de fleste af livets ting.

Lærte at formidle forskning som læge

Efter medicinstudiet arbejdede Mads Dalsgaard i en periode som læge på både Glostrup Hospital og Rigshospitalet. Selvom det ikke var her, hans fremtid var, så viste lægegerningen sig at være meget brugbar i fremtiden som forsker.

– Som læge skulle jeg lære at formidle for eksempel svære sygdomme, eller symptomer så patienter forstod det. Efter nogle år ved Lundbeck gik det op for mig, at det har sidenhen hjulpet mig i mange sammenhænge. For det, at kunne formidle videnskab på en simpel måde, er en forudsætning for, at man for det første selv forstår det, og for det andet at budskabet kommer ud.

Mads Dalsgaard fortryder ikke beslutningen om at forlade lægegerningen til fordel for forskningen. For han fandt et laboratorie, der udfordrede ham og hvor skriveprocessen af artiklerne blev prioriteret højt:

– Jeg valgte et sted hvor jeg stod på egne ben, og jeg kom på dybt vand. Det passede til mig for der var plads til tage ansvar. Jeg tror det er den måde du udvikler dig mest – også selvom alternativet måske er mere prestigefyldt sted. Det er ikke sikkert det passer til alle, men man bør altid være bevidst om muligheden for at udvikle sig.