Big science er fællesbetegnelse for kæmpe anlæg eller organisationer, der har med forskning at gøre – fx CERN, den europæiske rumfartsorganisation ESA, og den kæmpe primært dansk-svenske forskningsfacilitet ESS, der ventes åbnet i 2019. I alt deltager 8 store forskningsfaciliteter i den første konference om Big Science BSBF 2018.
Fælles for de kæmpe foretagende er kæmpe budgetter – som globalt giver virksomheder adgang til et marked i omegnen af 270 mia. kr. årligt.
– Men mange virksomheder afskriver på forhånd, at de kan byde ind med noget, fordi de opfatter det som forskning og dermed ikke lige deres boldgade, fortæller Søren Bang Korsholm, som ud over at være seniorforsker på DTU Fysik også arbejder i BigScience.dk, der virker som bindeled mellem danske virksomheder og vidensinstitutioner, og har arbejdet med området siden 2010.
Flere danske virksomheder har allerede fået øjnene op for mulighederne i de store forskningsfaciliteter og BigScience.dk skønner, at den danske andel af markedet i dag er ca. 300 mio. kr årligt, men kunne være langt større. Nogle virksomheder opfatter forskningsfaciliteterne som et område kun for forskere. Med BSBF2018 kan der forhåbentlig ske en afmystificering af det, som nogen virksomheder opfatter som snævert videnskabelige institutioner.
– For det er de ikke – målet er også at vise, at man ikke behøver at være forsker for at byde ind på faciliteternes udbud, de store faciliteter består f.eks. også af beton og rør, siger Søren Bang Korsholm.
Hvorfor i Danmark
Når denne første konference af sin slags bliver holdt i Danmark, har det flere årsager. Dels har Danmark været i front med netop at se bredt på big science som en forretningsmulighed for danske virksomheder gennem de sidste 6-7 år. Men med ESS har Danmark fået en stor forskningsfacilitet, som har brug for gode internationale leverandører, og de ventes at komme til Danmark i forbindelse med konferencen.
På den måde bliver konferencen et mødested, hvor danske virksomheder kan møde hinanden og møde potentielle europæiske samarbejdspartnere, møde store udenlandske forskningsfaciliteter, og hvor ESS kan finde gode, danske og udenlandske forretningspartnere.
– Den mest avancerede forskning i verden sprænger rammerne for, hvad vi ved og forestiller os. Men Big Science er også big business. Når repræsentanter fra de otte største forskningsfaciliteter kommer til Danmark, giver det danske virksomheder unikke muligheder for at få del i et højteknologisk marked for milliarder, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind ifølge pressemeddelelsen.
Der er en forventning om op mod 1000 deltager i konferencen, der afholdes 26-28 februar 2018 af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Læs mere om konferencen her.
Forsiden lige nu:
Topforsker får ansvaret for at bringe CBS’ grønne forskning ud i virksomhederne
KLIMA. Ny teknologi kan ikke drive den grønne omstilling alene. Derfor skal CBS’ forskningsmiljøer tættere på virksomheder og samfund, siger ny prodekan for grøn omstilling, professor Andreas Rasche.
AAU tildeler fire nye professorater på et område i rivende udvikling
NYT JOB. De fire nye professorer skal styrke Aarhus Universitets forskning i blandt andet robotter, kompositmaterialer og vindenergi. Samtidig skal de være med til at omsætte grundlæggende ingeniørvidenskab til nye teknologier og løsninger.
IBM-direktør træder ind i bestyrelsen på ITU
NYT JOB. IT-Universitetets udpegningsorgan har udpeget administrerende direktør i IBM, Thomas Kovsted, til nyt eksternt medlem. Bestyrelsen tilføres internationalt udsyn og dyb indsigt i de nyeste teknologier, lyder det.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























