Forskningsudgivelser på dansk er i frit fald på danske universiteter. Siden 2009 er andelen af forskningsudgivelser på dansk faldet med 33 procent på danske universiteter til fordel for udgivelser på engelsk.
I 2009 var 21 procent af forskningsudgivelserne på dansk, imens det i 2016 var faldet til 14 procent. Det viser en gennemgang, Magisterbladet står bag.
Gennemgangen kommer i kølvandet på den igangværende debat om BFI, statens pointsystem for forskning, som beskyldes for at være medansvarlig for et markant fald i dansksproget forskning.
Siden BFI-systemet blev indført i 2009, er mængden af udgivelser på dansk faldet markant, konkluderede et nyt, stort forskningsprojekt for nylig.
Det skyldes, at BFI-systemet skaber økonomiske incitamenter for at udgive på engelsk, da udgivelser i store engelsksprogede tidsskrifter kan udløse flere at de såkaldte BFI-point og dermed flere økonomiske midler til universitetet.
– BFI har ikke formået at ligestille dansk med engelsk. Særligt bøger på dansk er blevet en væsentligt mindre publiceringskanal end for bare 6-8 år siden.
Det har leder af forskningsgruppen, professor Poul Erik Mouritzen fra Aarhus Universitet, tidligere udtalt til Videnskab.dk.
Nedgangen i dansksproget forskningsudgivelser bekymrer både direktøren for Dansk Sprognævn og forskningsordfører for Dansk Folkeparti, Jens Henrik Thulesen Dahl.
– Det betyder i sidste ende, at vi bliver dårligere til at kommunikere om videnskab på dansk. Mange videnskabelige termer får aldrig et udtryk på dansk. Når man så i stedet er nødt til at bruge engelske udtryk i sin formidling, bliver det mindre gennemskueligt, siger Sabine Kirchmeier, direktør for Dansk Sprognævn, til Magisterbladet.
Hos Dansk Folkeparti deler man bekymringen for det danske sprog:
– Det er en ond spiral: Hvis man ikke bruger det danske sprog til at formidle på højeste niveau, så går det ned gennem resten af samfundet og får konsekvenser for hele det danske sprog. Man bliver dårligere til at kommunikere om de store og abstrakte ting, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
Forskningsordføreren åbner samtidig op for, at han vil tage initiativ til at få ændret på incitamenterne i BFI-systemet.
– Denne her problemstilling med BFI må jeg så indrømme, at jeg ikke kendte til, men det lyder som noget, vi må arbejde med. Den mulighed, jeg har nu, er at tage det op med ministeren. Så kan vi måske blive enige om, at der skal gøres noget, siger Jens Henrik Thulesen Dahl også til Magisterbladet.
Kvalitetstegn
På Københavns Universitet er faldet særlig stort, idet andelen af forskningsudgivelser på dansk er mere end halveret i periode 2009-2016.
Det er imidlertid en positiv udvikling, mener prodekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Mette Wier, der sætter lighedstegn mellem engelsksprogede udgivelser og udgivelser med international gennemslagskraft.
– At vi udgiver mere på engelsk, er et kvalitetstegn. Det viser noget om vores internationale gennemslagskraft, når vi publicerer i de store internationale tidsskrifter. Hvis vi udgav mindre på engelsk, ville det være et tegn på, at udviklingen gik i den forkerte retning, siger hun til Magisterbladet.
Mette Weier oplever også, at flere forskere på fakultetet rent videnskabeligt har lettere ved at kommunikere på engelsk end på dansk, og hun køber ikke argumentet om, at engelske udgivelser forringer formidlingen.
Faldet i dansksproget forskningsudgivelser er generelt mest markant hos de såkaldte ”tørre” videnskaber som samfundsfag og humaniora. Imens danske publikationer næsten er halveret inden for samfundsfag siden 2009, er det inden for humaniora faldet med en fjerdedel.
På Roskilde Universitet og Aarhus Universitet er udviklingen en anden end på KU.
På RUC er andelen af forskningsudgivelser på dansk steget fra 31 til 34 procent, og var i en periode helt oppe på 40 procent. På Aarhus Universitet er andelen faldet en smule, men universitetet udgiver ikke numerisk mindre på dansk i dag, end de gjorde i 2009.
