Der er overvældende beviser for, at mennesket udsprang fra den røde afrikanske jord. Teorien er, at for et sted mellem 5 og 7 millioner år siden, splittede stamtræets grene ud, og hvor den ene endte med at føre til blandt andre neanderthlaere og det moderne menneske, førte den anden til, det der i dag blandt andet er chimpanser. Det store spørgsmål er, hvor denne opsplitning skete.
I en netop publiceret artikel slår et internationalt forskerhold på tromme for, det skete uden for Afrika – meget mod de gængse teorier. Forskerne har undersøgt en underkæbe og tand fundet i hhv. Grækenland og Bulgarien og fokuseret bl.a. på en af tænderne.
Hos de store aber som fx chimpanse er tændernes rødder delte i to eller tre separate ”ender”. Men i tanden fra Bulgarien så forskerne en sammenvoksning, som de tolker som tegn på, at den stammer fra et tidligt moderne menneske.
Der er dog nogen skepsis ift. til konklusionen om, at det moderne menneskes tidlige forfader skulle have sat sine fodaftryk nord for middelhavet. Blandt andet udtaler Dr Peter Andrews, tidligere antropolog på Natural History Museum i London, til The Telegraph, at det godt nok er muligt, at den menneskelige linie opstod i Europa, men at det kræver langt flere fund placerer begivenheden i Afrika. Samme tvivl giver Darren Curnoe, lektor på University of New South Wales, udtryk for.
Så det varer nok lidt endnu, før vi bør plante menneskehedens startsted i Balkan.
Læs hele den videnskabelige artikel her.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdenstørste hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.