Der er overvældende beviser for, at mennesket udsprang fra den røde afrikanske jord. Teorien er, at for et sted mellem 5 og 7 millioner år siden, splittede stamtræets grene ud, og hvor den ene endte med at føre til blandt andre neanderthlaere og det moderne menneske, førte den anden til, det der i dag blandt andet er chimpanser. Det store spørgsmål er, hvor denne opsplitning skete.
I en netop publiceret artikel slår et internationalt forskerhold på tromme for, det skete uden for Afrika – meget mod de gængse teorier. Forskerne har undersøgt en underkæbe og tand fundet i hhv. Grækenland og Bulgarien og fokuseret bl.a. på en af tænderne.
Hos de store aber som fx chimpanse er tændernes rødder delte i to eller tre separate ”ender”. Men i tanden fra Bulgarien så forskerne en sammenvoksning, som de tolker som tegn på, at den stammer fra et tidligt moderne menneske.
Der er dog nogen skepsis ift. til konklusionen om, at det moderne menneskes tidlige forfader skulle have sat sine fodaftryk nord for middelhavet. Blandt andet udtaler Dr Peter Andrews, tidligere antropolog på Natural History Museum i London, til The Telegraph, at det godt nok er muligt, at den menneskelige linie opstod i Europa, men at det kræver langt flere fund placerer begivenheden i Afrika. Samme tvivl giver Darren Curnoe, lektor på University of New South Wales, udtryk for.
Så det varer nok lidt endnu, før vi bør plante menneskehedens startsted i Balkan.
Læs hele den videnskabelige artikel her.
Forsiden lige nu:

Eksperterne har talt: Det skal vi med kunstig intelligens
FREMTIDENS AI. Debatserien om kunstig intelligens har nået sin ende. Vi tager en rundtur i svarene på, hvad vi egentlig skal med kunstig intelligens – og hvordan vi gør det bedst.

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.