For de flestes vedkommende forbindes museer med synssansen: Vi tager på Nationalmuseet og ser Solvognen; Vi læser om egyptiske skulpturer på Glyptotekets plancher – eller om Eckersbergs malerier på AROS. Men den ensformige formidling kan have strid modvind i opmærksomhedsøkonomiens tidsalder, hvor langvarig fordybelse ofte må vige pladsen for spektakulære oplevelser.
Fortvivl ikke – for der er hjælp at hente i digital formidling. Dét viser et nyt forskningsprogram, og vi har talt med kvinden bag.
Sanselige, sociale oplevelser giver større interesse
-Med digital formidling kan besøgende fx lære om museets genstande ved at bevæge sig i rummet sammen med andre – i stedet for bare at læse sig til det som i traditionel museumsformidling.
Dét fortæller professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, Kirsten Drotner. Hun refererer til en ny udstilling på Planetariet, hvor en gruppe besøgende via digital teknologi får projiceret en stjernetåge ned over sig. Ved at bevæge deres kroppe sammen kan de være med til at forme en stjerne, der fødes.
Og den slags udstillinger er gode, for de kan skabe større interesse for – i det her tilfælde – astrofysik, fortsætter Kirsten Drotner:
-De besøgende får jo en konkret, sanselig fornemmelse af, hvordan en stjerne fødes – og en sanselig fornemmelse, der oven i købet er forankret i det sociale. Og dét giver god mening, for der er meget få museumsgæster, der kommer alene. Ved at skabe sådan nogle oplevelser kan museer udvide interessen for deres felt, og også tale til andre end dem, der i forvejen er interesserede i det.
Planetariet er blot ét af de otte museer, som Kirsten Drotner og en række andre forskere samarbejder med i forsknings – og udviklingsprogrammet ”Vores Museum”. Selv er Kirsten leder af programmet, som undersøger hvordan innovativ og digital museumsformidling kan styrke besøgendes medborgerskab.
Museet i spotlight
Udover at skabe sanselige oplevelser kan digital formidling være med til at få museer ud over rampen, vurderer Kirsten Drotner:
-Med digital formidling kan et museum række ud over dets fysiske begrænsninger: man kan lægge ting ud på museets hjemmeside eller på andre platforme, og på den måde kan man inddrage en meget større målgruppe af potentielle besøgende.
Og det er vigtigt, at museerne rækker ud til nye grupper, mener hun. Det fremgår også tydeligt af den danske museumslov, hvis formål er at give alle danskere mulighed for at forstå sig selv i den verden, de lever i. Det var bl.a. derfor, at Vores Museum blev sat i søen i 2016:
-Vi kunne se, at der var – og er – et meget stort gab mellem på den ene side de nybrud og økonomiske investeringer, danske museer har gjort inden for nye formidlingsformer, og på den anden side en manglende viden om, hvordan de her nye formidlingsformer faktisk virker, forklarer Kirsten Drotner.
Fokus på de underliggende spørgsmål
Før i tiden har der været meget ringe tradition blandt museer for at undersøge deres egne formidlingspraksisser. Det har betydet, at mange museer savner erfaring med at stille sig selv de rigtige spørgsmål, fortsætter hun:
– Mange museer har ikke spurgt sig selv om, hvad de egentlig vil have ud af digital formidling – men har ”kun” været optagede af selve teknologien – af Ipads, storskærme og lignende. Men teknologien ændrer sig jo hurtigt, så hvis museerne kun anlægger et teknologiperspektiv, så kommer de til hele tiden at halse bagefter.
Det vil Vores Museum lave om på. Forskningsprogrammet indeholder i alt 13 projekter, og hvert enkelt foregår som et samarbejde mellem et museum, en seniorforsker og en PhD-studerende. Fem af projekterne går historisk til værks – men de fleste fokuserer på formidlingsproblematikker, som det enkelte museum oplever lige nu.
Og i takt med projekternes udvikling ændrer museernes perspektiv sig så småt:
-Dét, vi ser, er, at vores partnermuseer bliver bedre til at stille skarpt på, hvornår det giver mening at arbejde med digital formidling – og hvornår det ikke gør. De bliver også mere opmærksomme på at skifte fokus fra selve teknologierne til, hvad det faktisk er, de vil kommunikere om, og hvem, de gerne vil nå med deres digitale formidling, fortæller Kirsten Drotner.
Et respektfuldt samarbejde
Kirsten Drotner håber, at museerne vil fortsætte den positive udvikling, og at Vores Museum kan gøre det nemmere for museerne i fremtiden:
– Vores forskningsprogram afsluttes i 2020, så vi er meget optagede af at udvikle modeller for museerne, så de derefter selv kan evaluere deres digitale formidling.
Indtil da fortsættes samarbejdet mellem museer og universiteter – og det kræver en god portion indsigt i hinandens forskellige fagligheder:
-Projekternes ph.d.-studerende har deres daglige gang på både universitetet og museet, for på den måde får de indsigt i dagligdagen på museerne. Det nytter jo ikke, at vi fra universitetets side siger: ”Det her projekt ville være vildt fantastisk – ryd den største sal på museet!”, hvis det faktisk ikke giver mening for museet af faglige eller økonomiske hensyn, slutter Kirsten Drotner.
Vores Museum er verdens største forskningsprogram, der handler om digital museumsformidling, og er tilknyttet Dansk Center for Museumsforskning.
Du kan læse mere om Vores Museum her, og her kan du se Vores Museums 18 forskellige projekter.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-professor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.