På listen over førende forskningsinstitutter og tænketanke i Vesteuropa er DIIS rykket op fra en femteplads til at være nummer 4 i 2017. DIIS er kun overgået af engelske Chatham House, belgiske Bruegel og franske IFRI, French Institute of International Relations på en førsteplads.
Tilbage i 2013 var DIIS nummer 19 på listen, og det er derfor et bemærkelsesværdigt ryk på relativt kort tid, pointerer direktøren.
– Jeg er naturligvis stolt af DIIS’s særdeles høje placering på listen over forskningsinstitutter og tænketanke. Det er også værd at bemærke, at DIIS fortsætter sin bevægelse opad listen, siger direktør for DIIS, Kristian Fischer.
Ser man på de to verdensranglister har DIIS også forbedret sin placering. Instituttet er rykket markant op fra nummer 37 til 31 i hele verden, og det er vel at mærke, når listen inkluderer de store ressourcestærke amerikanske institutter.
– Det siger en hel del om den fortsat store internationale anerkendelse af vores medarbejderes indsatser og resultater, siger Kristian Fischer.
Kigger man så på verdensranglisten uden at inkludere USA fortsætter tidligere års positiv udvikling for DIIS imidlertid også; fra at være nummer 25 i 2013, nummer 10 i 2014, nummer 9 i 2015, nummer 7 i 2016 til at være nummer 6 i 2017.
Tallene stammer fra den årlige rangliste 2017 Global Go To Think Tank Index Report, som udgives af The Think Tanks and Civil Societies Program på det internationalt anerkendte University of Pennsylvania i USA. I rapporten skelner man ikke mellem forskningsinstitutter og tænketanke. Det skyldes først og fremmest, at man på amerikanske universiteter mener, at forskellen mellem de to er minimal, og at man på internationalt plan ikke er enige om den præcise definition af henholdsvis forskningsinstitut og tænketank. Det afgørende er derfor, at der er tale om folk, som arbejder forskningsbaseret med udenrigspolitik og, i rapportens tilfælde, hvordan disse rangerer sig i forhold til hinanden.
International synlighed
Den positive fremrykning på ranglisterne tilskriver Kristian Fischer det gode forskningsarbejde og ikke mindst, at forskerne har været synlige internationalt både på konferencer og med artikler i meget anerkendte tidsskrifter.
– I DIIS er der nogle dygtige forskere, som laver et spændende arbejde. Vi har historikere, psykologer og antropologer under samme tag i et relativt lille hus, så derfor taler man meget sammen på tværs af faglige discipliner. Og det tætte miljø giver en helt speciel dynamik, pointerer direktør Kristian Fischer.
The Think Tanks and Civil Societies Program baserer deres bedømmelse på en spørgeskemaundersøgelse med fra ca. 4000 forskere, journalister og meningsdannere over hele verden. Her er DIIS blandt andet blevet bedømt på deres akademiske præstation og omdømme samt kvaliteten, antallet og rækkevidden på deres tidsskrifter. Desuden har det årlige indeks denne gang haft særligt fokus på at understrege, hvor vigtig forskningsinstitutternes og tænketankenes viden og formidlingen af den er.
Forsiden lige nu:

Eksperterne har talt: Det skal vi med kunstig intelligens
FREMTIDENS AI. Debatserien om kunstig intelligens har nået sin ende. Vi tager en rundtur i svarene på, hvad vi egentlig skal med kunstig intelligens – og hvordan vi gør det bedst.

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.