Foruden resterne af et menneskelegeme, vidnede den over 1000 år gamle vikingegrav om en højt rangeret profil, der var blevet lagt til hvile med både våben, rustning og to heste. Af samme årsag har historikere og arkæologer i årevis antaget, at fundet i graven, beliggende i den svenske by Birka, måtte være en mandlig viking af høj rang, skriver det svenske medie, The Local.
Men nu har DNA-analyser bevist det modsatte. Da forsker i osteologi Anna Kjellström fra Stockholm Universitet, for et par år siden havde fat i knogleresterne i forbindelse med et andet forskningprojekt, gjorde hun nogle opsigtsvækkende erkendelser. Det, der var tilbage af skelettet, tegnede et billede af en feminin skikkelse og ikke en mand.
At de mistænkelige observationer havde noget på sig, blev endeligt bekræftet, da et større forskerhold igangsatte en undersøgelse af DNA-materiale fra resterne, der viste X-kromosomer men intet Y-kromosom. Vikingekrigeren var en kvinde og nu også det første stærke bevis på, at der eksisterede kvindelige krigere, som kæmpede på lige fod med mændene på den tid.
Arkæolog fra Uppsala Universitet, Charlotte Hedenstierna-Jonson, er ledende forfatter på studiet og understreger, at gravens indhold ikke bare fortæller om en valkyrie fra en saga. Det vidner om en militærleder fra den virkelige verden, som så viser sig at være kvinde:
– Ud over det komplette krigsudstyr, som hun blev begravet med: Sværd, økse, spyd, pile, kampkniv, skjold og to heste, havde hun et krigsplanlægnings-spil i sit skød, som blev brugt til at afprøve krigstaktikker og strategier. Det indikerer, at hun var en magtfuld militærleder, som højst sandsynligt planglade, ledede og deltog i kampene, siger hun.
Forskerne bag studiet benytter anledningen til at appellere til, at forskere inden for området ikke må lade sig påvirke af kønnede antagelser om, hvordan sociale hierarkier var skruet sammen i fortidige samfund. De mange øvrige vikingegrave i Birka kalder på en mere nuanceret analyse.
Forsiden lige nu:

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.

Nye bevillinger skal finde konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer
Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse. Fem nye forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra Velux Fondens HUMpraxis-program.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
