Foruden resterne af et menneskelegeme, vidnede den over 1000 år gamle vikingegrav om en højt rangeret profil, der var blevet lagt til hvile med både våben, rustning og to heste. Af samme årsag har historikere og arkæologer i årevis antaget, at fundet i graven, beliggende i den svenske by Birka, måtte være en mandlig viking af høj rang, skriver det svenske medie, The Local.
Men nu har DNA-analyser bevist det modsatte. Da forsker i osteologi Anna Kjellström fra Stockholm Universitet, for et par år siden havde fat i knogleresterne i forbindelse med et andet forskningprojekt, gjorde hun nogle opsigtsvækkende erkendelser. Det, der var tilbage af skelettet, tegnede et billede af en feminin skikkelse og ikke en mand.
At de mistænkelige observationer havde noget på sig, blev endeligt bekræftet, da et større forskerhold igangsatte en undersøgelse af DNA-materiale fra resterne, der viste X-kromosomer men intet Y-kromosom. Vikingekrigeren var en kvinde og nu også det første stærke bevis på, at der eksisterede kvindelige krigere, som kæmpede på lige fod med mændene på den tid.
Arkæolog fra Uppsala Universitet, Charlotte Hedenstierna-Jonson, er ledende forfatter på studiet og understreger, at gravens indhold ikke bare fortæller om en valkyrie fra en saga. Det vidner om en militærleder fra den virkelige verden, som så viser sig at være kvinde:
– Ud over det komplette krigsudstyr, som hun blev begravet med: Sværd, økse, spyd, pile, kampkniv, skjold og to heste, havde hun et krigsplanlægnings-spil i sit skød, som blev brugt til at afprøve krigstaktikker og strategier. Det indikerer, at hun var en magtfuld militærleder, som højst sandsynligt planglade, ledede og deltog i kampene, siger hun.
Forskerne bag studiet benytter anledningen til at appellere til, at forskere inden for området ikke må lade sig påvirke af kønnede antagelser om, hvordan sociale hierarkier var skruet sammen i fortidige samfund. De mange øvrige vikingegrave i Birka kalder på en mere nuanceret analyse.
Forsiden lige nu:
Fond tilbyder fast track: -Man skal være selvhøjtidelig, hvis man vægter sit eget kvalitetsstempel højere end ERC-systemets
FONDE. DTU-professor Daniela Pigosso stod med et Seal of Excellence fra ERC, men uden penge. En usædvanlig bevilling fra Poul Due Jensens Fond kan pege mod en ny måde at finansiere forskning på – med færre ansøgninger og mindre dobbeltarbejde.
Dansk professor sat i spidsen for at samle europæisk forskning og knytte bånd til Afrika
FORSKNINGSPOLITIK. Professor i Idéhistorie Casper Andersen fra Aarhus Universitet er udpeget som ny formand for EU Science Diplomacy Alliance sammen med tysk professor. De skal arbejde for at styrke videnskabsdiplomati i Europa og udbygge samarbejdet med forskningspartnere i Afrika.
30 nye ansigter optages i videnskabens fine selskab
PRISER. Mød de 30 nye medlemmer, som bliver en del af selskabets indsats for at styrke forskningen til gavn for samfundet. De følger i sporene på blandt andre Niels Bohr og H.C. Ørsted.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























