Foruden resterne af et menneskelegeme, vidnede den over 1000 år gamle vikingegrav om en højt rangeret profil, der var blevet lagt til hvile med både våben, rustning og to heste. Af samme årsag har historikere og arkæologer i årevis antaget, at fundet i graven, beliggende i den svenske by Birka, måtte være en mandlig viking af høj rang, skriver det svenske medie, The Local.
Men nu har DNA-analyser bevist det modsatte. Da forsker i osteologi Anna Kjellström fra Stockholm Universitet, for et par år siden havde fat i knogleresterne i forbindelse med et andet forskningprojekt, gjorde hun nogle opsigtsvækkende erkendelser. Det, der var tilbage af skelettet, tegnede et billede af en feminin skikkelse og ikke en mand.
At de mistænkelige observationer havde noget på sig, blev endeligt bekræftet, da et større forskerhold igangsatte en undersøgelse af DNA-materiale fra resterne, der viste X-kromosomer men intet Y-kromosom. Vikingekrigeren var en kvinde og nu også det første stærke bevis på, at der eksisterede kvindelige krigere, som kæmpede på lige fod med mændene på den tid.
Arkæolog fra Uppsala Universitet, Charlotte Hedenstierna-Jonson, er ledende forfatter på studiet og understreger, at gravens indhold ikke bare fortæller om en valkyrie fra en saga. Det vidner om en militærleder fra den virkelige verden, som så viser sig at være kvinde:
– Ud over det komplette krigsudstyr, som hun blev begravet med: Sværd, økse, spyd, pile, kampkniv, skjold og to heste, havde hun et krigsplanlægnings-spil i sit skød, som blev brugt til at afprøve krigstaktikker og strategier. Det indikerer, at hun var en magtfuld militærleder, som højst sandsynligt planglade, ledede og deltog i kampene, siger hun.
Forskerne bag studiet benytter anledningen til at appellere til, at forskere inden for området ikke må lade sig påvirke af kønnede antagelser om, hvordan sociale hierarkier var skruet sammen i fortidige samfund. De mange øvrige vikingegrave i Birka kalder på en mere nuanceret analyse.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
