Denne artikel blev bragt første gang den 21. december 2017.
Der er mange faktorer, som skal falde i hak, for at en drøm om at blive professionel fodbold- eller håndboldspiller skal gå i opfyldelse.
I gennemsnit kommer kun 1-2 personer fra en hel årgang på landsholdet, om end der naturligvis er flere, der bliver professionelle. Til sammenligning spiller mere end 145.000 unge fodbold og godt 72.000 håndbold i Danmark.
Stort statistisk materiale
I forskerkredse har man været uenige om, hvilken betydning ens fødested har for at skabe sportslig succes. Tidligere studier har fundet signifikante forskelle i sandsynligheden for at blive professionel afhængig af befolkningstætheden, der hvor man voksede op – den såkaldte Birthplace- effect:
– Sportsforskere har længe ment, at det er bedst at komme fra små samfund og små klubber, der har større tryghed og samarbejde i det lokale sportsmiljø og støtte til den enkelte ungdomsspiller. Det må vi nu i en dansk kontekst skrive om, og det kommer faktisk bag på os, siger Niels Rossing, sportsforsker og studielektor ved AAU til aau.dk.
Niels Rossing har stået bag et studie, der viser, at ens hjemegn har stor betydning for, om man senere i livet bliver professionel sportsudøver.
Måske bør det være en pligt at gøre disse muligheder tilgængelige for alle, når nu talentudvikling er samfundsbetalt
Ved at sammenligne hjemstavn for godt 1000 af de bedste ungdomsspillere indenfor fodbold og håndbold, med de over 175.000 almindelige ungdomsspillere i landets klubber, blev det tydeligt, at unge der er vokset op i nærheden af en talentklub, har markant større chance for at blive elitespiller fx på ungdomslandsholdet.
– Det viser sig, at mange kommer fra disse kommuner. Man kan så stille sig selv spørgsmålet, om vi så spilder alle de talenter, der ikke bor tæt på en talentklub. Det gør vi jo nok. Måske bør det være en pligt at gøre disse muligheder tilgængelige for alle, når nu talentudvikling er samfundsbetalt, siger Niels Rossing.
Talentklubberne er ofte centret omkring de større byer, som København og Aarhus, der også ofte huser superligaklubber.
Dansk håndboldforbund vil genoverveje talentstrategi
Med i forskningsprojektet har også været Claus Hansen, der er U18-landstræner for herrer og talentansvarlig i Dansk Håndboldforbund. Og resultaterne har naturligt nok givet grobund for eftertanke:
– Vi har haft en mavefornemmelse om det her, men det kan man jo ikke bruge til så meget. Det er vigtigt for os, at forskerne undersøger tingene til bunds, så vi har nogle solide fakta at bygge vores arbejde på, siger Claus Hansen på aau.dk og fortsætter:
– Den her forskning er guld værd for os i forbundet. Vi mangler stadig at diskutere, hvad vi præcis skal gøre, men der er ingen tvivl om, at det vil sætte tydelige aftryk på vores talentstrategi
Hvorvidt resultatet kan udbredes til andre lande og forhold, kan være svært at sige noget om.
Der findes en hel stribe studier fra hele verden, som undersøger, hvad der skaber professionelle sportsudøvere. Et japansk studie af fodboldspillere og baseball spillere har vist, at fx fødselsmåned har betydning.
De finder, at børn født i årets første måned har 3 gange så stor chance for at nå berømmelsens tinder, som børn født i den sidste måned.
Studiet tyder også på, at vejret kan spille ind. Forskerne finder fx, at mange dage med sne i lokalområdet nedsætter sandsynligheden for at blive professionel fodbold/baseballspiller – spørgsmålet er så, om en eventuel hvid jul sænker Danmarks chancer for at komme til fodbold VM i 2030?
Rettelse: Der stod oprindeligt, at over 25.000 dansk unge spillede håndbold i 2017. Det er rettet til det korrekte tal: 72.000.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdenstørste hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
