Skydedørene i hangaren glider fra hinanden til tonerne af trommetung elektronisk musik, og lyset skyder ind i mørket. Gennem åbningen kommer…en gul og orange drone, udstyret med fire rotorer og en lille transportboks på undersiden. Dronen er en “WienerDrone” – og i boksen? En hotdog! Og hvem kunne ikke ønske sig at prøve bare én gang at få leveret en hotdog via drone?
Kendere af amerikansk kultur vil måske genkende ideen fra pølsefirmaet Oscar Mayer’s klassiske “WienerMobile” – en flyder af et amerikansk dollargrin i pølse-og-brød-farver, ombygget så den ligner en kæmpestor, trillende hotdog. Ideen stammer faktisk helt tilbage fra 1932 og i dag har Oscar Mayer en hel flåde af forskellige pølse-fartøjer, inklusive altså en drone…
Droner er nok en af de teknologier i dag, som bliver hypet mest. Og det er også spektakulært, når de flyvende fartøjer “danser” i flok, bruges som taxa, eller giver os mulighed for at følge med i en ny, spændende racersport.
To retninger i forskningen
Dronerne er dog ikke “kun” til opsigtsvækkende marketingstunts og lækre billeder. De kan også bruges til forskning i rigtig mange sammenhænge.
De kan hjælpe os med at forstå flagermusens bevægelser, med at overvåge og beskytte truede dyrearter, og med at kortlægge nye arkæologiske fund.
Men som med alle andre teknologier kan droner bruges – og misbruges. Og det kan sagtens give anledning til en del bekymring, når droner og flammekastere kombineres, når luftvåbnet laver dronestrategier, eller når dronerne lader paparazzier spionere på os alle.
I disse år bevæger udviklingen sig både i den ene og den anden retning. På Syddansk Universitets Dronecenter forsøger man at favne begge bevægelser – forstået på den måde, at centret på den ene side udforsker mulighederne i at bruge dronerne i forskningen, på den anden side afdækker risici og overvågningstrusler ved brugen af droner også i samfundet generelt. SDU har i øvrigt også i maj åbnet det første drone-dedikerede testcenter – et luftrum over 867 km² på Nordfyn, hvor dronerne har førsteret og hvor fly må kun befinde sig, hvis der ikke er droneaktivitet.
I den positive ende, har SDU netop præsenteret et droneprojekt, der skal hjælpe forskerne med at kortlægge invasive planter som visse gyvelsorter, der ifølge SDU truer den biologiske mangfoldighed. Ideen med at bruge droner i dén sammenhæng er helt enkelt at overflyve et område med en drone, der kan tage billeder af store områder på relativt kort tid, og så bagefter lade et stykke software analysere billederne og identificere de potentielt problematiske gyveler. Softwaren “trænes” løbende på overvågningsbillederne, så programmet gradvist bliver bedre og bedre til at genkende de forskellige planter.
Blandede følelser hos folk
Her på sitet har vi også tidligere fortalt om andre droneinitiativer i forskningssammenhæng, både på SDU, AU og AAU, og har man lyst til selv at bedrive lidt dronestøttet forskning, så har MAKE Magazine en guide til ‘borgervidenskabsfolk’. Her er det dog meget vigtigt, at man orienterer sig om reglerne for flyvning med droner – og det peger på en vigtig udfordring også for forskere, nemlig regler, sikkerhed og truslen mod privatliv når kameraudrustede maskiner flyver rundt over os.
SDUs Dronecenter har heller ikke udelukkende fokus på de potientaler de flyvende fartøjer kan have fx i kortlægning af planters udbredelse i den danske natur. Sammen med Aalborg Universitet og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har centret for nylig gennemført en fokusgruppe-undersøgelse af befolkningens holdning til droner, ikke mindst når det gælder risikoen for truslerne mod vores sikkerhed og privatliv.
Nogle af udfordringerne er, ifølge undersøgelsen, at der stadig er udbredt usikkerhed om hvad droner egentlig kan, hvilke regler der er for flyvning, og at man fx ikke umiddelbart kan se på en drone over sig om den er styret af en pilot eller hvad den i øvrigt foretager sig. Til gengæld har danskerne i undersøgelsen forholdsvis stor tiltro til private firmaer og offentlige myndigheder – herunder forskere – som benytter dronerne i professionel sammenhæng.
Regler på vej
Generelt er der aktuelt stort fokus på at lave regler og love, som skal gøre det sikkert at anvende droner, også i forskning, og minimere risikoen for misbrug, fx overvågning, og for ulykker. For nylig har EU-Kommissionen præsenteret en plan for et kommende sæt af fælles regler i EU, det såkaldte U-space. Fokus er på lufttrafik under 150 meters højde, som også er der langt de fleste droner i dag opererer.
Målet er, i følge Single European Sky Air traffic management Research (SESAR), at “gøre brugen af droner sikker og miljømæssigt forsvarlig.” Planen for U-space omfatter ideen om en slags flyveledelse for droner, fokus på automatisering også af undvigemanøvrer, og regler for pilotlicenser og elektronisk registering af droner. På længere sigt er visionen også, at dronerne fx kommunikerer indbyrdes og kan dele vejrudsigter og ruteplaner. Ifølge Version2 regner EU-Kommissionen med, at reglerne vil blive stemt igennem af både E
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
