EU vil præmiere forskere der sikrer fri adgang til forskning

EU kommissionen har de senere år været stærkt optaget af, at sikre at alt publiceret forskning skal være åbent tilgængeligt. Alligevel har det ofte været svært at få de fine målsætninger til at blive til mere end bare ambitioner.

Men det skal der nu gøres noget ved.

En arbejdsgruppe har udgivet en stribe anbefalinger til hvordan ikke bare den publicererede forskning, men hele forsknings infrastrukturen kan blive langt mere åben, det såkaldte “open science”. Det skriver Forskerforum.no

Arbejdsgruppen har blandt andet kigget på, hvordan man kan vurdere forskerkarrierer i et open science perspektiv og overvejet om man skulle præmiere datadeling og andre ting der fremmer åben adgang til forskning.

man skal gøre op med hele måden, vi evaluerer og vurderer forskerkarrierer på

I følge arbejdsgruppen er en af de største hindringer for open access til forskning, at forskerne ofte bliver vurderet ud fra hvilke tidsskrifter de får publiceret deres forskning i. Og her vejer det eksisterende lukkede publiceringssystem tungere end frit tilgængelige publikationer. Arbejdsgruppen konkluderer derfor, at man skal gøre op med hele måden, vi evaluerer og vurderer forskerkarrierer på.

I rapporten peges der også på, at det måske nok er yngre forskere der rent strukturelt har sværest ved at lade deres forskning være frit tilgængelig, fordi det er her publiceringen er vigtigst. Alligevel bør et ændret system gælde for forskere på alle stadier i karrieren ældre som yngre.

Gruppen foreslår desuden en lang række konkrete kriterier, der kan bruges bruges til at evaluere forskere, f.eks. om forskning bliver publiceret i åbne kanaler, om man tilgængelig gør data, om man deltager i åbne, offentlige debatter, om man deltager i forskningsprojekter hvor alle samarbejdspartnerne også er frit tilgængelige.

Større kulturændring er nødvendig
Kriterierne bliver foreslået som en ny rammestruktur, der kan lægges til grund for et nyt evalueringssystem, der kan bruge i forskellige sammenhænge på både individ og institutionsniveau. Meningen er, at de skal kunne tilpasses forskellige dele af en forskers karriere og være grundlag for uddeling af forskningsmidler.

Arbejdsgruppen lægger også vægt på, at et nyt vurderingssystem bliver brugt med omtanke.

Hvis for eksempel en forsker efter mange år i privat, industriel forskning søger en stilling i offentlig forskning, nytter det ikke noget at vurdere hende, eller ham, efter samme kriterier, som en forsker der har arbejdet hele sin karriere på et universitet. Derfor skal et nyt system være meget fleksibelt.

et nyt system skal gå hånd i hånd med en større kulturændring

En anden vigtig konklusion i arbejdet er, at et nyt system skal gå hånd i hånd med en større kulturændring. Kulturændringen gælder både på uddelingsniveau, hvor de som sidder med pengene, skal begynde at tænke anderledes, men også helt op på nationalt og EU niveau skal kulturen ændres, hvis open acces og open science skal blive til mere end skåltaler og store ambitioner.

For at være bedre rustet til at implementere open science har EU kommissionen også lavet et website med information om trends, udvikling og best practice indenfor området. Her kan man også få information om en lang række indikatorer for open science, både hvad angår publicering, akademisk kommunikation og datadeling, altsammen ting, som bliver overvåget og videreformidlet af EU kommissionen. Websitet er i første omgang i betaform, men forventes at være helt på plads i løbet af 2018.

Rapporten om evaluering av forskere er til behandling hos den europæiske Open Science Policy Platform, som har til opgave at rådgive EU kommissionen om hvordan åbne forskningspraksis bedst kan implementeres.