Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Europæisk rumforskning skal være mere folkelig

Rumforskning skal være folkelig og skabe nye samarbejder med private partnere

Da Rosetta missionen for første gang nogensinde bibragte en landing på en komet 12. november 2014, landede den ganske uheldigt i skygge. Dermed kunne solpanelerne ikke give den lille sonde med nok energi, og efter kun 2 dage lukkede den ned.

Det var en storslået videnskabelige begivenhed at landsætte en sonde over 400 millioner kilometer væk, og mange mennesker deltog som tilskuere. Både i glæden ved at det virkelig lykkedes at lande på en komet, og i ærgrelsen over at den ikke virkede, så længe som man havde håbet. Den store folkelige deltagelse skyldtes ikke bare, det var en enestående mission, men også at ESA for første gang aktivt brugte de sociale medier til at sprede budskabet. Således havde twitterprofilen @ESA_rosetta over 45000 følgere, mere end 287000 tweets, og der var over 3.6 mio. visninger på den tilhørende youtubekanal.

Hvis de bliver inspireret af hvad vi gør i rummet, kan de drømme om en bedre fremtid, som kan skabe ny udvikling

Men det er nu ikke bare fordi interessen fra ”almindelige” mennesker var stor i Rosettamissionen, at ESA- direktør Johann-Dietrich Woerner – ofte bare kaldet Jan – vil have mere. Tidens mantra er nemlig åbenhed og inddragelse, hvilket også ligger i den nye ESA rumstrategi

Jan Woerner vil have mere folkelig rumforskning.

– Pengene kommer fra skatteyderne, og derfor har vi en forpligtigelse til at fortælle, hvad de bliver brugt til, og også at bede om et kvalificeret bud på, hvad de skal bruges til fremtiden, fortalte tyskeren klædt i blå jakkesæt på det nylige pressemøde i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Netop rumforskningens rolle for samfund og økonomi er en hjørnesten i den nye rumstrategi. Hvor man måske før har betragtet det som besværligt at få befolkningen som medspillere, ser Johann-Dietrih Woerner det helt anderledes.

– …befolkningerne er et aktiv, for hvis de bliver inspireret af hvad vi gør i rummet, kan de drømme om en bedre fremtid, som kan skabe ny udvikling, siger han.

En stor pose penge

Det lyder en anelse vidtløftigt, og det er da heller ikke alene kommunikation med befolkningerne ESA har fået bevilliget 10.3 Mia Euro til sidste år.

Udover at integrere rumforskning i både samfund og økonomi, skal pengene opbygge et ESA, som skal stå stærkere på den internationale bane.

Enten kan man prøve at læne sig tilbage eller kæmpe imod, eller også kan man prøve at være en lille smule fremsynet og se, hvordan får vi det bedste ud af det, ud fra ESAs perspektiv

Og det er der god grund til i disse år, hvor private firmaer med Space X i spidsen leverer konkurrencedygtige produkter. Den tid, hvor det kun var stærke nationalstater som USA og Rusland, eller sammenslutninger som netop ESA, der havde de økonomiske muskler til at sende satellitter op er forbi.

Kristian Pedersen, Direktør på DTU space.

– Enten kan man prøve at læne sig tilbage eller kæmpe imod, eller også kan man prøve at være en lille smule fremsynet og se, hvordan får vi det bedste ud af det, ud fra ESAs perspektiv, fortæller Kristian Pedersen, der er direktør på DTU space, som i øvrigt vurderer, at Jan Woerner ikke bare har sat i sig direktørstolen for at være en administrator, der skal køre biksen videre. Der bliver tale om reelle ændringer.

Et godt eksempel på de nye tider, er et projekt som DTU space er projektleder på, men hvor det mindre danske satellitfirma ”GOMspace” skal bygge satellitten. Tidligere var opsendelser af satellitter så omkostningsfulde, at det var uden for det danske forsvars rækkevidde at sende sin egne satellitter op. I stedet købte man sig til eksempelvis observationdata af jorden. Men netop fordi prisen er faldet, er forsvaret gået med i et samarbejde om at sende en lille satellit op der skal overvåge fly- og skibstrafik omkring Grønland.

– Og på den måde får forsvaret adgang til uafhængige data, siger Kristian Pedersen

Han vurderer iøvrigt, at hvor den nye europæiske strategi nok vil få mindre betydning for bevillingerne til den danske forskningsverden indenfor naturvidenskabelig forskning, så vil det på den teknologiske side være en revolution.

– De her nye måder at tænke på, hvor man kan gøre tingene mindre og mindre vil give store ændringer, som også har inspireret ESA strategien, slutter han.

Forsiden lige nu:

Hvem er forskningsverdens magtelite?

FORSKNINGENS MAGTELITE. Magtbalancen rykker sig i forskningsverdenen i takt med, at bevillingssummerne strømmer til som aldrig før. Science Report undersøger og afdækker i en ny magtserie, hvem der udgør forskningens magtelite, og hvilke typer magt der i spil.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.