Kina stormer frem mod at blive en international stormagt, og for at komme dertil prioriterer den kinesiske stat forskning højt. Det kan du som dansk forsker drage fordel af. Med lidt networking er der er nemlig god mulighed for at få finansieret din forskning gennem Kinas nationale – eller regionale støtteordninger. Sådan lyder budskabet fra to nye rapporter, som det Danske Innovationscenter i Shanghai netop har udgivet.
Få støtte på nationalt eller regionalt niveau
Som noget nyt fokuserer rapporterne ikke kun på nationale – men også regionale støtteordninger. Og der kan være mange fordele ved at gå andre veje end de store nationale støtteordninger: konkurrencen er væsentligt mindre, finansieringen kan gøres fleksibel – alt imens der stadig er lige så store forskningsmidler at hente på regionalt – og nationalt niveau.
Undersøg hvor dit forskningsfelt prioriteres
Kunne du være interesseret i at søge regionalt, så lyder anbefalingen, at du først undersøger, hvor netop dit forskningsfelt prioriteres – der er nemlig forskel på, hvilke typer forskning, der prioriteres i de enkelte kinesiske provinser.
Der er også forskel på fordelingen af midler på hhv. nationalt og regionalt niveau – fx prioriteres ingeniørvidenskab højere nationalt, mens sprog og uddannelse prioriteres højere regionalt.
Find en kinesisk partner
Dernæst bør du finde dig en kinesisk partner. Når du ansøger som individuel forsker skal du nemlig være tilknyttet enten en dansk forskningsinstitution, som er etableret i Kina gennem fx et forskningscenter, eller et kinesisk universitet eller forskningsinstitution.
Søger du regionalt bør den partner, du finder, desuden være tilknyttet samme geografiske område, som støtten tildeles fra – det er nemlig påkrævet i de fleste regionale forskningsprogrammer.
Ved du ikke rigtig, hvor du skal starte, så kan du få hjælp til at finde den rigtige partner: Både det Danske Innovationscenter i Shanghai, men også Sini-Danish University Centre, og Nordic Center at Fudan University hjælper danske og kinesiske forskere og forskningsinstitutioner med at etablere kontakt.
Kunne du tænke dig at vide mere, og finde links til aktuelle støtteopslag – så læs mere her
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.