Vil du være med til at bestemme, hvilke forskningsprojekter, der skal have økonomisk støtte? Vil du være helt up to date med, hvad der sker inden for dit forskningsområde? Eller kender du én, der vil være en oplagt kandidat til at få indflydelse på fremtidens forskning?
Så kan du nu komme med forslag til, hvem der fremover skal være medlemmer af Danmarks Frie Forskningsfonds (DFF) bestyrelse og 5 forskellige råd.
Støt dit forskningsfelt og hold dig opdateret
-I de år, hvor jeg var medlem af Rådet for Samfund og Erhverv, var jeg helt opdateret på, hvad der skete forskningsmæssigt. Man får som medlem en masse inputs fra folk, der sender ansøgninger – ja, man havner lige dér, hvor forskningens front er, siger nuværende bestyrelsesformand og professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen.
Han har længe været en del af DFF, og fortæller, at selvom det kræver nogle ekstra arbejdstimer, kan man som forsker få meget ud af at være rådsmedlem.
Udover at man kan holde sig helt up to date med sit forskningsområde, er et medlemskab fx også en mulighed for at støtte lige præcis dét forskningsfelt, man brænder for som forsker.
Nogle hundrede timer om året
Men man skal kunne lægge en god portion arbejdskraft, fortæller Peter Munk Kristiansen.
-Jeg kan ikke komme tættere på det end at sige nogle hundrede timer om året. Det koster noget arbejde – det kan min hustru bevidne – men til gengæld er der også meget sjov ved det.
Derudover skal man være en aktiv, dygtig og anerkendt forsker, og man skal have en bred faglig viden – for de 5 råd behandler hver for sig nogle brede forskningsområder.
Rådene har til sammen 84 rådsmedlemmer, og derudover består DFF af en bestyrelse med en formand og otte medlemmer. Det er både formand, to bestyrelsesmedlemmer og 43 rådsmedlemmer, som skal skiftes ud i denne ombæring.
Flere kvinder og folk fra erhvervslivet
DFF ser meget gerne, at flere af de nye rådsmedlemmer har rod i erhvervslivet. På den måde kan fonden nemlig skabe forbindelser mellem universiteterne og erhvervslivet:
-Vi er jo ikke kun herrer i åndernes rige – vi vil også gerne række ud til samfundet. To tredjedele af forskningen i Danmark skal bruges i erhvervslivet, og derfor er det vigtigt at skabe relationer mellem den forskning, der foregår på universiteterne, og dét erhvervsliv, der skal bruge den, forklarer Peter Munk Christiansen.
Bestyrelsen bliver også glad, hvis der kommer flere kvindelige medlemmer. Det gælder specielt i de råd, der dækker de våde områder af videnskaben, hvor kvinder pt. er en mangelvare.
Ny formand kræver tyngde og bredde
Uanset om du er mand eller kvinde har du som rådsmedlem også indflydelse på, hvem der skal stå i spidsen for netop dit faglige råd. Når der skal vælges formand, indstiller det enkelte råd én person til posten, som bestyrelsen så tager stilling til. Er man interesseret i at blive formand, kræver det derfor, at man er velanset blandt sine råds-kollegaer:
-Formandsposten kræver, at man er en person, som folk i rådene har tillid til, og som de mener, har den tyngde og bredde, der skal til for at være bestyrelsesformand. Og så kræver det, at man er villig til at lægge mange hundrede timer om året, fortæller Peter Munk Christiansen.
Fondens nye bestyrelsesformand besluttes dog suverænt af ministeren. Den kommende bestyrelsesformand skal derfor være en, der nyder ministerens tillid – men derudover skal det også være en, som er indstillet af personer uden for fonden.
Hvis du vil have indflydelse på, hvem der fremover skal være med i DFF, så kan du senest 26. april indstille kandidater til posterne. Og er du interesseret i selv at blive medlem, så skal du finde nogen, der vil indstille dig – man kan nemlig ikke selv søge om et kandidatur.
-Det eneste, der er helt sikkert er, at vi ikke behandler jer rimeligt, slutter Peter Munk Christiansen med et grin.
Den Frie Forskningsfonds 5 faglige råd er: ”Kultur & Kommunikation”, ”Natur & Univers”, ”Samfund & Erhverv”, ”Sundhed & Sygdom” og ”Teknologi & Produktion”.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
