Vil du være med til at bestemme, hvilke forskningsprojekter, der skal have økonomisk støtte? Vil du være helt up to date med, hvad der sker inden for dit forskningsområde? Eller kender du én, der vil være en oplagt kandidat til at få indflydelse på fremtidens forskning?
Så kan du nu komme med forslag til, hvem der fremover skal være medlemmer af Danmarks Frie Forskningsfonds (DFF) bestyrelse og 5 forskellige råd.
Støt dit forskningsfelt og hold dig opdateret
-I de år, hvor jeg var medlem af Rådet for Samfund og Erhverv, var jeg helt opdateret på, hvad der skete forskningsmæssigt. Man får som medlem en masse inputs fra folk, der sender ansøgninger – ja, man havner lige dér, hvor forskningens front er, siger nuværende bestyrelsesformand og professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen.
Han har længe været en del af DFF, og fortæller, at selvom det kræver nogle ekstra arbejdstimer, kan man som forsker få meget ud af at være rådsmedlem.
Udover at man kan holde sig helt up to date med sit forskningsområde, er et medlemskab fx også en mulighed for at støtte lige præcis dét forskningsfelt, man brænder for som forsker.
Nogle hundrede timer om året
Men man skal kunne lægge en god portion arbejdskraft, fortæller Peter Munk Kristiansen.
-Jeg kan ikke komme tættere på det end at sige nogle hundrede timer om året. Det koster noget arbejde – det kan min hustru bevidne – men til gengæld er der også meget sjov ved det.
Derudover skal man være en aktiv, dygtig og anerkendt forsker, og man skal have en bred faglig viden – for de 5 råd behandler hver for sig nogle brede forskningsområder.
Rådene har til sammen 84 rådsmedlemmer, og derudover består DFF af en bestyrelse med en formand og otte medlemmer. Det er både formand, to bestyrelsesmedlemmer og 43 rådsmedlemmer, som skal skiftes ud i denne ombæring.
Flere kvinder og folk fra erhvervslivet
DFF ser meget gerne, at flere af de nye rådsmedlemmer har rod i erhvervslivet. På den måde kan fonden nemlig skabe forbindelser mellem universiteterne og erhvervslivet:
-Vi er jo ikke kun herrer i åndernes rige – vi vil også gerne række ud til samfundet. To tredjedele af forskningen i Danmark skal bruges i erhvervslivet, og derfor er det vigtigt at skabe relationer mellem den forskning, der foregår på universiteterne, og dét erhvervsliv, der skal bruge den, forklarer Peter Munk Christiansen.
Bestyrelsen bliver også glad, hvis der kommer flere kvindelige medlemmer. Det gælder specielt i de råd, der dækker de våde områder af videnskaben, hvor kvinder pt. er en mangelvare.
Ny formand kræver tyngde og bredde
Uanset om du er mand eller kvinde har du som rådsmedlem også indflydelse på, hvem der skal stå i spidsen for netop dit faglige råd. Når der skal vælges formand, indstiller det enkelte råd én person til posten, som bestyrelsen så tager stilling til. Er man interesseret i at blive formand, kræver det derfor, at man er velanset blandt sine råds-kollegaer:
-Formandsposten kræver, at man er en person, som folk i rådene har tillid til, og som de mener, har den tyngde og bredde, der skal til for at være bestyrelsesformand. Og så kræver det, at man er villig til at lægge mange hundrede timer om året, fortæller Peter Munk Christiansen.
Fondens nye bestyrelsesformand besluttes dog suverænt af ministeren. Den kommende bestyrelsesformand skal derfor være en, der nyder ministerens tillid – men derudover skal det også være en, som er indstillet af personer uden for fonden.
Hvis du vil have indflydelse på, hvem der fremover skal være med i DFF, så kan du senest 26. april indstille kandidater til posterne. Og er du interesseret i selv at blive medlem, så skal du finde nogen, der vil indstille dig – man kan nemlig ikke selv søge om et kandidatur.
-Det eneste, der er helt sikkert er, at vi ikke behandler jer rimeligt, slutter Peter Munk Christiansen med et grin.
Den Frie Forskningsfonds 5 faglige råd er: ”Kultur & Kommunikation”, ”Natur & Univers”, ”Samfund & Erhverv”, ”Sundhed & Sygdom” og ”Teknologi & Produktion”.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
