For nylig kom det frem at 1 ud af 4 studerende falder fra studiet.
Med rette kan man spørge hvorfor det sker, og en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) giver noget af svaret. De har spurgt over 14.000 studerende om deres start på studiet i 2016, en periode man erfaringsmæssigt ved har stor betydning for om studiet bliver fuldført eller ej.
Mest bemærkelsesværdigt er at alkohol spiller en rolle. På både universiteter og professionshøjskoler gælder, at sandsynligheden for frafald stiger, både hvis den studerende drikker meget mere alkohol, men også hvis han/hun drikker mindre end de andre.
Rapporten tænker i flere forklaringer, hvor et for stort alkoholindtag have sundhedsmæssig og fraværsmæssig betydning, der forhindrer en god studiestart. Omvendt kan et lille alkoholindtag tænkes at have social betydning, fordi alkohol ofte har en social funktion i forbindelse med studiestart, som studerende med et lille alkoholindtag udelukkes fra.
På baggrund af fundene anbefaler rapporten at uddannelsesinstitutioner og universiteter indfører en alkoholpolitik, der tager højde for, at der er være større sandsynlighed for frafald ud fra ens drikkevaner.
Universiteter har brug for længst studiestart
Men det er ikke bare alkoholen, der har betydning. Det har varigheden af studiestartsforløbet. Langt studiestartsforløb giver lavere frafald, og rapporten viser, at når varigheden af studiestartsforløb bliver bare en dag længere, falder sandsynligheden for frafald i gennemsnit med cirka -0,2 procent på universiteterne og med cirka -0,3 procent på professionshøjskolerne. Men det er nu ikke sådan at man kan komme alle frafald til livs, ved bare at lave introforløb, der er lange nok. Bliver de over 10 dage lange på universiteterne og 5 dage på professionshøjskolerne, udlignes effekten.
Ikke overraskende spiller de studerendes egen tilfredshed med studiestarten en rolle. Inden for det faglige handler det fx om en god introduktion til uddannelsens faglige indhold og om krav om forventninger bliver blevet kommunikeret tydeligt. På den sociale banehalvdel gælder det fx om, at skabe gode rammer for at lære de medstuderende at kende.
Læs hele rapporten her
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdenstørste hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.