Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

Færre studerende falder fra, hvis de drikker

RAPPORT: Både for meget og for lidt alkohol giver frafald på studiet. Det er en af konklusionerne i rapport med over 14000 studerende.

Published

For nylig kom det frem at 1 ud af 4 studerende falder fra studiet.

Med rette kan man spørge hvorfor det sker, og en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) giver noget af svaret. De har spurgt over 14.000 studerende om deres start på studiet i 2016, en periode man erfaringsmæssigt ved har stor betydning for om studiet bliver fuldført eller ej.

Mest bemærkelsesværdigt er at alkohol spiller en rolle. På både universiteter og professionshøjskoler gælder, at sandsynligheden for frafald stiger, både hvis den studerende drikker meget mere alkohol, men også hvis han/hun drikker mindre end de andre.

Rapporten tænker i flere forklaringer, hvor et for stort alkoholindtag have sundhedsmæssig og fraværsmæssig betydning, der forhindrer en god studiestart. Omvendt kan et lille alkoholindtag tænkes at have social betydning, fordi alkohol ofte har en social funktion i forbindelse med studiestart, som studerende med et lille alkoholindtag udelukkes fra.

På baggrund af fundene anbefaler rapporten at uddannelsesinstitutioner og universiteter indfører en alkoholpolitik, der tager højde for, at der er være større sandsynlighed for frafald ud fra ens drikkevaner.

Universiteter har brug for længst studiestart
Men det er ikke bare alkoholen, der har betydning. Det har varigheden af studiestartsforløbet. Langt studiestartsforløb giver lavere frafald, og rapporten viser, at når varigheden af studiestartsforløb bliver bare en dag længere, falder sandsynligheden for frafald i gennemsnit med cirka -0,2 procent på universiteterne og med cirka -0,3 procent på professionshøjskolerne. Men det er nu ikke sådan at man kan komme alle frafald til livs, ved bare at lave introforløb, der er lange nok. Bliver de over 10 dage lange på universiteterne og 5 dage på professionshøjskolerne, udlignes effekten.

Ikke overraskende spiller de studerendes egen tilfredshed med studiestarten en rolle. Inden for det faglige handler det fx om en god introduktion til uddannelsens faglige indhold og om krav om forventninger bliver blevet kommunikeret tydeligt. På den sociale banehalvdel gælder det fx om, at skabe gode rammer for at lære de medstuderende at kende.

Læs hele rapporten her

Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene

I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

In this article:, , ,